Hvordan er reglerne for udbringning af biochar til landbrugsarealer?

Og er der egentlig tale om et jordforbedringsmiddel eller en organisk gødning? Eller er det bioaske? Eller er der tale om et affaldsprodukt, som følger reglerne i affald til jord-bekendtgørelsen? Er det udgangsmaterialet, der er afgørende for, hvilke regelsæt der kommer i spil? Der er umiddelbart mange ubesvarede spørgsmål, som der vil blive forsøgt redegjort for i denne artikel ud fra den viden, og de afklaringer, det er muligt at få hos myndighederne på nuværende tidspunkt.

Biochar reguleres efter Affald til jordbekendtgørelsen og ikke bioaskebekendtgørelsen?

I forhold til om bioaskebekendtgørelsen finder anvendelse i stedet for affald til jord-bekendtgørelsen, er Miljøstyrelsen af den opfattelse, at biochar og andre pyrolyserede produkter ikke kan betegnes som aske, idet der ikke er tale om et fuldstændigt udbrændt restprodukt fra forbrænding.
Biochar og andre pyrolyserede produkter er derfor ikke reguleret i bioaskebekendtgørelsen. 

Landbrugsstyrelsen har oplyst, at efter gældende regler, så er der tale om ’anden organisk gødning’. Det skal derfor indgå i gødningsregnskabet på lige fod med andre organiske gødninger med et N-udnyttelseskrav på 40 pct., hvis det udbringes på landbrugsjord. En anden udnyttelsesprocent kan angives, hvis denne kan dokumenteres af producenten.

Det vil sige, at reglerne for udbringningstidspunkter og udbringningsmetoder af biochar følger reglerne for udbringning af organiske gødninger i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen.

Hvilke regler der finder anvendelse for tilførsel af biochar til landbrugsjord afhænger af, om biochar skal betragtes som et produkt eller som forbehandlet affald.

Som udgangspunkt betragtes biochar pt. som affald – indtil det evt. er optaget i Gødningsfortegnelsen.

Hvis biochar er et produkt, kan det fortsat betyde, at der er tale om et stof, produkt eller materiale, som kan forurene grundvand, jord og undergrund, jf. miljøbeskyttelseslovens § 19. Selv om der er tale om et produkt kan udbringning på landbrugsjord i særlige tilfælde kræve en tilladelse miljøbeskyttelseslovens § 19. Det er kommunen, der kan give denne tilladelse.

Affald er i affaldsbekendtgørelsen defineret som ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1. 

Biochar produceres af biomasse såsom halm, træ, gyllefibre, slam og andet organisk affald. Så længe biochar ikke er optaget i Gødningsfortegnelsen, så reguleres biocharen af Affald til Jordbekendtgørelsen.

Det er dog uklart, om der ved pyrolysering af biomasse, halm, træ eller organisk affald fremkommer et produkt efterfølgende – eller om der er tale om forbehandlet affald, som fortsat er under Affald til jordbekendtgørelsen. Det er kommunen, som afgør dette, hvis der er tvivl. Hvis produktet bliver anmeldt og medtaget i ”Gødningsfortegnelsen”, som et produkt, så er der tale om en anden organisk gødning.

Såfremt biochar fortsat skal betragtes som affald, skal produktet overholde kravene i bekendtgørelse nr. 1001 af 27. juni 2018 om anvendelse af affald til jordbrugsformål, den såkaldte ”Affald til jord-bekendtgørelse”. I denne bekendtgørelse er der forskellige grænseværdier, som der skal overholdes. Disse bliver gennemgået nedenfor.

Tørstof

På landbrugsjord må der med affald ikke tilføres jorden mere end 7 tons tørstof pr. ha pr. år, beregnet som et gennemsnit over 10 år. I parker og skove, hvor der ikke dyrkes fortærbare afgrøder, må der tilføres 15 tons tørstof pr. ha pr. år, beregnet som et gennemsnit over 10 år. 
Ved fortærbare afgrøder forstås afgrøder, der kan fortæres i rå tilstand af dyr eller mennesker – dog er afgrøder fra frugttræer undtaget.

Grænseværdier for miljøfremmede stoffer og tungmetaller
Grænseværdierne for hhv. miljøfremmede stoffer og tungmetaller fremgår af bilag 2 i Affald til jordbekendtgørelsen. 

Gødningsregnskab

Biochar skal enten indgå i gødningsregnskabet som anden organisk gødning – eller hvis der er tale om et produkt, der er at finde i Landbrugsstyrelsens Gødningsfortegnelse, så skal det fremgå af deklarationen, hvad der skal medtages af kvælstof og fosfor og evt. andre næringsstoffer. Loftet for fosfor vil være 30 kg P/ha, og for kvælstof vil det være 170 kg N/ha.

I Tabel 1 vises et eksempel for grænser for anvendelse for halm-biochar. Biocharen indeholder 2 kg P pr. ton, som giver en max-tilførsel på 15 ton pr. ha. Denne tilførsel vil give et fradrag på 46 kg N pr. ha. Hvis fosforindholdet have været lavere var kvælstofloftet 170 kg n pr. ha svarende til svarende til et udnyttelseskrav på 72 kg N pr. ha. Fosfor- og kvælstoflofter er på bedriftsniveau.

Økologi

Når biochar bruges på økologisk godkendte arealer, eller arealer under omlægning, gælder ud over de nationale regler, de regler som beskrives i EU forordning 889-2008 med opdateringer t/m 2020.
Teksten fra denne forordning i bilag I er, at biochar (biokul) er et pyrolyseprodukt fremstillet af en række organiske stoffer af vegetabilsk oprindelse, og anvendes som gødning. 
Specifik nævnes, at der under økologisk godkendt forhold, kun må bruges plantemateriale som er uforarbejdet eller forarbejdet med produkter, som ligeledes er godkendt indenfor økologi i bilag II (pesticider og plantebeskyttelsesmidler). Der må således ikke bruges gyllefiber eller konventionel halm (!).

I den nyeste forordning, som kommer først i 2022, står yderligere specificeret, at grænseværdierne for forurenende stoffer (som PAH’s) skal overholde EU regulativ 2019/1009. Denne fastlæggelse af regler om tilgængeliggørelse af EU gødningsprodukter forventes opdateret før denne dato. Hvis nationale krav er strammere, skal de nationale krav overholdes.

Fremadrettet

Landbrugsstyrelsen er i gang med at implementere Forordning 2019/1009 af 5. juni 2019 om fastsættelse af regler om tilgængeliggørelse på markedet af EU-gødningsprodukter. Her fastslås det i forordningens artikel 19, at materialer, der udgør affald, kan ophøre med at være affald, hvis det indgår i et EU-gødningsprodukt, der opfylder kravene til det. Dermed indføres der nogle fælles krav for, hvornår ovenstående kriterier kan anses for opfyldt. Hvorvidt biochar er omfattet af denne forordning, samt hvilke krav der vil være til produktet, er pt. under afklaring i Landbrugsstyrelsen, da forordningen hører under deres ressort.