Nitrat i grundvandet er uønsket, fordi det kan forringe drikkevandskvaliteten og skade vandmiljøet. Nitratoverskuddet stammer primært fra udvaskning fra landbrugsarealer. Denne artikel beskriver den aktuelle status og udvikling i nitratindholdet i grundvandet i Danmark.
Den nationale grundvandsovervågning (GRUMO) udarbejder hvert år en opgørelse over nitratindholdet i både overvågningsboringer og vandforsyningsboringer [1]. Overvågningen følger nitratindholdet målt i rodzonen (LOOP), i terrænnært grundvand (GRUMO) og til de ofte dybere vandforsyningsboringer.
Rapporten viser store forskelle mellem nitratindholdet i det øvre og det dybe grundvand:
Dette fremgår af figur 1, som viser fordelingen af nitrat i GRUMO‑indtag, LOOP‑indtag og vandforsyningsboringer i perioden 2020–2024, hvor det ses, at vandforsyningsboringerne har langt lavere i nitratindhold end de terrænnære boringer.
Figur 1. Nitratprøver fra GRUMO, LOOP og vandforsyninger. Det gennemsnitlige nitratindhold pr. indtag opdelt på fire koncentrationsklasser i perioden 2020-2024 for 1.226 GRUMO-indtag, 92 LOOP-indtag og 6.019 vandforsyningsboringer. Figuren er fra [1] Grundvandsovervågning: Status og udvikling 1989 – 2024 side 54.
Hvis grænseværdien for nitrat i grundvand og drikkevand skal sænkes til 6 mg/l, har GEUS lavet en opgørelse over, at omkring 11 % af landets vandforsyningsboringer (646 boringer i perioden 2020-24). Figur 2 nedenfor viser, hvor mange vandboringer der overskrider den nuværende grænse på 50 mg/l øverst og nederst, hvor mange der gør, hvis grænsen sænkes til 6 mg/l. [2]
Figur 2. Det gennemsnitlige nitratindhold i grundvandet i 6.019 vandforsyningsboringer i perioden 2020-2024. Øverst markerer den røde farve, hvilke boringer der overskrider 50 mg/l, nederst hvor mange boringer der overskrider 6 mg/l. Figuren er fra [2] Sådan kan vi sænke mængden af nitrat i grundvandet, besøgt 31. marts 2026 .
Dybden er en afgørende forklaring på forskellene i nitratindholdet. Høje nitratkoncentrationer findes næsten udelukkende i de øverste jordlag, hvor grundvandet er ungt og påvirket af nitrat fra overfladen. Her er der ilt til stede, og nitrat nedbrydes derfor ikke.
Jo dybere man kommer:
I de dybeste magasiner findes næsten intet nitrat, og det er derfor ofte disse magasiner, der leverer størstedelen af Danmarks drikkevand. I visse områder er det dog ikke muligt at lave dybe boringer, da der så er risiko for saltvandsindtrængninger.
Udviklingen af nitrat i grundvandet bliver opgjort af GEUS. De ser på gennemsnit for nitrat i det iltede grundvand. Ved at bestemme grundvandets alder kan man koble nitratmålingerne til det tidspunkt, hvor udvaskningen fandt sted, og dermed sammenholde udviklingen i nitrat med ændringer i landbrugets kvælstofforbrug.
Figur 3 viser, hvordan N-overskuddet (forskel mellem forbrugt gødning og N fjernet med udbytte) og nitrat i grundvandet begge er på sit højeste i midten af 1980’erne og derefter er faldet indtil midt 2010’erne, hvor der er et mere jævnt indhold af nitrat i grundvandet [2]. N-overskuddet er meget påvirket af klimatiske variationer, som fx. 2018, der var et tørkeår og som gav lave udbytter. N-overskuddet tager heller ikke højde for efterafgrøder, da der ikke er en udbyttehøst fra dem. Derfor kan N-overskuddet ikke direkte kobles sammen med, hvor meget nitrat der udvaskes til grundvandet.
Figur 3.
Alle analyser af drikkevandsboringer findes i databasen Jupiter, som er Danmarks nationale database for boringer og vanddata. Her kan du slå dit lokale vandværk op og se analyseresultater, herunder nitratindhold, boringsdybde og andre relevante oplysninger.
Emneord
