Denne artikel definerer rentabilitet og introducerer forskellige metoder til at bestemme, om en investering er rentabel. Metoderne eksemplificeres ved en investering i en mejetærsker. Derudover beskrives også, hvor data til beregningerne kan findes.
Ud fra ideel investeringsteori er en investering rentabel, når nutidsværdien af alle indbetalinger er større end nutidsværdien af alle udbetalinger. I praksis holder den ideelle investeringsteori dog ikke altid, hvorfor der benyttes forskellige metoder til at bestemme, om en investering er rentabel.
Herunder præsenteres fire af de mest anvendelige metoder:
Alle metode kan benyttes til at vurdere rentabiliteten af et individuelt projekt under hensyn til metodernes fordele og ulemper. På nær tilbagebetalingsmetoden tager alle metoderne udgangspunkt i projektets indtjening og dens tidsmæssige placering, men rentabiliteten beregnes og vurderes forskelligt. Derfor anbefales også, at rentabilitet vurderes ved sammenligning af to eller flere af metoderne.
For en mere dybdegående beskrivelse og sammenligning af rentabilitet for flere projekter henvises til Best practice for rentabilitetsberegninger, der også indeholder en præsentation af rentabilitetsberegninger og et tilhørende beregningsprogram i Excel.
Herunder følger beskrivelse af metoderne med angivelse af beregningsformler samt fordele og ulemper. Derudover vises, hvordan metoderne benyttes i praksis ud fra en gennemgående case med investeringer i en mejetærsker. Investerings- og produktionsoplysninger stammer fra Farmtal online[1] under Høstmaskiner priser for investeringsbeløb, kapacitet og vedligehold, dieselpriser efter afgifter og rabat er taget fra www.p-lindberg.dk[2], mens arbejdsløn pr. time og forsikring og husleje er anslået.
Investeringscasen præsenteres under Kapitalværdimetoden (Nutidsværdimetoden), og benyttes under alle metoder, således grundlaget er sammenlignelig. Der er tale om et fiktivt eksempel til brug for illustration af metoderne, som naturligvis skal tilpasses den aktuelle investeringscase.
Kapitalværdimetoden (herefter benævnt nutidsværdimetoden) er sammen med annuitetsmetoden de mest anvendte metoder til at bestemme, om en investering er rentabel.
Nutidsværdimetoden beregnes som summen af tilbagediskonterede ind- og udbetalinger. Almindeligvis består en investeringscase af en anlægsinvestering, en række løbende ind- og udbetalinger, samt en scrapværdi (salgsværdi eller slutværdi).
Nutidsværdien er således en beregning af, hvad et projekts fremtidige indtægter og udgifter er værd i dag ud fra et fastlagt renteniveau. Det er kun muligt, hvis den fremtidige indtjening omregnes til sammenlignelige værdier på samme tidspunkt, som maskinen betales på (nutidsværdi). Værdien trækkes fra projektets anskaffelsessum.
Hvis værdien er positiv, er projektet rentabel, og omvendt hvis værdien er negativ, så er projektet ikke rentabelt.
Fordele
Ulemper
Der tages udgangspunkt i en investering i en 30 fods mejetærsker med en købspris på 3,0 mio. kr. Mejetærskeren har en kapacitet på 280 hkg pr. time ved 80 hkg pr. ha.
Løbende udbetalinger til investeringen består af forsikring og husleje, som anslås til 5.000 kr. pr. år, mens reparation og vedligehold er 362 kr. pr. time, brændstof og olie er (60 liter x 6,5 kr.) 390 kr. pr. time, og arbejdsløn er 180 kr. pr. time. Ved 600 ha. svarer det til årlige omkostninger på ca. 165.000 kr.
Løbende indbetalinger er omsætning fra planteproduktionen. Kendes omsætningen ikke med sikkerhed, kan i stedet benyttes sparede omkostninger ved anvendelse af maskinstation, som udgør 1.100 kr. pr. ha. Ved 600 ha svarer det til sparede omkostninger (årlige indbetalinger) på 660.000 kr. Landmanden forventer at have mejetærskeren i 10 år, hvorefter den har en scrapværdi på 400.000 kr.
Kalkulationsrenten er 6 pct. p.a.
