Krav til reduktion af kvælstofudledning 2015-2021 - Hvad betyder det?

Naturstyrelsens høringsudgave af vandområdeplaner for 2015-2021 indeholder et forslag om en samlet reduktion af kvælstofudledningen på 7.800 ton. Konsekvenserne for landbruget kan blive store.

Indhold:

Naturstyrelsens forslag til Vandområdeplaner for 2015-2021 indeholder krav om en yderligere reduktion i kvælstofudledningen på 7.800 ton, hvoraf 1.600 ton skal løses ved en statslig indsats, og virkemidler til at finde de resterende 6.200 skal behandles i et tværministerielt udvalg i 2015. Det må forventes, at kravet til udledningsreduktion bliver differentieret mellem de forskellige vandoplande.  

Det samlede krav om en udledningsreduktion fra 2012 til 2021 svarer til, at landbrugets bidrag til udledningen skal reduceres med 46 pct.  

Videncentret har gennemført en overslagsberegning over, hvad en reduktion i udledningen på yderligere 6.200 ton vil betyde for landbruget, hvis man skulle opnå denne reduktion med hvert virkemiddel alene:  

Tiltag Ekstra indsats, hvis der skal opnås en reduktion på 6.200 ton med hvert virkemiddel alene Kommentar
Reduktion af normer 28 pct.enheder yderligere normreduktion Det er meget usikkert, om en normreduktion alene kan give effekten på 6.200 ton.
Efterafgrøder 26 pct.enheder ekstra efterafgrøder (520.000 ha) Det vil betyde, at ca. halvdelen af vintersæden skal erstattes af vårsæd.
Tidlig såning af vintersæd 1.020.000 ha ekstra tidlig sået vintersæd Det er urealistisk, at stort set hele vintersædsarealet kan sås tidligt.
Udtagning af landbrugsjord Udtagning af 375.000 ha landbrugsjord  
Ha jord afdrænet gennem minivådområde Afdræning af 1.240.000 ha gennem minivådområder Det vil være umuligt, at hele det drænede areal skal afvandes gennem minivådområder.
Det er urealistisk, at kravet om udledningsreduktion kan opfyldes med ét virkemiddel alene. Det vil få store konsekvenser for planteproduktionen, hvis reduktionen skal findes på dyrkningsfladen. Med mindre, der både sker en væsentlig lempelse af kravet og findes omkostningseffektive virkemidler uden for dyrkningsfladen, vil reduktionskravet få meget store økonomiske konsekvenser for landbruget.   Videncentrets foreløbige vurdering af målet for reduktion i udledningen af kvælstof fra 2012 til 2021 er, at konsekvenserne for erhvervet vil blive store i særdeleshed i de vandoplande, hvor kravene til reduktion i kvælstofudledningen bliver størst. Det bliver umuligt at kombinere reduktionen med et ønske om vækst i udbytter og i den animalske produktion ved at få adgang til at gøde efter afgrødernes behov på hele eller størstedelen af landbrugsarealet.  
 

Til top 

Hvor meget skal udledningen af kvælstof reduceres?

I høringsmaterialet vedrørende Vandområdeplaner for 2015-2021 fremgår det, at der skal findes yderligere tiltag til reduktion af kvælstofudledningen med 7.800 ton i forhold til udledningen 2008-2012. Vandområdeplanerne lægger op til gennemførelse af en række statslige indsatser, der vil resultere i en reduktion i kvælstofudledningen på ca. 1.600 tons. Indsatserne er etablering af vådområder, udtagning af lavbundsarealer, forbuddet mod gødskning af §3-arealer, spildevands- og dambrugsindsatsen og etablering af et stenrev i Limfjorden. De statslige indsatser forventes at koste i alt ca. 1,5 mia. kroner i perioden. Resten af det mulige indsatsbehov er der dog ikke taget stilling til endnu. Et udvalg skal i løbet af 2015 vurdere, hvordan 6.200 ud af yderligere i alt 7.800 tons af skal håndteres; nye krav eller undtagelser.

Det må forventes, at kravet om en reduktion på 6.200 ton ikke bliver jævnt fordelt mellem vandoplandene.

