Graduering og pletsprøjtning i marker udført på samme tid
Se videoen af markdemonstration med anvendelse af to sprøjtelinjer og samtidig brug af to tildelingskort. Den ene linje er anvendt til pletsprøjtning, og den anden til gradueret tildeling.
Se videoen af markdemonstration med anvendelse af to sprøjtelinjer og samtidig brug af to tildelingskort. Den ene linje er anvendt til pletsprøjtning, og den anden til gradueret tildeling.
Det er relevant at kunne foretage pletsprøjtning af f.eks. tidsler eller vækstregulering og graduering (variabel tildeling) samtidigt, f.eks. svampesprøjtning. Ved at slå de to sprøjtninger sammen, kan der spares en kørsel og eventuelt også kemi. For at dette kan lade sig gøre, kræver det to sprøjtelinjer, men også at to tildelingskort kan læses samtidigt af en eller to jobcomputere tilsluttet den samme terminal.
Derfor er der afprøvet en løsning med samtidig anvendelse af to sprøjtelinjer og to forskellige tildelingskort. For at illustrere, hvordan de to opgaver udføres, er der anvendt vand tilsat rød eller blå farve. Tanken til graduering er tilsat rød farve, og tanken til pletsprøjtning er tilsat blå farve. Herunder ses en video fra afprøvningen.
Der er blevet anvendt en 36 meter Bargam-sprøjte med to sprøjtelinjer hos en nordjysk landmand. Sprøjten er udstyret med Müller ISObus-jobcomputer på hovedsprøjten med enkeltdyselukke (0,5 m brede sektioner), samt en fronttank med Arag ISObus-jobcomputer med sektionsafluk (6 x 6 m).
Der er lavet to separate tildelingskort som shape-filer. I kortet til variabel tildeling varierer væskemængderne fra 125 - 175 liter pr. ha. Ved pletsprøjtning tildeles der enten 0 l/ha eller 175 l/ha.
Der anvendes forskellige typer jobcomputere på fronttank og hovedtank, hvilket har betydning for den måde tildelingskortene skal udformes på. Den ene jobcomputer reagerer på en dosis på nul, ved at dysen lukker for sprøjtevæsken. Altså et on/off-kort til pletsprøjtning. Den anden jobcomputer graduerer tildelingen.
I figur 1 ses de to tildelingskort, der er blevet anvendt i undersøgelsen. Et til gradueret tildeling (figur 1a) og et til pletsprøjtning (figur 1b).
Markdemonstrationen med at foretage sprøjtning (vand med farver) efter de to tildelingskort samtidigt er lykkedes fint, sådan som det er beskrevet i teksten herover, og som det ses i videoen.
Anvendelse af variabel dosering via tildelingskort er efterhånden udbredt og håndteres normalt uden de store udfordringer. Oplever man problemer handler det typisk om filformat og håndtering/indlæsning af filer.
Kort til pletsprøjtning (on/off-kort) er mere komplekst, da både terminal og jobcomputer håndterer pletsprøjtning (on/off) forskelligt.
Med den nuværende viden på området kan det være svært at forudsige, hvordan et kort skal håndteres alene ud fra oplysninger om terminal- og sprøjtefabrikat – det vil ofte være nødvendigt at prøve sig frem.
I projektet var planen fra starten at tilkoble to jobcomputere via traktorens ISOBUS-forbindelse og køre på en eksisterende tredjeparts terminal (CNH XCN1050). Men det gav udfordringer, bl.a. fordi traktorens Task Controller blev ved med at ”blande” sig, selv om den var slukket. Desuden formåede den eksisterende terminal ikke at håndtere to samtidige jobcomputere stabilt.
Løsningen blev at lave et dedikeret ISObus-ledningsnet med front- og bagmonteret ISObus-stik, hvilket sikrede ren kommunikation på ISObussen. Samtidig blev der skiftet til en Müller Touch-terminal, der kunne håndtere opgaven.
Da vi forsøgte at øge væskemængden ved at skalere mængderne op, gik det fint for kortet til pletsprøjtning. Det lykkedes til gengæld ikke med den variable tildeling. Der opstod problemer ved overførsel af signalet fra terminal til jobcomputer, da mængden blev skaleret op, så den kørte i stedet med en fast dosis. Det kan normalt lade sig gøre, årsagen til problemet i dette tilfælde er uklart.
Lærdommen i projektet er, at der kan være to problematikker; dels generering og håndtering af kort og dels hard- og softwareudfordringer i terminal og jobcomputer. Det vil sige udstyrets evne til at ”tale” sammen og håndtere to samtidige jobcomputere og to produkter.
