Kvæg

Vurdér behovet for supplerende grovfoder

Udbyttet af græs ser ud til at blive mindre end normalt. Majsen er tidlig udviklet og ser godt ud, men fortsætter tørken, rammes også majsudbyttet. Vurdér lagrene og behovet for at supplere foderforsyningen med helsæd eller andre foderafgrøder.

Hvis der opstår en tørkesituation, og du er i tvivl, om du har foder nok til den kommende fodersæson, så bør du tag et tjek på dine foderbeholdninger og vurdere det forventede udbytte. Er der ikke udsigt til til-strækkelig med grovfoder, så bør du supplere – om nødvendigt med f.eks. helsæd, indkøbt majs, efteraf-grøder eller andre alternativer.

Nedenfor har vi samlet nyttig viden til dig, der kommer til at mangle grovfoder på grund af en tørkesituation.

  • I tørkeskadede kornafgrøder er det den del af marken, der bidrager mest til udbyttet, som bestemmer høst-tidspunktet. Stopper væksten på grund af tørke før det optimale tidspunkt, høstes marken, og der etableres evt. en grønafgrøde. Afgrøden høstes så vidt muligt med maks. 35-40 pct. tørstof, og afgrøden finsnittes så kort som muligt.

    Vær omhyggelig med indlægning og komprimering af afgrøden i tynde lag i stak eller silo. Er tørstofindhol-det i afgrøden til den høje kant, eller er afgrøden meget uens moden, tilsættes evt. et ensileringsmiddel i form af heterofermentative mælkesyrebakterier for at forbedre ensilagens stabilitet under opfodring.

    Se listen over markedsførte ensileringsmidler.

  • Når du har høstet kornafgrøder som helsæd, som ikke er udlagt med græs, kan du etablere en efterafgrøde af italiensk rajgræs, en blanding af italiensk rajgræs og westerwoldtisk rajgræs eller en blanding af vårbyg eller rug med italiensk rajgræs.

    Efterafgrøderne sås omkring 10. juli og ikke senere end 20. juli. Ved såning midt i juli har udbyttet i forsøg været 2.000-4.000 foderenheder pr. ha ved høst i begyndelsen af oktober.

    Der sås:

    • 30 kg ital. rajgræs pr. ha,
    • en blanding 15 kg ital. rajgræs og 15 kg westerwoldisk pr. ha
    • en blanding af 120 kg vårbyg pr. ha og 20 kg ital. rajgræs pr. ha
    • en blanding af 80 kg vinterrug pr. ha og 20 kg ital. rajgræs pr. ha.

    Til slæt vælges en diploid sort af italiensk rajgræs. Kvælstofnormen til grønafgrøden er normen for udlæg efter helsæd, dvs. 132-141 kg N pr. ha alt efter jordtype. Der sprøjtes mod fritfluer, når græsset har et blad.

    Hvis afgrøden høstes, og der etableres ny afgrøde før 25. juli, kan det få indflydelse på den grønne støtte. Det vil dog kun være i de situationer, hvor der kommer kontrol for afgrødevariation, efter der er høstet, og dvs. den anmeldte hovedafgrøde ikke kan ses på kontroltidspunktet. Her vil hovedafgrøden formodentligt blive ændret til den nye afgrøde, eller evt. til ”bar jord”, hvis der ikke er en afgrøde på arealet. 

  • Spørgsmål 1:

    Kan italiensk rajgræs eller en blanding af vårbyg eller rug med italiensk rajgræs, sået efter en helsædsaf-grøde, gødes, udnyttes og samtidig anvendes som MFO-, pligtig-, husdyr- eller målrettet efterafgrøde eller som græsudlæg på kvægundtagelsesbrug?

Svar Er arterne ok? Krav til etableringstidspunkt Kan der gødes? Kan efterafgrøden udnyttes til slæt/afgræsning Må efter- afgrøden blive næste års hoved- afgrøde
MFO-græsudlæg Kan ikke anvendes, da frist for etablering er 31. maj.
MFO-efterafgrøder i blanding (sået før/efter høst) Ja, dog ikke italiensk rajgræs alene Senest 1. august Ja, med handelsgødning fra bedriftens N-kvote, men efterafgrøden har ingen norm Først efter 20. oktober Nej
Pligtig/husdyr/ målrettet efterafgrøder Ja Senest 1. august Ja, med handelsgødning fra bedriftens N-kvote, men efterafgrøden har ingen norm Ja, så længe kravet til plantedække overholdes (20-40 pct. dækning afhængig af kontroltidspunkt) Nej
Græsudlæg på kvægundtagelsesbrug Kun hvis der anvendes ital. rajgræs uden korn, da det skal bestå af rent græs

Spørgsmål 2:

Kan der isås italiensk rajgræs med en skiveskærs-såmaskine i en etableret græsefterafgrøde, og må den gødes, og udnyttes og stadig tælle som hhv. MFO-, pligtig-, husdyr- eller målrettet efterafgrøde eller som 80 pct. græsudlæg på kvægundtagelsesbrug?