Til top 

Reduktionskravet i forhold til Grøn Vækst og nuværende vandplaner

Naturstyrelsen oplyser, at reduktionskravet svarer til, at reduktionskravet er fastsat for at bringe udledningen af kvælstof til kystområderne ned på 40.600 ton kvælstof pr. år. Det svarer stort set til det mål, der efter Naturstyrelsens opfattelse også skulle nås med vedtagelsen af en reduktion på 19.000 ton kvælstof i Grøn Vækst. Videncentret for Landbrug er ikke enig i Naturstyrelsens fortolkning af den politiske beslutning om Grøn Vækst1.

Udledningen af kvælstof var i 2012 ifølge Naturstyrelsen 56.900 ton. Udledningen skal frem til 2021 reduceres til 40.600 ton. Landbrugsbidraget, dvs. udledning fra landbrugsarealerne fratrukket den udledning, som der ville være, hvis arealerne var naturarealer, kan beregnes til 35.450 ton i 2012 og 19.150 ton i 2021. Det betyder, at landbrugsbidraget skal reduceres med 46 pct. Her er dog ikke taget hensyn til, at der må forventes en lille reduktion i udledningen fra punktkilder, men den anses som ubetydelig.

Tabel 1. Opgørelse af udledningen i 2012 og målsætning for 2021

 

 

Målt udledning 2012 Målsætning 2021
Ton N-udledning
Alle punktkilder 6.490 6.490
Naturbidrag (fra eksist. naturarealer) 6.120 6.120
Naturbidrag, landbrugsarealer 8.840 8.840
Bidrag i alt 21.450 21.450
Landbrugsarealer, i alt 44.290 27.990
Landbrugsarealer, ekskl. naturbidrag 35.450 19.150
Udledning i alt 56.9001 40.600

1Videncentret er ikke enig i, at udledningen i 2012 skal sættes til 56.900 ton1

Til top 

Hvordan skal udledningsreduktionen nås?

I alt skal der ifølge Naturstyrelsen nås en reduktion fra 2012 til 2021 på 16.300 ton. I tabel 2 er angivet Naturstyrelsens planer for at opnå denne reduktion:

Tabel 2. Naturstyrelsens planer for at opnå udledningsreduktionen

  Reduktion i N udledning,
ton N
Forventet reduktion i udledning med allerede vedtagne tiltag 8.400
Nye statslige tiltag, vådområder mv. 1.600
Tiltag, hvor der endnu ikke foreligger plan for virkemidler 6.200
I alt 16.200
 

Den forventede udledning med de tiltag, der på nuværende tidspunkt er vedtaget siden 2012 (baseline) er beregnet til 8.400 ton. Den omfatter effekt af randzoner og 60.000 ha ekstra efterafgrøder og også effekter af den generelle udvikling.2

Vandområdeplanerne lægger op til gennemførelse af en række statslige indsatser, der vil resultere i en reduktion i kvælstofudledningen på ca. 1.600 tons. Indsatserne er etablering af vådområder, udtagning af lavbundsarealer, forbuddet mod gødskning af §3-arealer, spildevands- og dambrugsindsatsen og etablering af et stenrev i Limfjorden. De statslige indsatser forventes at koste i alt ca. 1,5 mia. kroner i perioden.

Resten af det mulige indsatsbehov er der dog ikke taget stilling til endnu. Et udvalg skal i løbet af 2015 vurdere, hvordan 6.200 ud af yderligere i alt 7.800 tons af skal håndteres; nye krav eller undtagelser.

Til top 

Hvad betyder en yderligere reduktion af kvælstofudledningen på 6.200 ton for landbruget?

Ud fra kendskabet til de enkelte virkemidler er der i tabel 3 vist en beregning af, hvad der skal til af ekstra areal med det pågældende virkemiddel, hvis indsatsen på de ekstra 6.200 ton skal nås. Der er regnet med en generelt indsats, dvs. virkemidlet er jævnt fordelt over dyrkningsfladen. Der er regnet med en kvælstoffjernelse på 67 pct. mellem rodzonen og kysten.

Beregningen viser, at kvælstofnormerne skal reduceres med yderligere 28 pct., hvis normreduktion alene skal reducere udledningen med 6.200 ton. I forudsætningerne er der regnet med, at udvaskningen fra rodzonen reduceres med 15 pct. af reduktionen i kvælstoftilførsel.

Tilsvarende er det beregnet, at efterafgrødearealet skal forøges med 26 pct. enheder af efterafgrødegrundarealet, hvis det skal bruges som eneste virkemiddel. Det forudsætter, at effekten af efterafgrøder er en udledningsreduktion på 12 kg kvælstof pr. ha, hvilket kan betvivles ved de lave kvælstofudledninger, der er i dag. Hvis effekten skal opnås ved tidlig såning af vintersæd, skal stort set hele vintersædsarealet sås senest 7. september.

