Tilbagemeldinger vedrørende brugen af Bovaer i danske malkekvægsbesætninger

Baggrund

I 2025 blev det lovpligtigt at reducere udledningen af metan fra danske konventionelle malkekvægsbesætninger gennem tilsætning af enten Bovaer eller fedt i foderet. Langt størstedelen af mælkeproducenterne har valgt at anvende Bovaer. De fleste mælkeproducenter anvender Bovaer i 80 dage, mens en mindre andel anvender det hele året. I overensstemmelse med EFSA’s anbefalinger anvendes en dosis på 60 mg/kg tørstof.

Før den brede udrulning af Bovaer har både Aarhus Universitet og SEGES Innovation gennemført afprøvninger. I Aarhus Universitets forsøgsbesætning blev der i 5 forsøg fundet meget varierende effekter af Bovaer på foderoptagelsen, mens SEGES Innovations afprøvninger i almindelige produktionsbesætninger ikke viste nogen negativ effekt. Foderoptagelsen er en vigtig indikator for potentielle udfordringer, der kan medføre forringet dyrevelfærd.

Hovedparten af mælkeproducenterne, der anvender Bovaer, påbegyndte tildelingen i oktober 2025. 

Datagrundlag 

På baggrund af mange henvendelser fra lokale dyrlæger, rådgivere og mælkeproducenter igangsatte SEGES Innovation pr 31. oktober 2025 en spørgeundersøgelse. Formålet med spørgeundersøgelsen var en systematisk indsamling af erfaringer fra mælkeproducenter, der anvender Bovaer (Kvægbruget har brug for dine erfaringer med brugen af Bovaer®). 

Idet besvarelserne sandsynligvis fortrinsvis kommer fra besætninger som oplever udfordringer, afspejler de ikke den generelle situation blandt mælkeproducenter. Det er ikke valideret hvorvidt indmeldte oplysninger er samstemmende med data fra Kvægdatabasen. Samtidig er det ikke valideret om udfordringer i den enkelte besætning reelt skyldes fodring med Bovaer eller har andre årsager. 

I omkring halvdelen af de besætninger der har oplevet problemer, er der, ud over igangsætning af fodring med Bovaer, samtidigt foretages andre ændringer, f.eks. sæsonbetingede skift i foderrationen. I besvarelserne er der angivet, at besætningerne i varierende grad har tilpasset brugen af Bovaer for at undgå udfordringer eller håndtere allerede observerede udfordringer. Det betyder f.eks. at der er sket en løbende optrapning til den fulde dosis på 60 mg/ kg tørstof ved opstart, samt at dosis er reduceret eller fodring med Bovaer er ophørt, når landmanden har oplevet udfordringer. Det er dermed meget vanskeligt, selv ud fra data fra Kvægdatabasen, at lave statistiske analyser som entydigt viser effekten af Bovaer.  

Resultater

Pr. 11. november 2025 er der indkommet besvarelser fra 551 mælkeleverende besætninger ud af i alt 1.641 konventionelle mælkeleverende besætninger med over 50 malkekøer i Danmark. Ud af de 551 besætninger har 365 oplevet nedgang i foderoptagelsen, 376 har oplevet nedgang i mælkeydelse og 327 har oplevet både nedgang i foderoptagelse og mælkeydelse.

En nedgang i foderoptagelse og mælkeydelse indikerer, at foderomsætningen i koens vom er påvirket. Det behøver ikke være problematisk, men kan øge risikoen for at koen udvikler visse fodringsrelaterede stofskiftesygdomme og -lidelser.

Landmanden har i spørgeskemaet oplyst, hvornår på året der er påbegyndt fodring med Bovaer. Besvarelserne viser, at der er en forskel på andelen af besætninger, der oplever udfordringer, afhængig af om de er startet før sommerferien eller i september/oktober (Tabel 1). Der er således en mindre andel, der oplevede problemer tidligt på året.

Blandt de 551 besvarelser er der 349 besætninger som har oplevet en øget forekomst af fordøjelseslidelser og stofskiftelidelser. Heraf er der i nævnte rækkefølge rapporteret nedsat drøvtygningsaktivitet, forgiftningssymptomer, diarre, atypisk mælkefeber, feber og andre fordøjelsesmæssige sygdomme.  Der er i færre besvarelser oplevet en negativ effekt på yversundhed, celletal og øvrige sygdomme.

Analyser med udgangspunkt i spørgeundersøgelse

I samarbejde mellem Aarhus Universitet og SEGES Innovation er her beskrevet behovet for yderligere relevante analyser. Analyserne har til formål at belyse om fodring med Bovaer giver fordøjelsesmæssige ændringer hos malkekoen, samt om der kan identificeres årsager til at Bovaer giver udfordringer i nogle besætninger, men ikke i andre. 

Nedenfor er de vurderede relevante analyser beskrevet:  

1. Opblandingsforsøg i 15-20 besætninger, hvor Bovaer-kilde og den udfodrede foderblanding undersøges for mulig uens opblanding i foderet.
2. Karakteristika af besætninger med/uden udfordringer, Dataanalyse baseret på besætninger fra survey og Kvægdatabase (Ydelse, malkesystem, race, dødelighed, m.m.)
3. Sammenhæng mellem forskellige foderrationer og respons på fodring med Bovaer.
4. Intensive undersøgelser af 10-20 besætninger som inkluderer drøvtygningstid, daglig mælkeydelse m.m. før og efter tildeling med Bovaer.
5. Overordnet analyse i alle besætninger med hensyn til variation i mælkeproduktion, sygdomme og dødelighed hen over forudgående år sammenlignet med i år. Den 24/11 kendes mælkeproduktionen m.m. til og med oktober 2025.
6. Fysiologiske indikatorer for fordøjelsesmæssige ændringer hos køer i besætninger som oplever problemer ved fodring med Bovaer. 

Listen er ikke udtømmende og flere undersøgelser kan senere vise sig at være relevante.