Oplysningerne sammenfattes i tabellen nedenfor.
Investeringen har en positiv nutidsværdi på 886.601 kr. og er dermed fordelagtigt.
Annuitetsmetoden er sammen med nutidsværdimetoden de mest anvendte metoder til at bestemme, om en investering er rentabel. Annuitetsværdien udtrykker den gennemsnitlige sum af samtlige ind- og udbetalinger.
Annuitetsmetoden er en variation af nutidsværdimetoden under forudsætning af, at investeringen gentages identisk i det uendelige. Fælles for metoderne er, at de tager hensyn til tidsværdien af afkastkravet, ligesom et projekt også vurderes rentabelt, hvis beregningsværdien er positiv, da nutidsværdien dermed også er positiv. Omvendt vil en negativ værdi betyde, at projektet ikke er rentabelt.
Fordele:
Ulemper:
Investering i en mejetærsker fortsat.
Beregningen viser en gennemsnitlig nettobetaling på 117.743,31 kr. og er dermed fordelagtigt.
Den interne rente er et udtryk for projektets afkast før afskrivninger, kapitalomkostninger og skat, forudsat at projektet fastholdes til udløb. Den interne rente beregnes ved at sætte nutidsværdien af investeringen til nul.
Investeringen er rentabel, hvis den interne rente er større end den marginale lånerente, hvilket svarer til, at kapitalværdien eller den gennemsnitlige nettobetaling er positiv.
Fordele:
Ulemper:
Den interne rentefods metode anvendes sjældent til at bestemme, om en investering er rentabel. Det skyldes, at den interne rente bestemmes vha. interpolation, og derfor er besværlig at bestemme ved beregning.
Investering i en mejetærsker fortsat.
Den interne rente på 11,42 % er højere end kalkulationsrenten på 6 %, hvilket indikerer, at investeringen er fordelagtig. Dette er dog kun under forudsætning af, at investeringen fastholdes i hele løbetiden.
Tilbagebetalingstiden er den tid, det tager, inden en investering er betalt tilbage. Er tilbagebetalingstiden kortere end en fastsat målperiode, så vurderes projektet som rentabelt.
Fordele:
Ulemper:
Den simple tilbagebetalingstid er 6,06 år, og da det er mindre end løbetiden, indikerer det, at investeringen er fordelagtig. Det er dog kun under forudsætning af, at nettobetalingerne i resten af levetiden er positive. Bemærk også, at scrapværdien på 400.000 kr. i første omgang ikke indgår i beregningen, da tilbagebetalingstiden er kortere end løbetiden. Hvis tilbagebetalingstiden overstiger levetiden, så medtages scrapværdien til vurdering af om investeringen er fordelagtig.
En af de helt store ulemper ved simpel tilbagebetalingstid er, at metoden ikke tager hensyn til tidsværdien af indbetalingerne, som de andre metoder. Derfor bør metoden enten udvides til en dynamisk tilbagebetalingsmetode. Forskellen er, at den dynamiske metode tager hensyn til kalkulationsrenten, hvilket giver et mere retvisende billede af om en investering er rentabel. I begge tilfælde bør resultatet sammenholdes med resultaterne fra de en eller flere af de andre metoder.
Generelt er en simple tilbagebetalingstid ikke anvendelig til at viser, om en investering er rentabel. Alligevel er metoden udbredt, hvilket nok må tilskrives metodens intuitive og simple beregning.
Data til beregning af rentabilitet kræver to overordnede overvejelser. For det første skal data være gældende for aktuelle produktionsforhold. For det andet skal data også give et retvisende billede af produktionsforholdene over projektets levetid.
I en planlægningssituation er vigtigt at danne sig et overblik over interne data i virksomheden.
I forbindelse med maskininvesteringer vil det typisk være:
Derudover hører produktionsomfang og produktionseffektivitet i husdyrproduktionen også med i de interne data.
Når interne data er indsamlet, er det vigtigt at danne sig et overblik over de eksterne data. I forbindelse med en maskininvestering skal blandt andet bestemmes, hvilke krav maskinen stiller til de eksisterende ressourcer på bedriften. Endvidere skal det skønnes, hvilke produktionsresultater med tilhørende faktorforbrug, der opnås med den nye maskine.
