Heste

Indgræsning: Send hesten sikkert på forårsgræsset

Når hestene lukkes på græs om foråret er det vigtigt, at de får en tilvænningsperiode på et par uger, hvor græsningstiden langsomt udvides. Undlades denne tilvænningsperiode er der risiko for, at hesten får diarre, kolik, eller at hesten bliver forfangen.

Det første forårsgræs har et højt indhold af letfordøjelige sukkerater og indeholder samtidig kun meget lidt struktur, hvilket kræver tilvænning, hvis fordøjelsesproblemer skal undgås.

Bakterierne i hesten fordøjelsessystem har brug for langsomt at tilvænne sig til den nye foderrations sam-mensætning samtidig med, at hestene langsom introduceres til græsmarken. I modsat fald kan der opstå forstyrrelser i hestens mave/tarmkanal. For at undgå, at hesten får diarre, kolik eller bliver forfangen, skal du fortsætte med tildeling af hø og wrap i en overgangsperiode på 2 uger.

En langsom overgang fra staldfodring til afgræsning er helt afgørende. I den 2 ugers overgangsperiode, hvor hesten kun ganske gradvist får adgang til mere og mere græs, fortsætter man med vinterfoderrationen, særligt stråfoderet, så bakterie­floraen i hestens fordøjelseskanal kan nå at tilpasse sig den nye foderration.

En ikke for kraftig, gerne lidt grovstrået græsmark vil være det bedste ved udbinding.

Mange hestefolk praktiserer i dag stribeafgræsning, hvor hegnstråden hver dag flyttes lidt frem, hvorved hestene får tildelt en ny stribe græs. I forbindelse med udbinding er denne metode særdeles velegnet.

Husk at mætte hesten med grovfoder i overgangsperioden

For at undgå problemer ved udbinding er det vigtigt, at hesten æder godt med strukturrigt foder samtidig med at indgræsningen begynder. Godt hø eller wrap er det vigtigste foder til heste i denne overgangsperio-de.

I det hele taget gælder det om at hestene er godt mætte i stråfoder inden de lukkes på græs, så overgan-gen til græsmarken bliver langsom og glidende for hesten.

Tjek marken for giftige planter inden du lukker hesten ud

I det tidlige forår tjekkes græsmarken for giftige planter. Flere giftige planter er meget hurtige i vækst om foråret og samtidig mest giftige på dette tidspunkt. Samtidig kan de giftige planter være svære at identifi-cere om foråret, inden de er gået i blomst.

Særligt brandbægerne er stadig et problem mange steder. Hvor det er muligt er bortlugning af brandbæger-ne en effektiv foranstaltning. Vårbrandbæger kan om nødvendigt også bekæmpes ved sprøjtning i foråret.

Er hegnet om hestfolden i orden?

Inden hestene lukkes på fold, bør denne også gås grundigt igennem med hensyn til hegnets tilstand.

Tjek alle hegnspæle og skift de dårlige, mens jordbunden stadig er blød. Mange hegnspæle er blevet truk-ket op af frosten og bør banke på plads.

Alle hegnsisolatorer og ledhåndtag tjekkes og skiftes om nødvendigt.

Tråden efterses og eventuelle brud samles. Er der mange samlinger og knuder på tråden, bør denne helt skiftes- i modsat fald leder hegnstråden strømmen så dårligt, at det bliver svært at opnå tilstrækkelig spænding på hegnstråden.

Tag en spadseretur folden rundt og tjek om der ligger fremmedlegemer, flasker eller andet der evt. kan ska-de hesten.

Tjek hegnets jordspyd-, som ikke må støde. Når hele hegnet er gået igennem og evt. mangler er udbedret, tjekkes spændingen på hegnet. Der bør minimum være 1500 -2000volt på tråden.

Yderligere tjekkes vandforsyningen på folden og der sættes en saltsten op.

Pas på parasitterne

Hav en strategi for bekæmpelse af indvoldsparasitter. Mange ormelarver har overlevet den relative milde vinter og ligger klar i forårsgræsset til, at fortsætte deres cyklus og inficere hestene når disse igen kommer ud på græsmarkerne.

De marker som hestene gik på sidst i efteråret er dem hvor parasitbelastningen vil være størst her i foråret.

En ormekur inden udbinding på en ren græsmark, dvs. hvor der ikke har gået heste siden sidste efterår, er et meget vigtigt skridt for at begrænse parasitproblemerne. Unghestene bør tildeles de nyeste græsarealer og de ældste marker med størst parasitbelastning bør afsættes til slæt.

Indsamling af gødningspærer fra folden er et effektivt tiltag til at begrænse parasitproblemerne. Store støv-sugere er på markedet til dette formål.

Forfangenhed er et andet problem der opstår ved indgræsning

Forår og efterår hvor vi har en kombination af lave nattetemperaturer og varme solskinsdage er problemati-ske. Om dagen hvor solen skinner og temperaturen er over 5 C, danner græsset ud fra fotosyntesen sukker, som bruges til græssets vækst.

Er der frost om natten, vil sukkerindholdet stadigt være højt i græsset næste morgen. Det er særligt den sukkerform der hedder fruktan, som her er problematisk. Hesten æder gerne det fruktanholdige græs, som har en ekstra sødlig smag på grund af det høje sukkerindhold. Da fruktan er vanskelig for hesten at ned-bryde i mavetarmkanalen, kan der blive dannet nogle giftstoffer som betyder, at der ophobes væske i he-stens hove, især på forhovene, mere præcist mellem læderhuden og hornet.

Denne tilstand kendes som forfangenhed. Trykket på læderhuden giver hesten så store smerter, at den prø-ver at aflaste forhovene ved at "gynge" bagud på benet- og sætte hovens dragter først i marken og siden falde ned på tåen. En forfangen hest står derfor meget karakteristisk med benene strakt fremad.

Pas derfor på med at sætte hesten på græs så længe der er nattefrost. Vent med at begynde indgræsnin-gen til nattetemperaturen er nogenlunde stabil på min. 5 C.

Vil du vide mere?