Se svaret i tabellen nedenfor.

Svar Er arterne ok? Krav til etablerings-tidspunkt Kan der gødes? Kan efterafgrøden udnyttes til slæt/afgræsning Må efter-afgrøden blive næste års hovedafgrøde
MFO-græsudlæg Ja (husk dog sprøjteforbud fra høst af hovedafgrøden og frem til 20. oktober) Oprindeligt græsudlæg skal være etableret senest 31. maj Ja, med handelsgødning fra bedriftens N-kvote Ja, så længe kravet til plantedække overholdes (20-40 pct. dækning afhængig af kontroltidspunkt) Ja
MFO-efterafgrøder i blanding (sået før/efter høst) Nej
Pligtig/husdyr/- målrettet efterafgrøder Ja Senest 1. august Ja, med handelsgødning fra bedriftens N-kvote, men efterafgrøden har ingen N-norm Ja, så længe kravet til plantedække overholdes (20-40 pct. dækning afhængig af kontroltidspunkt) Nej
Græsudlæg på kvægundtagelses-brug Ja Senest 1. august Ja Ja Ja

Spørgsmål 3: Kan der isås rug med en skiveskærs-såmaskine i et etableret græsudlæg efter høst af majs i september-oktober for at høste grønrug til foråret inden såning af majs? Se svar i tabel nedenfor.

Svar Kan der isås rug…? Kan der gødes?
MFO-græsudlæg Ja, men det er græsset alene, som skal udgøre en tilfredsstillende dækningsgrad. (Husk sprøjteforbuddet på otte uger fra høst af majsen). (Landmanden må selvfølgelig selv vurdere risikoen for at skade/ødelægge græsset ved isåning af rug) Ja
MFO-efterafgrøder i blanding (sået før/efter høst) Vurderes ikke som aktuelt
Pligtig/husdyr/målrettet efterafgrøder Ja, der kan godt isås rug i det etablerede græsudlæg efter høst af majs i september-oktober, såfremt det er græsudlægget som er efterafgrøden. Hvis græsudlægget fungerer som en efterafgrøde skal landmanden være opmærksom på ikke at skade/ødelægge græsset ved isåning af rug. Hvis rug skal anvendes som efterafgrøde, skal den dog være sået senest d. 20. august. Vær opmærksom på, at efterafgrøder sået som udlæg i majs tidligst må nedpløjes, nedvisnens eller på anden måde destrueres den 1. marts i den planperiode, som efterafgrøderne skal indgå i ift. opfyldelsen af virksomhedens efterafgrødekrav. Derudover skal arealet anvendes til dyrkning af en vårsået afgrøde i samme planperiode. Ja, med handelsgødning fra bedriftens N-kvote, men efterafgrøden har ingen N-norm. Dog må der ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen § 31 stk. 11 ikke udbringes handelsgødning fra d. 15 november til den 1. februar.
Græsudlæg på kvægundtagelsesbrug Kan ikke anvendes, da det skal bestå af rent græs
  • Brakarealer må ikke udnyttes landbrugsmæssigt. Det er muligt at ændre afgrødekoden til græs, hvis arealet skal afgræsses eller slættes.

    Vær opmærksom på, om de grønne krav ift. afgrødevariation og MFO stadig overholdes. Tidligere har der været givet dispensation til, at brakarealer kan udnyttes landbrugsmæssigt.

  • Kornhelsæd

    I veludviklet korn er udbyttet højest og kvaliteten bedst ved vækststadium 83-85. Fra kornets skridning og frem til dette tidspunkt sker der en stor produktion i kornhelsæd ofte 100-130 foderenheder pr. ha pr. dag.

    I korn øges afgrødens fordøjelighed i tiden op til høst af helsæd. For tidlig høst giver derfor både et bety-deligt lavere udbytte og en lavere foderværdi.

    Timingen af høsten af kornhelsæd er afgørende, da tørstofudviklingen kan gå meget hurtig i juli måned - helt op til 15 procentpoint på én uge. Høst derfor hellere 2 dage for tidligt end 1 dag for sent, da helsædsensi-lage med mere end 35 pct. tørstof er mere udsat for varmedannelse.

    Ærtehelsæd

    I ærter er produktionen fra blomstring og frem til vækststadium 78-80 af næsten samme størrelsesorden som i korn. I ærtehelsæd er udbyttet og foderværdien højest i vækststadium 78-80.

  • Vårbyg og vinterhvede

    Byg og hvede ensileres, når kernen er dejagtig, og man med to fingre, men med lidt besvær, kan klemme kernen sammen som valset korn (vækststadium 83-85). På det tidspunkt er øverste tredjedel af strået nor-malt grønligt og nederste to tredjedele af strået gult. Dette tidspunkt indtræffer normalt fire til fem uger efter begyndende skridning i vårbyg og fem til seks uger efter begyndende skridning i vinterhvede.

