I nærværende rapport er potentialet for ny teknologi til opmåling af vandløb samt regulativkontrol blevet undersøgt. Der er redegjort for en række nye teknologier, som benyttes i dag, samt er under udvikling, og hvordan disse kan anvendes ifm. opmåling af vandløb.
Der er foretaget feltarbejde i form af traditionel opmåling af vandløbstværsnit med GPS samt længde- og tværsnitsbaseret opmåling af vandløbsprofil med båddrone. Der er ligeledes udført vandføringsmålinger med båddrone ved hjælp af akustisk doppler flowmåler i hovedløb og vingeinstrument i tilløb. Sidst bestod feltarbejdet også af en droneoverflyvning, hvorved der blev genereret ortofotos. En udvalgt strækning på ca. 3 km i det nordjyske vandløb Gerå har udgjort caseområdet. Feltarbejdet blev foretaget i april 2020, hvor grøden i vandløbet var minimal.
Databehandling af resultater fra feltarbejdet er behandlet og diskuteret i rapporten.
Resultater fra den tværsnitbaserede sejlads med båddronen viste en god overensstemmelse mellem disse tværsnit og GPS opmålte tværsnit. De båddronen genererede tværsnit var mere detaljerede end de tværsnit opmålt med GPS pga. en større datatæthed. Der fandtes enkelte eksempler, hvor der var små uoverensstemmelser mellem tværsnit opmålt med hhv. båddrone og GPS. Dette kan forklares ved, at de to tværprofiler opmålt med hhv. GPS og båddrone er opmålt en smule forskudt af hinanden. Det kan konkluderes at de tværsnitbaserede opmålinger med båddronen er pålidelige i dette tilfælde.
Utilstrækkelig vanddybde i vandløbet på dagen for opmålingen, gav udfordringer ifm. generering af tværprofiler baseret på den længdegående sejlads af vandløbet med båddronen. I områder hvor profilet er velbeskrevet, trods den begrænsede vanddybde, viser tværsnit baseret på den længdebaserede opmåling, at disse stemmer godt overens med de GPS opmålte tværsnit. Under optimale forhold vil det med denne metode desuden være muligt at trække tværsnit ud med en hvilken som helst ønsket afstand med meget stor detaljeringsgrad. Der vil dog stadig være udfordringer ved lavvandede områder langs brinken, der skal løses.
Idet der med båddronen udelukkende måles den del af tværsnittet, der befinder sig under vandoverfladen, er det undersøgt, hvorvidt det er muligt at sammensætte de båddrone-opmålte tværsnit med tværsnit genereret ud fra Danmarks Højdemodel (DHM) for at dække tværsnittet over vandspejl. DHM passer generelt godt med de GPS-opmålte data, men kombinationen af disse data med båddronedata er ikke en mulig løsning ved regulativkontrol, idet tværsnit taget fra DHM er et øjebliksbillede fra den dag overflyvningen fandt sted. Ved kontrolopmåling er det nødvendigt at foretage en opmåling af hele det sammenhængende tværprofil samtidig.
I nærværende rapport er det også undersøgt, hvilken merværdi der kan opnås ved brug af nye opmålingsteknologier. Ortofotooverflyvningen af Gerå gav et udvidet indblik i vandløbets tilstand. Med en drone kunne det i Gerå ses, hvor der fandtes nedskredne brinker, grødevækst og sedimentophobning, strømningsrenden kunne også lokaliseres herudfra. Dette åbner op for nye muligheder for planlægning forud for kontrolopmåling, grødeskæring og vedligeholdelse af vandløbet. Ved brug af båddronen er det også muligt at foretage vandføringsmålinger, hvorved Manningtal kan bestemmes. Forskellige nyere teknologier giver mulighed for et øget indblik og bedre overblik over det enkelte vandløb og dets dynamik. Merværdien ved brug af båddronen er oplagt, grundet muligheden for en mere detaljeret opmåling af hele vandløbets strækning. Diskussionen af, hvad der findes mellem de traditionelle GPS-opmålte tværsnit, kan fjernes ved brug af denne teknologi.
Vil du vide mere?
Emneord