Blandt landmænd er der efterhånden et godt kendskab til tildelingskort til gradueret tildeling og til programmerne, der anvendes til præcisionsjordbrug, som kan udarbejde disse kort. Oftest laves det på baggrund af et biomassekort for marken. Programmer til præcisionsjordbrug, der kan udarbejde et gradueret tildelings-kort til sprøjtning, er f.eks. CropManager, CropSAT, Næsgaard Markkort m.m. Et gradueret kort er oftest opdelt i faste felter á 10 x 10 meter eller 20 x 20 meter, hvor hvert felt har sin dosis, der gælder for hele fladen – se figur 1a.
Et kort til pletsprøjtning er oftest udarbejdet i et GIS-program, da ovennævnte programmer endnu ikke kan udarbejde et kort til pletsprøjtning (ses i figur 1b). Der arbejdes dog i f.eks. CropManager på at lave løsninger til pletsprøjtning ud fra f.eks. droneoptagelser.
Alt efter valg af terminal, der skal styre bomsektionen til pletsprøjtning, skal tildelingskortet til pletsprøjtning se ud som enten i figur 2a eller 2b. Forskellen på de to kort er om de områder, der skal sprøjtes, skal optræde som ”huller” i marken (fig. 2a) eller som polygoner i marken (fig. 2b).
I projektet blev der af tekniske årsager skiftet terminaler et par gange, og dermed skiftede tildelingsfilerne til pletsprøjtning også udseende.
I Danmark vil en kombination af fronttank med pletsprøjtelinje og hovedsprøjte typisk være en sammenbygning med hver sin styring, dvs. hver sin ISObus-jobcomputer. Det er vigtigt at være opmærksom på, om terminalen i traktoren kan håndtere to forskellige jobcomputere samtidigt, samt om det er muligt at køre sektionskontrol og variabel tildeling på begge samtidigt. Erfaringen er, at ikke alle terminaler for nuværende kan håndtere netop denne opgave. I dette projekt har vi bl.a. anvendt en Müller Touch 800-terminal, som formår at håndtere opgaven.
Der kan findes fabriksmonterede løsninger, hvor begge sprøjtelinjer håndteres i én jobcomputer.
Nogle terminaler formår at køre flere kanaler-, men forudsætningen er, at det skal være på samme jobcomputer. Nogle terminaler formår at indlæse flere jobcomputere, men kan ikke køre sektionskontrol og variabel tildeling på begge samtidigt.
Der er også vigtigt at være opmærksom på, hvordan kortet til pletsprøjtning håndteres. Dette gøres forskelligt i forskellige terminaler og/eller jobcomputere. Nogle løsninger kan håndtere et tildelingskort til variabel tildeling (VRA) med 0 ltr/ha = off for sektionen som et kort til pletsprøjtning, figur 2a. Andre skal have en ”markgrænse” uden om den plet, der skal sprøjtes, figur 2b.
Der kan i terminalen være en konflikt mellem at køre variabel tildeling på hovedsprøjten og markgrænser på fronttanken. Müller Touch-terminal som vi anvendte i projektet, kræver kort til variabel tildeling, og kan således ikke håndtere markgrænser samtidigt med et VRA-kort.
I projektet er testet Müller Touch 800 og Müller Touch 1200. Med tilvalg af app´en MultiControl kan disse terminaler håndtere opgaven med flere jobcomputere og flere tildelingskort og sektionskontrol på hver. Forudsætningen er, at tildelingskortet til pletsprøjtning spotsprøjtekortet er et tildelingskort til variable tildeling hvor (0 ltr/ha = off), og at jobcomputeren kan håndtere dette. Müller Touch-terminalerne kan håndtere op til 256 sektioner/enkeltdyselukke.
Tidligere software versioner kan give udfordringer. Det i testen anvendte setup med Müller Touch 800 terminal fungerede problemfrit.
I forbindelse med projektet er der også testet Raven CR7/12-terminaler. kan håndtere op til fem jobcomputere/tildelingskort samtidigt og klarer opgaven med at håndtere både graduering- og pletsprøjtning samtidigt. Forudsætningen er, at kortet til pletsprøjtning er et VRA-kort (0 ltr/ha = off), og at jobcomputeren kan håndtere dette.
Forud for projektet blev en CaseIH XCN1050 (Trimble) testet. Umiddelbart kunne den indlæse to jobcomputere og to tildelingskort, men den formåede ikke at eksekvere de to kort samtidigt i praksis.
Projektet er udført i et samarbejde mellem SEGES, Brdr. Toft – Sprøjtespecialisten A/S. Projektet er støttet af puljen ’Partnerskab om Præcisionssprøjtning’ fra Miljøstyrelsen.
Emneord