Summax er en del af dagligdagen
Ægteparret Susanne og Anders Just har på deres kvægbrug 220 Holsteinkøer og 220 hektar jord, og en del af arbejdet på gården består i at have overblik over udgifterne. Det er Susanne, der har hovedansvaret for økonomien.
I løbet af dagen tjekker hun mailen for fakturaer, og de bliver sendt løbende videre til Summax. Om aftenen bliver de betalt.
”Det er nemmere for os at håndtere i det daglige. De fleste regninger får vi sendt på mail, og at vi bare kan sende dem videre til Summax, og de ligger der digitalt, det er en stor arbejdslettelse. Det giver et hurtigt overblik, og en regning forsvinder ikke i en bunke papirer,” siger Susanne Just.
Susanne Just er desuden glad for søgefunktionen i gamle fakturaer samt den lette adgang til systemet for regnskabsassistenten hos landboforeningen.
Digital fremtid
Anders og Susanne Just overtog deres gård i 2017, og de har allerede fået flere digitale værktøjer ind i hverdagen på gården.
”De digitale muligheder bliver vigtigere og vigtigere, det er vi helt sikre på,” siger Susanne Just og bliver suppleret af sin mand:
”Der er utrolig mange registreringer og data, vi kan trække ud af computeren, og hvis vi formår at udnytte det, så er det en stor fordel, er jeg sikker på,” siger Anders Just.
Summax er udviklet af SEGES i samarbejde med DLBR og forhandles gennem landets rådgivningsvirksomheder.