Hvis effekten af et minivådområde antages at være en kvælstofreduktion på 5 kg kvælstof pr. ha drænet jord, der ledes igennem det, skal der etableres minivådområder, der stort set kan modtage vand for hele det drænede areal i Danmark.

Tabel 3. Beregning af nødvendig indsats for at opnå en reduktion i udledningen på 6.200 ton kvælstof. Følgende indsatser vil hver især kunne give den ønskede effekt.

Tiltag Effekt på udledning pr. enhed Enheder Ekstra indsats, hvis der skal opnås en reduktion på 6.200 ton med hvert virkemiddel alene Kommentar
Reduktion af normer 4,95 Kg N i reduceret udledning pr 100 kg reduceret N tilførsel Yderligere 28 pct.enheder normreduktion Det er meget usikkert, om en normreduktion i det hele taget kan reducere udledningen med 6.200 ton.
Efterafgrøder 12 Kg N pr. ha Ekstra 26 pct.enheder efterafgrøder (520.000 ha) Det vil betyde, at ca. halvdelen af vintersæden skal erstattes af vårsæd
Tidlig såning af vintersæd 6 Kg N pr. ha Ekstra 1.020.000 ha tidlig sået vintersæd Det er urealistisk, at stort set hele vintersædsarealet kan sås tidligt
Udtagning af landbrugsjord 16,5 Kg N pr. ha Udtagning af 375.000 ha landbrugsjord  
Ha jord afdrænet gennem minivådområde 5 Kg N pr. ha Afdræning af 1.240.000 ha gennem minivådområder Det vil være umuligt, at hele det drænede areal skal afvandes gennem minivådområder

 
Det er urealistisk, at kravet om udledningsreduktion kan opfyldes med ét virkemiddel alene. Det vil få store konsekvenser for planteproduktionen, hvis reduktionen skal findes på dyrkningsfladen. Derfor er det vigtigt at se på omkostningseffektive tiltag uden for dyrkningsfladen.

Til top 

Hvad betyder reduktionskravet i forhold til landbrugets ønske om gødskning efter afgrødernes behov?

Den politisk bestemte undergødskning siden 1999 har resulteret i et meget lavt proteinindhold i afgrøderne og en manglende udbyttestigning. For at forbedre økonomien i planteproduktionen er det helt nødvendigt at få mulighed for at gødske efter afgrødernes kvælstofbehov. Videncentret har anslået, at det vil resultere i en stigning i kvælstofudledningen på 1.300 til 4.000 ton kvælstof.

Hvis målet om at få ophævet den tvungne undergødskning skal nås samtidig med, at Naturstyrelsens krav om en udledningsreduktion til 40.600 ton skal nås, skal reduktionen af kvælstofudledningen ved andre tiltag end normreduktion forøges fra 6.200 ton til 7.600-10.200 ton.

Til top 

Hvad betyder det, at indsatsen på de 6.200 ton ikke er jævnt fordelt på alle vandoplande?

Pt. kendes ikke fordelingen af indsatskravet på de enkelte vandoplande. Det må imidlertid forventes, at den bliver meget ulige fordelt, således, at nogle vandoplande får et lille reduktionsbehov eller endda mulighed for en forøgelse af udledningen, mens andre vandoplande får et stort indsatskrav.

I områder med stort reduktionsbehov vil kravet til indsats være større end vist i tabel 3 og omvendt i vandoplande, hvor der er mindre krav til reduktionsbehov. I områder med størst indsatsbehov vurderes det, at mange landbrug må lukke, med mindre, der findes effektive midler til reduktion af kvælstofudledningen uden for dyrkningsfladen.

Til top  

Kilde:

1Knudsen, L. (2014): Forventet udvikling i kvælstofudledningen frem til 2021, Planteavlsorientering – 229, Oprettet: 28-10-2014

2Jensen, P.N. (red.), Blicher-Mathiesen, G., Rasmusen, A., Vinther. F.V., Børgesen, C.D., Schelde, K., Rubæk, G., Sørensen, P., Olesen, J.E. & Knudsen, L. 2014. Fastsættelse af baseline 2021. Effektvurdering af planlagte virkemidler og ændrede betingelser for landbrugsproduktion i forhold til kvælstofudvaskning fra rodzonen for perioden 2013-2021. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 76 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 43.

Til top