    Kornhelsæd høstes direkte på roden med en finsnitter påmonteret et helsædsbord. Ved skårlægning kan kernerne blive for tørre/hårde i løbet af en til to timer.

    Byg/ærtehelsæd

    Byg/ærtehelsæd med moderate mængder ærter ensileres, når kernerne i byggen er dejagtige, og de med besvær kan trykkes sammen. Det vil sige fire til fem uger efter byggens begyndende skridning. På dette tidspunkt vil ærterne være grønlige og hovedparten af bælgene udviklet. Indholdet af tørstof vil normalt være omkring 30 pct.

    Byg/ærtehelsæd med stor ærteandel (over 50 pct.) høstes, før afgrøden går i leje og ødelægger udlægget.

    Byg/ærtehelsæd høstes direkte på roden med en finsnitter påmonteret et helsædsbord. Byg/ærtehelsæd kan også skårlægges med en skårlægger uden crimper eller en ”rapsskårlægger”.

    Ærtehelsæd

    Ærterne skal ensileres, inden de går i leje. Vær opmærksom på, at varme let får ærterne til at lægge sig hen ad jorden, også selv om vandforsyningen er i orden.

    Udbytte og foderværdi er højest i ærtehelsæd i vækststadium 78-80. På det tidspunkt er de nederste bælge i fuld størrelse, og frøene i disse er dejagtige.

    Skal ærterne ensileres alene, er det vigtigt, at man er opmærksom på tørstofprocenten ved høst. Er afgrø-den for fugtig, skårlægges og fortørres den inden ensilering.

    Ærtehelsæd skårlægges med en skårlægger uden crimper eller en ”rapsskårlægger” til fortørring, og tør-stofprocenten må gerne være 35 til 40 pct.

    Ribbehøst af korn

    Ribbehøstet korn er en vare mellem grovfoder og korn, men betragtes som grovfoder på økologiske bedrif-ter.

    Ribbehøst af korn til ensilering:

    • skal ske, når kornet er gulmodent ved en vandprocent på 35.
    • skal snittes kort med 4 mm snitlængde.
    • kernerne bør crackes, så alle kerner er mast som valset korn.

    Ribbehøst:

    • er en metode til tidlig høst af korn, så nyt udlæg af kløvergræs kan etableres rettidigt.
    • har lavere energikoncentration end korn og fylder derfor mere i foderrationen end korn målt på tør-stofbasis.
    • er billigere pr. foderenhed end korn, men fortrænger kløvergræs/majs, som kan være endnu billige-re. Derfor er gevinsten ved ribbehøst samlet set ikke så stor, som det kan se ud til ved blot at sammenligne høst og lageromkostninger.
    • klarer sig bedst i konkurrencen med korn, hvis der ikke er lagerplads til korn på bedriften, og man kan spare omkostninger til tørring eller konservering og valsning eller sodabehandling.
  • Høstes helsæden i stærkt solskin, og der samtidig er tørke, er der stor risiko for, at udlægget ødelægges. Er der mulighed for vanding, kan udlægget reddes, hvis der vandes fire til fem dage før høst af helsæd - og igen umiddelbart efter høst af helsæd.

  • For at begrænse risikoen for angreb af bladrandbiller på det nye udlæg af kløver efter ærter og byg/ærtehelsæd kan man gøre følgende:

    - Fremryk høsttidspunktet en til to uger før optimalt høsttidspunkt.

    - Afsæt en højere stub, så der afklippes færre kløverblade. Det vil sige 10-12 cm’s stubhøjde.

    Især på de økologiske bedrifter, hvor der ikke er mulighed for bekæmpelse, skal man være opmærksom på ovenstående, da bladrandbiller kan være totalt ødelæggende for det nye udlæg af kløver.

    Straks efter høst af helsæden:

    - Vurdér udlægget og evt. behovet for isåning af græsfrø.

    - Vurder angreb af bladrandbiller og behovet for bekæmpelse. Bekæmpelsestærsklen er afhængig af kløverens udvikling. På små kløverplanter er den vejledende bekæmpelsestærskel 20 pct. angrebne planter. Der er givet en off-label godkendelse til anvendelse af Fastac i lucerne og kløvergræs efter høst af dæksæden. Der anbefales omkring 0,15 l/ha (max. dosis er 0,225 l/ha). Sprøjtefristen er 14 dage.

    Det er meget vigtigt, at der er en aktiv bestand af kløver i de kommende arealer med kløvergræs, da kløver sammen med moderate mængder kvælstof udgør en stor del af produktionsgrundlaget i de danske græs-marker.

Emneord

Vil du vide mere?