Eksterne data er generelt forbundet med større usikkerhed end de interne data. Derfor anbefales vurdering af forventede produktionsresultater sat i relation til tidligere observerede produktionsresultater og anvendt teknik.
Produktionsresultater afhænger både af en systemeffekt og en driftsledereffekt. Forventede produktionsresultater afhænger af den aktuelle teknik men i lige så høj grad af den aktuelle driftsleder. Det er ikke alle driftsledere, der fungerer lige godt med forskellige systemer. For at produktionsresultaterne kan indgå i rentabilitetsberegninger, er det også nødvendigt at have et overblik over priser.
Priser anvendt i rentabilitetsberegninger afhænger af tidshorisonten for investeringen. På kort sigt udarbejdes en prisprognose med udgangspunktet i aktuelle priser. På langt sigt skønnes prisrelationer mellem forskellige produkter og produktionsfaktorer. I den forbindelse skal der også tages højde for eventuelle indkøringstab i rentabilitetsberegningen.
Derudover skal også tages stilling til, hvilken kalkulationsrente, der anvendes. Fastsættelse af kalkulationsrenten indeholder flere overvejelser. For det første skal den minimum afspejle det alternative afkast for en tilsvarende investering med samme risiko og tidshorisont. Dernæst skal det overvejes, om kalkulationsrenten skal justeres for fremtidige inflation. Hvis projektets prisprognose lægger op til kraftige prisstigninger, så vil der være en sammenhæng til høj inflation, der alt andet lige medfører et højere renteniveau.
Sidst anbefales det også at tage stilling til såvel afskrivnings- og skattesatser, selvom det ikke indgår i ovenstående modeller. Begge dele kan være med til at ændre rentabiliteten af et projekt.
Ovenstående viser, at ingen af metoderne altid kan benyttes til at bestemme, om et projekt er rentabelt. Metoderne er dog gode til at skabet et hurtigt overblik over, om et projekt er værd at gå videre med. Nutidsværdimetoden og annuitetsmetoden giver som regel det mest retvisende billede, mens den interne rentes metode under de helt rette forudsætninger også giver et retvisende billede. Den simple tilbagebetalingstid kan derimod ikke anbefales.
På grund af metodernes mangler anbefales metoderne som et screeningsværktøj til vurdering af, om et projekt/investering er værd at arbejde videre med i en mere grundig økonomisk analyse, som med fordel kan suppleres med følsomhedsberegninger.
En sådan analyse skal tage hensyn til:
Til hjælp har SEGES udgivet en artikel med en investeringsoversigt: Sådan bruger du investeringsoversigten, som kan hjælpe med at beregne på og vurdere forskellige typer af investeringer. Artiklen beskriver og henviser blandt andet til en investeringsoversigt, med flere forskellige værktøjer til investeringsberegninger.
Derudover er en forklarende video om Best Practice for investeringer. Videoen præsenterer og gennemgår det nye værktøj nederst til højre i boksen med rentabilitetsberegninger med forudsætninger og vurdering.
Nedenfor ses figureksempler og video fra artiklen om investeringsoversigten.
Planlæg og invester rigtigt: Kenneth Kjeldgaard, specialkonsulent i SEGES Innovation gennemgår værktøj til investeringsberegninger.
Afsættet er hjælpedokumentet i boksen i midten af figuren med ”fordele og ulemper ved investeringsberegninger”, som tager udgangspunkt i notatet, Best practice for rentabilitetsberegninger. Her præsenteres en gennemgående case, som er beregnet i regnearket under ”Rentabilitetsberegner” i boksen til venstre i figuren.
Regnearket kan foruden at beregne dette notatets fire rentabilitetsmetoder også håndtere inflation, afskrivninger og skat på et overordnet niveau, ligesom det også kan illustrere, hvad der sker med rentabiliteten, hvis afkastkravet/kalkulationsrenten ændres.
Følger du anbefalingerne og tager højde for metodernes individuelle fordele og ulemper, giver regnearket dig et værktøj, som i de fleste tilfælde vil kunne vise om et (eller flere) investeringsprojekt(er) er værd at gå videre med.
Emneord