Sådan kan du bidrage til cirkulær økonomi
Cirkulær økonomi drejer sig helt basalt om ikke at smide noget ud og undgå at brænde det af. At styrke og dokumentere en virksomheds indsats for cirkulær økonomi er nødvendigt for en bæredygtig udvikling.
Modsat den lineære økonomi - hvor produkter og materialer alt for hurtigt ender med at blive smidt ud – så sigter den cirkulære økonomi imod, at produkter og materialer ”holdes i kredsløb” i længere tid:
Traktoren kører i endnu flere timer, materialer fra primærproduktionens sidestrømme får værdi i nye produkter, halm og gylle får øget værdi i energiproduktion, stalden modul-designes for videresalg og materialer fra emballage og produktionsplast indsamles for genanvendelse.
- Cirkulær økonomi er en af nøglerne til forretningsorienteret grøn omstilling med fokus på mere med mindre, nedbringelse af ressourcetab samt reduktion af klimapåvirkning.
- Cirkulær økonomi kan bidrage positivt til den økonomiske og den miljømæssige bundlinje.
- Cirkulær økonomi indgår i EU taksonomien for bæredygtig finansiering og omfattes af de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering.
Med baggrund i et samarbejde med 11 meget forskellige landbrug i perioden 2021-2022 samt inputs fra fagpersoner indenfor markdrift, husdyrhold, bygninger og maskiner, inviteres du til at lade dig inspirere i en samling af korte eksempler på bidrag til en cirkulær økonomi. Nogle af eksemplerne er kendte, andre helt nye og de præsenteres med ganske få ord for at kaste lys over, hvad cirkulær økonomi kan være på og omkring en landbrugsbedrift.
Handlingskatalog for cirkulær økonomi
Kataloget kan bruges på flere måder:
- Inspirere til handling, der spiller ind i en cirkulær økonomi og bidrager til bæredygtig udvikling.
- Vise praktiske eksempler på bidrag til cirkulær økonomi. Nogle af eksemplerne findes også i de mere fokuserede virkemiddelkataloger, fordi de både kan påvirke ressourceudnyttelse og klimapåvirkning.
- Give inputs til en ESG-ledelsesrapportering og dokumentation af arbejdet for bæredygtig udvikling.
Kataloget indledes med en beskrivelse af cirkulær økonomi. Præsentation af handlinger sker i to grupperinger. Den første gruppe med plante- og husdyrproduktion relaterer sig til landbrugsvirksomhedens kerneforretning for produktion af fødevarer (bioressourcestrømme). Den anden gruppe af handlinger relaterer sig til det vi kalder materialestrømme:
- Husdyrproduktion specifikt – bioressourcer
- Planteproduktion specifikt - bioressourcer
- Maskiner generelt - materialer
- Bygninger generelt – materialer
- Plast og andre affaldsfraktioner - materialer
Cirkulær økonomi i din hverdag
-
I fremtiden bygges din stald som et Lego-hus
Der er stort potentiale for at genanvende byggematerialer fra og til landbrugsbygninger, lyder det fra SEGES Innovation. En spændende mulighed er at opføre bygningerne i fleksible moduler.
I fremtiden kan din landbrugsbygning samles og skilles ad ligesom et Lego-hus.
Sådan lyder det fra SEGES Innovations chefkonsulent Søren Bisp, der er ekspert i cirkulær økonomi i landbruget. Begrebet dækker over, hvordan brugen af ressourcerne på en landbrugsbedrift kan optimeres, så de skaber større værdi.
”Der er et stort potentiale for at få mere værdi ud af de ressourcer, som materialerne i landbrugets bygninger udgør. En af de oplagte veje at gå er at opføre nye bygninger i fleksible moduler, så de kan skilles ad og samles på en anden måde, hvis behovet ændrer sig, så materialerne ikke blot smides ud,” siger Søren Bisp.
Modultankegangen er ikke ny
Modultankegangen er ikke ny, og mange landmænd har allerede i dag bygninger, der er opbygget i moduler. I takt med at arkitekter og byggesagkyndige i disse år har øget fokus på cirkulær økonomi, vil brugen af modulopbyggede landbrugsbygninger kunne stige i de kommende år.
”Hidtil har mange landmænd fået opført f.eks. staldbygninger i moduler, fordi det ofte har været billigere og hurtigere. Den cirkulære økonomi giver metoden en ekstra dimension, fordi det kan udvide anvendelsen af byggematerialerne ved at tænke i ”brugt byggeri”. Man skal tænke på, at materialer som f.eks. mursten og stål kan holde i flere hundrede år, mens den typiske landbrugsbygning sjældent behøver holde så længe,” siger Søren Bisp.
Bygningen skal kunne skilles ad igen
I byggebranchen taler man om ”Design for Disassembly”, som populært sagt betyder, at man bygger med tanke for, at bygningen skal kunne skilles ad igen. Selvom princippet lyder enkelt, er der dog også udfordringer.
