Højtydende besætninger holder ydelsen uden soja

SEGES har analyseret ydelses- og foderkontroller fra 106 besætninger, der har omlagt til non-GM-fodring i perioden 1. september 2016 til 1. januar 2017 og undersøgt konsekvenserne af den omlagte fodring. Resultatet viser, at bedrifterne har uændret ydelse. Den mest markante ændring ved overgangen til non-GM-fodring er stigningen i fosforoptaget.

Bedrifterne har holdt ydelsen, selv om de har trukket sojaskrå ud af foderplanen og erstattet det primært med rapsskrå og rapskage. Og så ser vi, at bedrifterne efter overgangen til non-GM-fodring er faldet en smule i AAT og PBV i fodringen samtidig med, at de har bibeholdt EKM-ydelsen.

Også højtydende mælkebesætninger holder ydelsen uden soja

For at vurdere, om den uændrede mælkeproduktionen ved omlægning til non-GM-fodring også gælder for højtydende besætninger, har SEGES set specifikt på denne gruppe. Datasættet for bedrifter med stor race blev opdelt i to halvdele afhængig af ydelse. I de højtydende besætninger var EKM-ydelsen 31,8 kg i gennemsnit baseret på ydelseskontroldata, hvilket svarer til 11.600 kg EKM/årsko. Analysen viste, at hverken de højtydende eller lavereydende besætninger, som har omlagt til non-GM-fodring, udviste ændringer i ydelsen (se tabel).

Samspillet mellem ydelsesniveau og behovet for protein i form af AAT diskuteres ofte i praksis, og resultaterne fra denne undersøgelse viser, at også højtydende besætninger har klaret omlægningen til non-GM-fodring uden nedgang i mælkeproduktion.

Et andet relevant spørgsmål er, om den uændrede ydelse ved overgang til non-GM-fodring også gælder for besætninger, der har fodret med et højt niveau af soja, og som derfor bliver udsat for forholdsvis store ændringer i foderplanen. Derfor har SEGES sammenstillet besætninger, der har anvendt moderate mængder af sojaskrå, et-to kg/ko/dag, med besætninger, der har anvendt høje mængder, mere end to kg soja/ko/dag.

Der er tale om et ret begrænset datasæt, da der kun er fire besætninger med tilgængelige foderdata, som har anvendt mere end to kg soja/ko dagligt og omlagt til non-GM-fodring. Hverken besætninger med moderate eller høje mængder sojaskrå har oplevet ændringer i EKM-ydelsen efter omlægningen, hvor sojaskrå er taget helt ud af rationen.

Der er ofte en diskussion om, hvor meget og hvorvidt højtydende malkekøer har brug for protein i form af sojaskrå. Resultaterne fra praksis underbygger, at når sojaskrå udskiftes med rapsskrå/-kage, malker køerne ganske udmærket, hvilket i øvrigt ligger på linje med universitetsforsøg.

Højtydende besætninger: Mælkeproduktionen for den højstydende halvdel af besætningerne med køer af stor race (gns: 11.600 kg EKM) før og efter omlægning til non-GM-fodring sammenholdt med besætninger med traditionel fodring i samme periode.

Non-GM-fodring får fosforudskillelsen til at stige markant

Fosforoptaget er steget ikke mindre end 7-8 pct. på 103 bedrifter, der i perioden 1. september 2016 til 1. januar 2017 har omlagt til non-GM-fodring. Det viser analyser af besætningsdata, som SEGES har foretaget.

Stigningen i fosforoptaget kan få stor betydning på sigt. Ikke for den enkelte kvægbruger på nuværende tidspunkt, men for kvægbruget som helhed, hvis tendensen med øget brug af rapsprodukter fortsætter. Fra 1. august 2017 er der nemlig indført en ny fosforregulering af alle arealer. Der betyder, at der nu både er loft for hvor meget kvælstof (N) og hvor meget fosfor (P), der må udbringes. Det loft, der først nås, er afgørende. På kvægbrug, der har et loft på 170 kg N i husdyrgødning, må der udbringes 30 kg P, mens der på bedrifter, der anvender undtagelsesbestemmelserne i Nitratdirektivet og må udbringe 230 kg N, må udbringes 35 kg P. Mens lofterne for N kun gælder N fra husdyrgødning, gælder loftet for P også P fra handelsgødning. Det har stor betydning, fordi de fleste konventionelle kvægbrug har store andele af majs i sædskiftet, som ofte kræver P i startgødning.

