Nyttig viden til lodsejere og landmænd, der viser interesse for natur, biodiversitet og naturpleje.

Natur og vandmiljø

Fakta-ark om naturpleje og naturtiltag på landbrugsbedriften 

Hent viden om og få konkrete anvisninger til naturtiltag på bedriften med SEGES’ fakta-ark, som gør det nemmere at gøre det godt for naturen. Du finder også ark om naturpleje, ansøgning om støtte til naturpleje, græsningsaftaler m.m. 

Landmænd lever af naturen, og deres produktion lægger beslag på en stor del af det danske landskab. Samtidig er ønsket om at styrke biodiversiteten i den grad kommet på dagsordenen i den brede danske befolkning de seneste år. Derfor ønsker mange landmænd at være en del af den gode fortælling og bidrage til, at den danske natur bliver rigere. 

På denne side kan du som landmand finde helt konkrete anvisninger til, hvordan biodiversiteten kan styrkes i naturen omkring bedriften. Du finder også information om naturpleje og råd vedr. ansøgning om tilskud til naturpleje m.m.

Fakta-arkene kan også inspirere og give nyttig viden til dyreholdere, lodsejere, kommuner, rådgivere, konsulenter og andre med interesse og ansvar for natur.

Faktaark om naturpleje og naturtiltag

  • Bevar småbiotoperne
    Små pletter af natur som fx læhegn, grøftekanter og vejrabatter er gode levesteder for bier og andre insekter i det dyrkede land. I dette fakta-ark får du tips til, hvordan du bedst skåner småbiotoperne fra markdriften og giver dem de bedste betingelser.

    Udtag arealer til permanent natur 
    Du kan sørge for både føde og levested til de vilde bier, hvis du afsætter f.eks. ukurante hjørner af marken til permanent natur. Læs her hvilke arealer, der egner sig bedst, og hvordan du kommer i gang med at udvikle og bevare en naturlig blomsterrig natur, der forbedrer betingelserne for både bier og blomster.

    Slå ikke vejrabatter
    Vejrabatter, alleer, grøfter, markskel m.m. kan være rigtig gode levesteder for vilde bier under de rette betingelser. Dette fakta-ark beskriver, hvordan du kan give plads til og værne om disse naturlige levesteder på din bedrift. 

    Undgå spild og afdrift, når du gødsker og sprøjter
    Brug af gødning og pesticider er en naturlig del af markdriften, men kan have negativ effekt på naturarealer, der grænser op til dyrkede marker. Læs her, hvordan du minimerer påvirkningen af naturområder, når du gødsker og sprøjter – ved bl.a. at tage hensyn til vejrforhold, udstyr m.m. 

    Pas på og plej eksisterende naturarealer 
    Enge, overdrev, heder og skovlysninger er i høj kurs som levesteder for bier og andre dyr. Med ekstensiv græsning eller høslæt kan du sikre, at arealerne forvaltes, så de tilbyder flest mulige blomster til bierne både forår, sommer og efterår. Læs i dette fakta-ark hvorfor og hvordan - og om supplerende tiltag.

    Bevar de gamle træer
    Er man så heldig at have gamle træer og buske på sin ejendom, gælder det om at værne om dem. De er værdifulde levesteder for fugle, svampe, bier, biller m.m. Har du ikke gamle træer, er der dog også råd for det. Dette fakta-ark giver bl.a. tips til at fremskynde en aldringsproces og dermed gøre et ungt træ mere beboeligt for insekterne.

    Lav blomsterstriber
    Blomsterstriber fungerer som en slags ’tankstation’, hvor bestøvende insekter kan hente pollen og nektar i sommerperioden. Hvis du ønsker at anlægge en blomsterstribe eller blomsterbrak på din bedrift, som skal være til gavn for bierne, bør du både overveje hvor den placeres, hvornår/hvor ofte det omlægges/slås og hvilken frøblanding, der anvendes til udsåning. Her får du tre konkrete anbefalinger.

    Etabler naturlige bihoteller
    En stor og mangfoldig bestand af bier bidrager til en rig og spændende natur. Men bierne er også med til at sikre en bedre kvalitet og større kvantitet af afgrøderne i både marken og haven. Dette fakta-ark giver gode ideer til, hvordan du nemt kan hjælpe bierne ved at skabe gode redesteder til dem – fx af sten, sand eller grus.

    Efterlad dødt ved
    Grenbunker, stammer og stubbe er gode steder at overvintre for mange forskellige slags insekter. Derfor kan du hjælpe naturen ved fx at lade grene og kvas ligge i læhegn eller andre småbiotoper efter beskæring.

    Plant hvidblomstrende buske og træer i læhegn og remiser
    Hvidblomstrende træer og buske er en tidlig føderessource om foråret for flere insekter. Men hvilke arter er bedst at plante og på hvilke arealer? Få svarene i dette fakta-ark.

  • Krat – en del af det åbne land
    Krat giver dyr og insekter mulighed for at søge føde og kan også fungere som skjul for mange mindre dyr. Det gælder både pattedyr og fugle, men også mange insekter som fx sommerfugle, der på blæsende dage kan bruge krattet til at søge læ for vinden.

