Regeringen har offentliggjort sit lovprogram for folketingsåret 2025-2026. Nedenfor følger en kort orientering om de lovforslag, som har væsentlig betydning inden for socialjura og ansættelsesret.
Beskæftigelsesministeren
Ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love (Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie m.v.) (Okt I):
- Lovforslaget har bl.a. til formål at forhøje seniorpræmien i 2026 og 2029, en skattefri udbetaling til seniorer, der gerne vil blive længere på arbejdsmarkedet. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om reform af personskat mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige fra december 2023. Desuden udmønter lovforslaget et forslag om fritagelse for digital selvbetjening, som indgår i aftalen om kommunernes økonomi for 2026 mellem regeringen og KL fra maj 2025, samt flere tekniske ændringer.
Ændring af barselsudligningsloven (Forhøjelse af bidragssatsen til barselsudligningsordningen) (Okt I):
- Lovforslaget regulerer det årlige bidrag for private arbejdsgivere og selvstændige til Barsel.dk på baggrund af indstilling herom fra ATP’s bestyrelse.
Ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, mere fleksible kontaktforløb og tilbud, afskaffelse af kravet om jobcentre og frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen, afskaffelse af ressourceforløb og revalidering m.v.) (Nov I):
- Lovforslaget udmønter dele af beskæftigelsesreformen vedrørende mere fleksible kontaktforløb og tilbud, afskaffelse af ressourceforløb, særlig støtte, revalidering, jobrotation m.v. samt afskaffelse af kravet om jobcentre og større kommunal frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen.
- Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen: Mere værdighed, større frihed og færre regler mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra april 2025.10.07.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Feb II):
- Lovforslaget udmønter dele af beskæftigelsesreformen vedrørende en aktiv beskæftigelsesindsats og indeholder en ny gennemskrevet hovedlov, herunder tilbageværende regler i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
- Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen: Mere værdighed, større frihed og færre regler mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra april 2025.
Ændring af lov om en aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et nyt sanktionssystem, ny reduceret sygedagpengesats som følge af afskaffelsen af jobafklaringsforløb m.v.) (Feb II):
- Lovforslaget udmønter dele af beskæftigelsesreformen vedrørende ændringer i sygedagpengesystemet, bl.a. indførslen af reduceret sygedagpengesats samt ændringer i sanktionssystemet.
- Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen: Mere værdighed, større frihed og færre regler mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra april 2025.
Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvensrettelser som følge af ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.) (Feb II):
- Lovforslaget udmønter dele af beskæftigelsesreformen vedrørende konsekvenser i øvrig lovgivning som følge af ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
- Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen: Mere værdighed, større frihed og færre regler mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra april 2025.
Ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Statslig finansieringsgaranti, bortfald af aktuarberetningen, skærpede krav til it- og cybersikkerhed, ny takststruktur på arbejdsskadeområdet m.v.) (Okt I):
- Lovforslaget har til formål at gennemføre ændringer af ATP-loven. Det indebærer bl.a., at der indføres en statslig finansieringsgaranti til ATP i lovforberedende arbejde som aftalt mellem regeringen og KL i aftalen om kommunernes økonomi 2025 af maj 2024. Desuden indfører lovforslaget en række skærpede it-sikkerhedskrav i henholdsvis ATP-loven og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
- Lovforslaget skal herudover muliggøre, at der indføres en ny takstmodel for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administration af arbejdsskadesager. Den nye takstmodel skal være med til at skabe en væsentlig øget grad af enkelthed og transparens samt grundlag for mere stabile takster over årene.
Ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring (Lempelse af anmeldepligten for arbejdsulykker, tydeliggørelse af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med autorisationsordningen på asbestområdet m.v.) (Okt I):
- Lovforslaget har til formål at ændre anmeldereglerne, så arbejdsgivers anmeldepligt af arbejdsulykker ændres fra at gælde tilskadekomnes første fraværsdag til at gælde fra tredje fraværsdag. Reglerne om anmeldelse af arbejdsulykker forenkles i forlængelse af aftalen om kommunernes økonomi for 2026 mellem regeringen og KL fra maj 2025.
- Lovforslaget har desuden til formål at tydeliggøre Sikkerhedsstyrelsens tilsynsforpligtelse i forhold til autorisationsordningen for nedrivning af asbest.
Ændring af lov om en børne- og ungeydelse, ligningsloven og forskellige andre love (Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen og delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser m.v.) (Okt I):
- Lovforslaget har til formål at følge op på ligedelingen af børne- og ungeydelsen, der trådte i kraft den 1. januar 2022, og bl.a. indføre flere typer af dokumentation, der kan anvendes for udbetaling af den fulde børne- og ungeydelse, når den ene forældremyndighedsindehaver har barnet mindst 9 ud af 14 dage.
- Derudover indeholder lovforslaget en delvis skattefritagelse og en undtagelse fra reglen om modregning i kontanthjælpen af indtægter fra salg af sociale aviser. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om at understøtte socialt udsatte og hjemløse, som sælger aviser på gaden, mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra april 2025.
Udlændinge- og integrationsministeren
Ændring af udlændingeloven (Ny erhvervsordning for certificerede virksomheder, der er omfattet af ordnede løn- og ansættelsesvilkår) (Feb II):
- Lovforslaget har til formål at indføre en ny erhvervsordning for certificerede virksomheder, der er omfattet af ordnede løn- og ansættelsesvilkår. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.
Børne- og undervisningsministeren
Ændring af dagtilbudsloven (Nedsættelse af forældrebetaling og bedre økonomiske vilkår for private tilbud) (Feb II):
- Lovforslaget har til formål at nedsætte forældrebetalingsandelen i daginstitutioner og dagpleje og give bedre økonomiske vilkår for private tilbud bl.a. ved at forhøje driftstilskuddet til privatinstitutioner og give forældre med børn i private pasningsordninger mulighed for økonomisk fripladstilskud, højere søskendetilskud og bedre mulighed for at køre barnet ind i forbindelse med barsel.
Ændring af lov om erhvervsuddannelser (Prioritering af sager for Tvistighedsnævnet om seksuel chikane) (Okt I):
- Lovforslaget har til formål at indføre hjemmel til, at sager om elever og lærlinge, der har været udsat for seksuel chikane, der indbringes for Tvistighedsnævnet, skal kunne behandles før øvrige sager, der indbringes for nævnet. Lovforslaget skal bidrage til, at elever og lærlinge i sager, hvor der er en tvistighed pga. seksuel chikane, får den hurtigst mulige afslutning af sagen i Tvistighedsnævnet. Lovforslaget er en opfølgning på trepartsaftalen om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser fra marts 2022. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2026 fra august 2025.
Uddannelses- og forskningsministeren
Ændring af SU-loven (Forhøjelse af SU-fribeløbet på ungdomsuddannelser m.v.) (Jan II):
- Lovforslaget har bl.a. til formål at hæve fribeløbsgrænsen med 1.100 kroner månedligt for elever på ungdomsuddannelser fra 2027. Lovforslaget er bl.a. en opfølgning på en enighed i aftalekredsen bag SU-reformen bestående af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti fra april 2025.
Indenrigs- og sundhedsministeren
Ændring af klage- og erstatningsloven (Ny model for udbetaling af erstatninger i patienterstatningssager m.v.) (Feb II):
- Lovforslaget implementerer en ny model for egetbidraget i udbetalingen af erstatninger i patienterstatningssager m.v.
Kilde: Lovprogram for folketingsåret 2025-2026 - Statsministeriet
