Direktiv om jordbundsovervågning (Soil Monitoring Law) blev den 23. oktober endeligt vedtaget i EU. Danmark og hver af de øvrige medlemsstater skal nu opsætte egne nationale systemer til overvågning af jordsundhed, tab af sund jord og jordforurening.
Direktivet om jordbundsovervågning er dette efterår vedtaget af de to EU-lovgivere (Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet), og er dermed en EU-retsakt - den første retsakt med fokus på jordbundens sundhed.
Når retsakten er et direktiv, betyder det, at der i EU er fastsat mål og rammer for et tema, men at Danmark selv skal implementere direktivet i egen lovgivning og definere, hvordan man vil nå målene. Som man måske kender det fra Vandrammedirektivet.
Direktivet udstikker altså en ramme for overvågning af sundheden af al jordbund for at forbedre modstandsdygtigheden og håndtere risici i forurenede områder. Det er så op til lovgiverne i Danmark at oprette overvågningssystemer for vurdering af den fysiske, kemiske og biologiske tilstand af jordbunden i Danmark efter nogle generelle fælles EU-beskrivelser og kriterier.
Formålet med jordsundhedsovervågningen er at etablere et sammenhængende overvågningsnetværk for alle jorde i EU og sikre, at vidensniveauet for jordenes tilstand og udvikling øges i hele EU.
Medlemsstaterne skal selv - på baggrund af blandt andet arealanvendelse, jordtyper og klima - fastlægge et antal jordbundsenheder med prøvetagningssteder. For disse jordbundsenheder skal der etableres et overvågningsnetværk, som skal forholde sig til en række aspekter af jordbundsforringelse. Disse omfatter:
I overvågningen skal der anvendes en række parametre (f.eks. jordens densitet, koncentration af organisk kulstof i jorden, koncentration af tungmetaller, procentvist vandindhold, C:N-forhold og lignende). Der skal i hver medlemsstat fastsættes tærskelværdier for jordbundsparametrene, der skal give mulighed for prioritering og gradvis gennemførelse af indsatser, der fører til sund jord.
Der skal foretages vurderinger af jordens sundhedstilstand hvert sjette år, og overvågningsdata skal regelmæssigt indberettes til EU vedrørende jordbundens sundhed, arealinddragelse og forurenede arealer. Dette skal samle sammenlignelige data i EU, så der kan iværksættes koordinerede tiltag for at bekæmpe jordbundsforringelse.
Tab af arealer kan ske gennem jordforsegling og jordflytning i forbindelse med beboelse, byggeri, infrastruktur og lignende. Minimering af tabet af jord og dens kapacitet som selvstændigt økosystem skal i medlemsstaterne ske ved at:
Direktivet træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i EU's officielle tidende. Derefter har Danmark og de øvrige medlemsstater tre år til at implementere direktivet i de nationale lovgivninger.
Overvågningsindsatsen vil blive en myndighedsopgave og pålægger altså ikke jordejere eller jordforvaltere yderligere opgaver. Medlemsstaterne skal derimod hjælpe jordejere og jordforvaltere til at forbedre jordsundheden ved at sikre adgang til videnskabeligt baseret, uafhængig rådgivning, træning og kapacitetsopbyggelse samt ved at fremme initiativer til at øge bevidstheden om fordelene ved at bevare og øge jordens modstandsdygtighed.
Foto: Janne Aalborg Nielsen, chefkonsulent, SEGES Innovation.