”Det er ikke alle byggefirmaer, der arbejder ud fra en tankegang om, at materialerne skal kunne genanvendes af landmanden eller andre parter. Derfor skal man som landmand nogle gange selv gøre firmaet opmærksom på, at man gerne vil have bygget sin bygning på en måde, så den kan skilles ad igen, og så materialernes værdi fastholdes mest muligt gennem bygningens levetid,” siger Søren Bisp.
Handelsplads findes ikke
En anden udfordring er, at der ikke findes en handelsplads, hvor man kan komme af med sine brugte byggematerialer eller selv købe brugte eller overskydende materialer.
”En sådan handelsplads vil kræve sporbarhed på materialerne, så brugshistorik og kvalitet kan dokumenteres over for køberen. Der er heldigvis seriøse tiltag i nedrivningsbranchen for at skabe et troværdigt brugt-marked, og jeg er sikker på, at det er noget, vi vil se vinde indpas i bl.a. landbrugets byggeri i de kommende år,” slutter eksperten.
Hør podcast om cirkulær økonomi fra SEGES Innovation
Få mere værdi ud af dine byggematerialer
Følg disse 3 råd:
- Få opført nye bygninger i moduler, der kan skilles ad og anvendes igen.
- Efterspørg af dit byggefirma, at materialer fastholder deres værdi mest muligt – med dokumentation.
- Lav allerede før opførelsen en plan for, hvordan materialerne kan genanvendes.
-
Stålet i din såmaskine er det rene guld
Produktion af stål til landbrugsmaskiner kræver enorme ressourcer. Derfor vil det være en stor gevinst for miljøet, hvis maskinerne og deres materialer i højere grad genanvendes, lyder det fra SEGES Innovation.
”Der er meget stål i de maskiner, som landmænd bruger i marken til f.eks. at så, harve og høste. Stål kræver imidlertid store mængder energi at udvinde, raffinere og forarbejde, ligesom minedrift ofte er en stor udfordring for både minearbejderen og naturen. Derfor vil det være en stor fordel for miljøet, hvis maskinerne og deres materialer genanvendes i stedet for at blive smidt ud.”
Sådan siger chefkonsulent i SEGES Innovation Søren Bisp, der i de sidste par år har beskæftiget sig med såkaldt cirkulær økonomi i landbruget. Begrebet dækker over, hvordan brugen af ressourcerne på en landbrugsbedrift kan optimeres, så ressourcerne lever længere og skaber større værdi.
Maskiner opgraderes til nye anvendelser
Det er ikke nyt for danske landmænd, at de kan sælge en brugt gyllespreder, mejetærsker eller traktor til en kollega i for eksempel Polen eller købe en ”nyere brugt” dybdeplov af naboen. Potentialet er dog langt større, og Søren Bisps erfaring fra agroindustrien er, at der i lyset af cirkulær økonomi kan være nye muligheder i opgradering og restaurering af maskiner.
”Jo længere tid man som landmand kan beholde stålet, jo mere værdi får man ud af den ressource, som stålet udgør. Derfor giver det mening at overveje, om man kan opgradere f.eks. en gyllespreder med ny teknologi i stedet for at sælge den videre eller måske ligefrem skrotte den. F.eks. ved at den får eftermonteret solceller og kan producere energi, eller ved at udskifte software for at få endnu mere præcision i udlægning af gylle,” siger Søren Bisp.
Finansieringen er en udfordring
Udfordringen ved en sådan opgradering er dog, at omkostningerne ved ombygning af en maskine til et ændret formål let kan overstige udgifterne ved at købe en ny maskine.
”En ny traktor bygget af robotter på samlebånd vil ofte være billigere at købe end at opgradere en eksisterende traktor, fordi opgraderingen kræver mange specialisttimer. Derfor kan der være en udfordring med finansieringen, fordi traditionelle finansieringsformer ikke honorerer tiltag for bæredygtig udvikling,” siger Søren Bisp.
Køb brugte maskiner i stedet for nye
En anden oplagt mulighed for at få større værdi ud af landbrugets maskiner er, at man som landmand køber brugte maskiner i stedet for nye. Også her kan finansieringen dog være en hæmsko, fordi denne ofte tilgodeser investering i nye maskiner.
Samtidig kræver køb af brugte landbrugsredskaber, at køberen kan få dokumentation for vedligehold, driftstid og lignende. Og en sådan sporbarhed er desværre ikke altid noget, der findes i dag.
”En mulighed kan være, at en maskine får et produktpas, som følger den hele livet. I produktpasset kan køberen se maskinens historik og de ressourcer, der er blevet brugt til at producere den. Dermed kan man som køber dokumentere en miljømæssig gevinst. Det er en ønsket løsning, som vi har hørt omtalt både hos sælgere og købere.” slutter Søren Bisp.
Hør podcast om cirkulær økonomi fra SEGES Innovation
Få mere værdi ud af dine maskiner
Følg disse 3 råd:
- Opgradér maskiner og redskaber med ny teknologi i stedet for at skrotte
- Køb brugte maskiner i stedet for nye maskiner – og vedligehold dem for videresalg.
- Efterspørg et produktpas af din leverandør, når du køber både brugt og nyt.
Emneord
