Udbyttemåling under høst at korn, kernemajs og raps er en reel mulighed til opgørelse af udbytteforskelle i marken, hvis du ved hvordan udstyret i din mejetærsker virker. Vi har gennemgået 5 fabrikanter og giver dig et hurtigt indblik i, hvordan du kan registrere målingerne for afgrødeudbytte.
SEGES samarbejder med Teknologisk Institut som i 2017 lancerer konceptet OnFarm forsøg. En vigtig brik i OnFarm forsøg er opgørelse af udbyttet i storparcellerne. Vejning på brovægt i forbindelse med høst er optimal, men er ofte ikke en mulighed på grund af de små deludbytter i hver storparcel og afstanden mellem mark og brovægt.
Mange mejetærskere er i dag udstyret med udstyr til måling af udbytte og vandindhold. Det udstyr vil være meget anvendeligt til opgørelse af deludbytterne. Tidligere undersøgelser om nøjagtigheden af udbyttemålere har vist, at målenøjagtigheden er i niveauet ± 2-4 pct.
Den mest simple metode er, at udbyttemålerens startmængde nedskrives manuelt lige før der køre ind i en parcel, og udbyttemålerens slutmængde nedskrives, når parcellen er høstet. Forskellen er udbyttet i parcellen.
De mest avancerede udbyttemålere kan generere et udbyttekort, der efterfølgende kan downloades til et program, hvor udbyttedata kan opgøres. Dette kræver, at parcelgrænserne kan identificeres, og typisk skal hver parcel afsluttes som en separat mark eller handling.
Vi har kontaktet et antal mejetærskerleverandører for at høre, hvad de kan i forhold til måling af udbytte og vandindhold samt generering af udbyttekort.
Et udtagningskammer fyldes løbende. Der tages prøve hvert 30 sekund, hvorefter kammeret tømmes, og processen starter forfra. Vandindholdet bestemmes ved ledeevnemåling.
Fig. 1.Udbyttemåling via belastningen af en prelleplade. Foto: www.newholland.com Fig. 2.Måling af vandindholdet ved måling af ledeevnen. Foto: www.newholland.com
CNH anbefaler kalibrering af udbyttemåleren én gang om året. Fugtsensoren anbefales kalibreret én gang om året i hver afgrøde.
Udbyttekortet udlæses fra mejetærskeren via et USB-stick (internt filformat), og indlæses i PLM-viewer (New Holland) / AFS-viewer (Case IH). Redigering af data kan foretages i programmet. Herfra kan udbyttekortet udskrives som shape og ISO-XML.
Udbyttemåling foretages, ved at infrarøde sensorer på hver side af elevatoren måler rumfanget af luften over afgrøden mellem klapperne. Ved opstart måles et nulpunktet uden afgrøde. Når der høstes sammenholdes denne mængde af luft med værdien uden afgrøde, og omregnes til et udbytte pr. hektar. Der kan laves nøjagtig udbyttemåling for korn, majs og raps.
Et kammer ved elevatoren fyldes, og vandindholdet måles. Herefter tømmes kammeret i elevatoren, og processen starter forfra igen. Vandmåleren kan kalibreres efter en ekstern måling.
Fig.3.Udbyttet opgøres ved infrarød måling af rumfanget. Foto: Claas
Kalibrering ved opstart tager få sekunder, og anbefales gjort hver dag eller ved skiftende afgrøder og høst-forhold. Der kan også kalibreres ved at indtaste en vægt vejet på brovægt.
Der er to muligheder:
Ud over udbyttedata har Telematics adgang til andre data fra mejetærskeren som brændstofforbrug, kapacitet, motorbelastning, stilletid mv.
Deutz Fahr kan leveres udstyret med RDS Ceres 8000i, der kan foretage måling af udbytte og vandindhold. Egentlige udbyttekort kan ikke genereres.
John Deere præcisionslandbrug – AMS (Agricultural Management Solutions)
Udbyttemåling foretages efter et lignende princip, som New Holland anvender. Vejeceller bag en prelleplade i elevatorens top måler prellepladens belastning, der omregnes til en mængde. Via GPS signal lokeres udbyttet på et udbyttekort. Der kan måles udbytte i korn, majs og raps.
S-serie (rotor): Der tages en portion ud fra elevator, vandindholdet måles, og målekammeret tømmes. W/T-serie (rystermaskiner): Samme princip, men udtagningen foretages ved tanken.
Erfaringsmæssigt nøjes de fleste brugere med at kalibrere i en afgrøde pr. år. Men den største nøjagtighed opnås ved kalibrering ved skift mellem afgrøde og/eller høstforhold. Kalibrering foretages ved vejning af et læs afgrøde på en brovægt. Den vejede mængde indtastes i styringen, hvorved at udbyttemålingen korrigeres.
Data overføres via et USB-stick. Der arbejdes på at lave trådløs overførsel til Mark Online. Data konverteres i Mark Online eller FarmWorks. Herefter kan udbyttedata udlæses som en CSV fil.
AGCO præcisionslandbrug – Fuse Technologies
Udbyttemåling foretages efter et lignende princip, som Claas anvender. Infrarøde sensorer på hver side af elevatoren måler/beregner mængden af afgrøde mellem klapperne på elevatorkæden. Udbyttet logges for hvert 2. sekund. Der kan laves nøjagtig udbyttemåling for korn, majs og raps.
Fig. 4. Udbyttet opgøres ved infrarød måling/beregning af afgrødemængden. Foto: AGCO
Der er monteret et modul på bagside af sneglen, der fylder korntanken. Der foretager løbende måling af vandindholdet ved ledeevnemåling.
Et medfølgende hektolitermål fyldes, og den aflæste hektolitervægt indtastes. Data fra vejning på brovægt kan også anvendes (mest nøjagtig). Der anbefales kalibrering mellem hver afgrøde.
Data udlæses som en HTM datafil, efter to principper. Enten trådløst til en bærbar PC med forbindelse via Bluetooth. AGCO oplyser, at det kan gøres op til en afstand på 10-15 m. Data kan også uploades til en server, hvis styringen udstyres med et SIM-kort. Redigering kan foretages i FarmWorks. Udbyttekort kan udlæses som ISO-XML.
Emneord