Med nye fosforlofter har det stor betydning for mange, hvis det generelle fosforniveau stiger i foderrationen. Da kvægbrug kun bruger minimale mængder mineralsk P bliver det valget af fodermidler, der afgør, hvor meget P rationen vil indeholde. Det er især forholdet mellem P og protein, især AAT, der har betydning, og hvor sojaskrå kun indeholder 3,4 g P pr. 100 g AAT, indeholder rapsskrå 9,1 g.

Kan ændre normtal og øge arealbehov op til 14 pct.

Det er vigtigt at forstå, at for den enkelte kvægbruger behøver det ikke at have betydning, hvilket P-niveau han har i sin ration. Det skyldes, at det er generelle normtal for indhold af N og P i husdyrgødningen, der anvendes, når der skal laves gødningsplaner og beregnes, hvorvidt N- og P-lofterne overholdes.

Disse generelle normtal bliver udarbejdet på baggrund af data indsamlet fra praksis. Derfor betyder det ikke så meget, at ca. 5-10 pct. af mælkeproducenterne øger P-udskillelsen markant. Men hvis al mælk skal produceres uden sojaskrå, vil det slå igennem i normtallene og dermed arealkravet til udbringning af husdyrgødningen.

SEGES’ analyser viser, at P-indholdet hos jersey er steget 0,35 g/kg TS, mens det er steget 0,30 g hos stor race, når besætningerne går over til non-GM fodring. Det øger P-udskillelsen med 3,0 kg pr. jerseyko og 3,6 kg hos de store racer.

Hvis vi antager, at dette niveau vil være gældende for alle bedrifter, der fodrer uden GM-sojaskrå, så er konsekvensen, at arealbehovet stiger kraftigt i forhold til nu. På kvægbrug med N-loft på 170 kg N stiger arealbehovet beskedne 1 pct. for de tunge racer og 7 pct. for jersey, hvis der ikke er behov for P i startgødning til majs. Hvis der er et behov på 4 kg P/ ha i startgødning, så stiger arealbehovet 14 pct. henholdsvis 11 pct. Hvis det drejer sig om undtagelsesbrug (230 kg N-loft), forårsager det øgede P-niveau et ekstra arealbehov på 13 – 15 pct. ved begge racer både med og uden startgødning til majs.

Hvis der ikke kan skaffes større udbringningsareal, skal der i stedet afsættes omkring 4,5 tons gylle fra tung race og 3,4 tons fra jersey. Der er ingen generel pris på dette, men et gennemsnit af at kunne få det afhentet gratis og selv skulle betale for transport og udbringning, vil være ca. 15 kr. pr. ton. Dertil skal lægges de tabte værdier af kvælstof og kalium, som koster omkring 5 kr. pr. kg. Derved bliver prisen ca. 240 kr. pr. ko af tung race og 200 kr. for jersey.

Eksemplet viser konsekvensen, hvis alle øger P-mængden med samme kraft som de nuværende non-GM brug. Stigningen i P kunne dog blive væsentlig større, da SEGES’ analyser viser, at forbruget af sojaskrå i de besætninger, der er skiftet, er væsentlig lavere end landsgennemsnittet. Til gengæld må man forvente, at der findes flere alternative proteinkilder med lav P med tiden, og helst inden GM-soja skal udfases. Det skal også nævnes, at hvis kun halvdelen af mælken skal være uden sojaskrå, så slår det kun halvt igennem, men det rammer jo alle med samme kraft, selv om det måske kun er halvdelen, der bliver kompenseret.

Tabel 1. Arealbehov til 100 malkekøer af tung race henholdsvis Jersey med nuværende P-niveau i foderet og hvis alle fodrede som non-GM besætningerne samt forøgelsen i arealbehovet i % ved non-GM på normale brug med N loft på 170 kg og undtagelsesbrug med N-loft på 230 kg med fuldt P-loft og reduceret P-loft ved anvendelse af 4 kg P i startgødning pr. ha.

Interesse for alternativ protein

Muligheden for at øge indtjeningen ved at fodre med non-GM-foder har naturligvis også skubbet til interessen for alternative proteinkilder. I samarbejde med Aarhus Universitet er SEGES blandt andet i gang med at undersøge udbytte, foderværdi, konservering og håndtering af hestebønner. 

Hestebønner har et markant lavere fosforindhold end rapsprodukter og kan derfor kan være med til at løse fosforproblematikken, som p.t. ses i forbindelse med omlægning til non-GM-fodring. SEGES skal i 2018 teste et rapsprodukt fra svenske AAK, som er behandlet med en speciel varmebehandlingsteknik, i danske malkekvægsbesætninger. Rapsproduktet kaldes ExPro® og har høj AAT-værdi på grund af varmebehandlingen. Testens formål er at undersøge, om ExPro® kan erstatte sojaskrå i højtydende besætninger.