Grise, Økologi, Økonomi og ledelse

Tyske statslige dyrevelfærdsprogrammer for grise

Resumé

Notat 2511: Læs om det tyske støtteprogram for Haltungsform 3-5. Der er mulighed for store investeringstilskud ved nybygning eller renovering i programmet. Som noget nyt dækkes løbende meromkostninger - også ved mere dyrevelfærdsvenlig produktion i Tyskland.

For at modtage støtte skal bedriften overholde bestemte arealkrav per gris, som er større end minimum. I Haltungsform 4-5 skal grisene have adgang til udendørsareal og der er forbud mod halekupering (Haltungsform 3-5).
 
Der er mulighed for store investeringstilskud ved nybygning eller renovering i programmet. Som noget helt nyt dækkes løbende meromkostninger - også ved mere dyrevelfærdsvenlig produktion i Tyskland.

Programmet er finansieret med ca. 1 mia. euro fra det føderale budget, hvoraf størstedelen går til investering i nye eller ombyggede stalde, og resten til løbende driftstilskud. 

Investeringsstøtten kan udgøre op til 60 % af investeringsomkostningerne, dog med faldende tilskudssatser for større investeringer og et loft per bedrift. Tilskud til løbende meromkostninger gives op til fastsatte maksimumbeløb per so, smågris eller slagtesvin med højere støtteprocenter for mindre produktioner.

Overordnet kan programmet bl.a. bidrage til at mindske prisskellet i detailleddet mellem konventionelt og mere dyrevenligt kød, men omfanget afhænger af fortsatte politiske prioriteringer og forbrugernes efterspørgsel.

Det er især mindre producenter, der opnår den højeste støtte, og programmet vurderes derfor både at fremme dyrevelfærd og understøtte en mere balanceret struktur i sektoren.

Efter modregning af støtte kan producenter i Haltungsform 3 og 4 levere kød til næsten samme pris som konventionelt produceret grisekød. 

Tilskudsbeløbene er dog så store, at de afsatte føderale midler kun rækker til at omlægge ca. 4 % af den samlede tyske produktion til højere dyrevelfærdsstandarder, medmindre der tilføres yderligere midler.

Sammenlignet med Danmark er de tyske støttebeløb betydelige, og især støtte til økologisk produktion kan udfordre dansk eksport af økologisk grisekød til det tyske marked.

Vil du vide mere?

Støttet af