BlightManager til forebyggelse af kartoffelskimmel

Registreringsnet for kartoffelskimmel

Kartoffelkonsulenter i hele landet indrapporterer tidlige fund af kartoffelskimmel til SEGES via app’en BlightTracker. Tidlige fund verificeres og gøres synlige på registreringsnettet indenfor 1-2 dage. Tidlige fund af kartoffelskimmel i Danmark eller din region bruges bl.a. som grundlag for første sprøjtning mod kartoffelskimmel samt dosering og middelbart i de efterfølgende sprøjtninger. 

De røde prikker angiver nye fund, og de blå prikker angiver gamle fund (mere end 10 dage gamle).

Første sprøjtning mod kartoffelskimmel udføres som tommelfingerregel:

1. senest inden rækkelukning såfremt der endnu ikke er fundet skimmel i marken eller regionen.
2. hvis der findes angreb af kartoffelskimmel i marken (f.eks. jordsmitte).
3. umiddelbart før en periode med udsigt til ”skimmelvejr” (gul, orange eller rød risikofarve), hvis der findes kartoffelskimmel i din region eller hvis der har været 1-2 perioder med høj risiko efter fremspiring. Gå ind på region og vælg postnummer.

Kurver og tal for infektionstryk kan også hentes til mobiltelefonen.

Skimmelvejr i CropManager og BlightManager

Hvornår er det skimmelvejr og infektionstrykket højt? 

Infektionstryk er et mål for, hvornår det er skimmelvejr. Infektionstryk er en sum af fem dages risikotal. Det vil sige dagens risikotal plus risikotal for de to forudgående dage og prognose for de to kommende dage. Det daglige risikotal beregnes ved at tælle hændelser med minimum 10 sammenhængende timer, hvor luftfugtigheden er høj (>88 Rh) og temperaturen er >10 °C. Forsøgene har vist, at der normalt skal være mindst to på hinanden følgende dage med høje risikotal for at det er skimmelvejr. Men én dag kan være tilstrækkeligt, hvis der er aktivt kartoffelskimmel i marken. 

BlightManager er nu også indbyttet i CropManager. I CropManager under Prognoser finder du aktuelt skimmelvejr i Danmark og for din mark, når du klikker på en mark. Det er ”skimmelvejr”, når farven for Infektionstryk skifter fra grøn til gul til orange til rød. Her finder du også en oversigt over dine marker og hvornår de sidst er sprøjtet mod kartoffelskimmel. I CropManager kan du også registrere fund af kartoffelskimmel. 

Nedbørsprognose og jordsmitte af kartoffelskimmel

På nedbørskortet er det muligt at se nedbøren på én dag eller i en selvvalgt periode. Dette kan bruges dels til vanding men også i vurderingen i risikoen for angreb af jordbåren smitte (oospore) omkring fremspiring. Risikoen for jordsmitte kan du læse mere om i artikel om Kartoffelskimmel biologi, symptomer og jordsmitte nederst på siden. 

Derudover findes der en nedbørsprognose for mm nedbør pr. time indenfor de næste 2 døgn.

Dosismodel fra BlightManager i stivelseskartofler

Sprøjtning mod kartoffelskimmel med ugentligt interval og varieret dosis kaldes ”dosismodellen” i BlightManager. Dosismodellen er udviklet og testet i stivelseskartofler. I dosismodellen varieres doseringen ud fra en konkret risikovurdering ud fra Infektionstrykket (risikofarven i BlightManager) og ud fra om der er fundet kartoffelskimmel i Danmark eller regionen. 

Der anvendes halv dosering af forebyggende middel, hvis infektionstrykket er lavt (risikofarven grøn). Der anvendes fuld dosering, når risikofarven er rød (infektionstrykket er højt) og der er fundet kartoffelskimmel i regionen. Dosismodellen er afprøvet og dokumenteret i forsøg med midlerne Ranman Top og Revus. I CropManager kan du samtidig holde styr på hvilke marker, der er beskyttet med en sprøjtning inden for de seneste 7 dage, og hvilke marker der ikke længere er beskyttet.

