SEGES har udviklet en model, som kan simulere det aktuelle vækststadie i vinterhvede i foråret. Modellen opererer med års- og landsdels-specifik opstart og simulerer vækststadieudviklingen udelukkende på baggrund af information om døgnmiddeltemperatur.
Datagrundlaget for modellen er uddraget af observationer foretaget i ’Planteavlskonsulenternes registreringsnet’.
I ’Planteavlskonsulenternes registreringsnet’ følges udviklingen af sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder på baggrund af indberettede observationer, herunder afgrødens aktuelle vækststadie, fra hele landet, primært i forsøg. Datagrundlaget for den udviklede vækststadiemodel er alle observationer af vækststadie i vinterhvede indberettet fra 2003 til 2017, samt et datasæt indeholdende døgnmiddeltemperatur pr postnummer for samme periode.
Modellen simulerer vækststadieudviklingen på baggrund af summen af positive døgnmiddeltemperaturer (graddage) - temperatursummen - fra en fastlagt startdato. Med inspiration i afgrødemodellen i MARKVAND-modellen (Plauborg og Olesen 1991) udviklet af Danmarks Jordbrugsforskning (AU, Foulum), er der valgt startdatoen 1. marts og en temperatursum for vækststart regnet herfra på 142 graddage.
Det vil sige, at det første vækststadie, som modellen simulerer om foråret, har start, når der nås en temperatursum af døgnmiddeltemperaturer på 142 graddage. Herefter simuleres hvert vækststadie ved en defineret varighed målt i graddage. Modellen simulerer vækststadierne fra 21/22/23 til 75.
Hvert år defineres et landsdel-differentieret startpunkt for modellen, sådan der skønsmæssigt søges taget højde for afgrødens tilstand efter overvintring og vintervejrets varighed og intensitet. Startpunktet kan justeres i fem niveauer: To hurtigere end normalt, hvor modellen starter i vækststadie 22 og 23, og to langsommere end normalt, hvor temperatursummen for vækststart i vækststadie 21 er øget.
Til hver vækststadieobservation blev beregnet en temperatursum fra 1. marts, i det aktuelle år og for aktuelle postnummer for observationen, og den gennemsnitlige temperatursum blev bestemt for hvert vækststadie. Varigheden, graddage, af hvert vækststadie blev herefter bestemt ved at dele temperatursummen mellem hinanden følgende vækststadier, som skitseret i Figur 1.
I Figur 2 nedenfor vises modellens vækststadieudvikling som funktion af temperatursummen regnet fra 1. marts.
Figur 1. Beregning af varighed af vækststadier.
Figur 2. Modellens vækststadieudvikling i vinterhvede som funktion af temperatursum regnet fra 1. marts.
Emneord