    Lort i landskabet
    Når store planteædende pattedyr spiser, optager de kun en del af næringen – resten ryger ud. Og det er til stor gavn for de mere end 200 forskellige arter, som knytter sig til møg. De lever ikke kun i, men også af møg. Fx skarnbasser, møgbiller og mange fluer. Derfor er græssende dyr på naturarealer med til at forbedre biodiversiteten. Lær mere om lort som levested i dette fakta-ark.

    Kvægets funktion på naturarealerne
    Når kvæg tramper rundt på naturarealer, æder af vegetationen og lægger deres kokasser – så gør de faktisk naturen en tjeneste. Her kan du læse hvorfor, og hvilke racer, som løser opgaven bedst. 

    Heste på naturarealer

    Når heste græsser på naturarealer, skaber de gode betingelser for en artsrig vegetation til glæde for bl.a. sommerfugle, bier og andre smådyr. Blandt andet fordi de går efter græsserne og i stort omfang lader blomstrende urter stå. Med dette fakta-ark får du mere at vide om, hvordan og hvorfor heste er gode til at pleje naturen - om deres velfærd, og hvordan man bør forholde sig til heste på naturarealer med offentlig adgang. 

    De sorte fugle – om kragefugle og deres plads i naturen
    Kragefugle betragtes ofte som den mere eller mindre direkte årsag til tilbagegang for adskillige fuglearter, der er tilknyttet det åbne land. Men æg og fugleunger kun udgør en relativt lille del af kragefuglenes føde. Til gengæld er kragefugle utroligt intelligente. Bliv klogere på de spændende fugle her.

  • Sådan får du økonomi i naturpleje
    Det er muligt at få god økonomi ved pleje af værdifulde naturarealer i Danmark. Men det kræver fokus på management, store arealer og få dyr pr. ha. Her får du nogle anbefalinger til, hvordan det gøres bedst.

    Arealer med høj naturværdi – HNV-score
    Det 5-årige tilskud til pleje af græs- og naturarealer er målrettet arealer med høj naturværdi. Til at vurdere naturværdien på arealerne benyttes værktøjet High Nature Value – forkortet til HNV. Læs her, hvordan forskellige planter vægtes i HNV-scoren, hvor høj den skal være, for at du kan søge tilskud, hvordan du får overblik over værdien af dit naturareal, og hvordan du selv kan gøre en indsats for at få en højere artsscore.

    EU-støtte til naturpleje ved forpagtnings- og græsningsaftaler
    Før man søger EU-støtte (Grundbetaling, plejegræstilskud og økologitilskud) til et landbrugs- og naturareal, er det vigtigt at være helt sikker på, hvem der råder over arealet. Det er nemlig til ham/hende, støtten udbetales. Men hvem har råderetten ved hhv. græsnings- og forpagtningsaftaler og hvem skal søge støtten? 
    Få overblikket her.

    Oversigt: Hvem kan søge tilskud og hvem har ansvar for arealer og dyr? 

    Tjekliste til aftalegrundlag mellem lodsejer og dyreholder
    Før man indgår en græsningsaftale, er der en række spørgsmål, som lodsejer og dyreholder bør tage stilling til.

    Find skabelon til udarbejdelse af græsningsaftale
    Det er vigtigt for begge parter, at lodsejer og dyreholder har en klar aftale. Her får du en skabelon for en aftale, som er lige til at udfylde.

  • Klargøring af naturarealer til afgræsning
    Der er mange praktiske forhold, der skal være på plads, før man kan sætte dyr ud på et naturareal, der ikke har været afgræsset tidligere eller gennem mange år. Læs her, hvad du skal være opmærksom på, før du går i gang. 

    Hold af udegående dyr i vinterperioden – kvæg, heste og får 
    Helårsgræsning er den optimale græsningsstrategi, fordi det efterligner de græsningssystemer, som har fungeret i hundredetusindevis af år, hvor urokser og andre store græssere holdt arealer lysåbne mellem krat og skove. Men hvilke forhold skal være på plads ved helårsgrsæning, og hvilke regler gælder? Det får du svarene på her. 

    Tilskudsfodring på naturarealer
    Tilskudsfodring af dyr, der græsser på naturarealer, medfører, at dyrenes effekt på naturen mindskes. Derfor er der forbud mod tilskudsfodring på de fleste naturarealer. Læs her, hvad du skal være opmærksom på i den forbindelse. 

    Pas på - engbrandbæger er giftig for husdyr
    Engbrandbæger indeholder giftstoffer, som i store doser er giftige for græssende husdyr. Normalt undgår dyrene planten, fordi den smager dårligt. Men pas på, hvis du slår hø til vinterfoder. Læs mere om engbrandbæger - bl.a. udbredelse og bekæmpelse. 

Læs også artiklen Giv bierne en hånd, der præsenterer baggrunden for nogle af fakatarkene og meld dig som bivenlig landmand.

Vil du vide mere?

Støttet af