Valg af middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel

Der findes en række forskellige svampemidler til forebyggende bekæmpelse af kartoffelskimmel og -bladplet. Flere af disse har været testet i sammenlignede forsøg under en europæisk arbejdsgruppe af forskere (publiceret på Euroblight Workshop 2020). Tabellen viser forskernes bedømmelse af de forskellige midlers egenskaber.

Forklaring til tabellen:

Blad: Virkning mod bladskimmel på en skala fra 2 - 5
Knold: Virkning mod knoldangreb på en skala fra 0-5.
Nyvækst: Midlets evne til at beskytte nyvækst/uudviklede blade.
Forebyggende: Midlets samlede fremadrettede effekt, når det er udbragt før infektion.
Kurativ: Vurdering af midlernes effekt, hvis der sprøjtes efter infektion (12-24 timer).
Antisporulerende effekt: Effekt på svampens evne til at sporulere (danne sporangier).
Regnfasthed: Vurdering af midlernes regnfasthed ca. en time efter sprøjtning.
Bladplet: Vurdering af midlernes effekt på kartoffelbladplet (Alternaria).
Mobilitet: T= translaminær middel (går gennem bladet), K=kontaktmiddel (beskytter den behandlede overflade og S = systemisk middel (trænger ind og delvis rundt i bladet). Ved gentagen (ugentlig) behandling igennem hele vækstsæsonen.
”-”: Hvor intet er anført, er der ikke udført forsøg. Vurdering af virkning er baseret på både forsøg og erfaringer.

Stopsprøjtning eller behandling ved høj risiko

Alle godkendt midler bør som udgangspunkt anvendes forbyggende. Det er også hele grundlaget bag dosismodellen, hvor der sprøjtes med fast ugeinterval. Enkelte midler har dog en mindre kurativ effekt, som kan udbyttes, hvis man kommer for sent med den forebyggende sprøjtning eller der er udsigt til høj smitterisiko. Ved stopsprøjtning blandes typisk et af de forebyggende midler (Ranman, Revus eller Shirlan) med et kurativt middel som f.eks. Proxanil eller Cymbal 45. 

Det sker f.eks.:

1. hvis man bliver forhindret i at sprøjte i det faste uge-interval, og man kommer for sent i forhold til et højt infektionstryk (rød risikofarve). Cymbal 45 (0,25 l/ha) vælges, hvis man er én dag forsinket og Proxanil (2,0 l/ha), hvis man er mere end én dag forsinket.
2. hvis man finder kartoffelskimmel i marken. Her vælges primært 2,5 l/ha Proxanil som blandingspartner.
3. hvis der er udsigt til høj risiko (infektionstryk>40 - rød risikofarve), kan man vælge at behandle forebyggende med 2,0 l/ha Proxanil ved den først kommende behandling efter ca. den 1. juli, hvis der er skimmel i regionen.

OBS: Læs altid etiketten inden brug og værd særlig opmærksom på sprøjtefrist, interval, max antal behandlinger og afstand til vandløb.

Kartoffelsorters modtagelighed for kartoffelskimmel

Når der sprøjtes mod kartoffelskimmel, skal man være særlig opmærksom på ikke at komme for sent i sorter, som er mere modtagelige for kartoffelskimmel. For stivelsesorterne finder du oplysninger om sorternes modtagelighed for kartoffelskimmel på melfabrikkernes hjemmesider under sortsoplysninger. Neden for er karakterer for stivelsessorternes skimmel-resistens samlet i en tabel på baggrund af melfabrikkernes vurdering.

Spisekartoffelsorters modtagelighed for kartoffelskimmel har været bedømt i økologiske sortsforsøg gennem en årrække. Ditta er målsorten. I 2020 og 2018 var der stort set ingen kartoffelskimmel i forsøgene, da Infektionstrykket fra lavt de to år. Tabellen kan give en ide om hvilke sorter der er mere eller mindre modtagelige for kartoffelskimmel end Ditta.