Økonomi og ledelse

Er en aktiesparekonto en god mulighed

Har du talt med din bank om investering i aktier? Så kan det være, at banken har opfordret dig til at oprette en aktiesparekonto.

En aktiesparekonto er en særlig ordning, man kan oprette i f.eks. et pengeinstitut, hvor man kan investere i aktier optaget til handel samt visse investeringsbeviser (i gamle dage hed det børsnoterede aktier, men det begreb er ikke længere dækkende).

Formålet med aktiesparekontoen er, at man vil have flere personer til at investere i aktier. Derfor har Folketinget sat skatten ned på gevinsterne (fortjeneste og udbytte) på de aktier, der er i ordningen. Hvor du udenfor ordningen bliver beskattet med 27 % og 42 %, afhængigt af hvor stor en gevinst du har, vil skatten på gevinster på aktiesparekontoen kun være på 17 %.

Beskatningen på ordningen vil dog ske som lagerbeskatning, hvilket betyder, at årets stigninger i værdierne beskattes, uanset at værdistigninger ikke er hentet hjem endnu. Den reale beskatning er dermed højere end 17 %. Ministeriet har beregnet sig frem til, at det svarer til en real beskatning på 18,4 %. Skatten er dermed lavere, og derfor ligger der et skattemæssigt incitament til at bruge aktiesparekontoen. Der er dog en række udfordringer.

Hvad er en aktiesparekonto?

Som nævnt er en aktiesparekonto er en særlig ordning, man kan oprette i f.eks. et pengeinstitut, hvor man kan investere i aktier optaget til handel samt visse investeringsbeviser.

Rammerne er følgende:

  • Oprettes i pengeinstitut
  • Max. indskud: 100.000 kr., reguleret med prisudviklingen. Loftet for indskud på aktiesparekontoen er 103.500 kr. pr. 1. januar 2022.
    - Aktier optaget til handel
    - Investeringsbeviser i: aktiebaserede investeringsinstitutter, Investeringsbeviser/aktier i aktiebaserede investeringsselskaber
    - Kontanter (DKK og fremmed valuta)
  • Beskatning; 17 %, lagerbeskatning

 

Udfordringer ved en aktiesparekonto?

Den væsentligste udfordring er, at der kun kan indsættes/indskydes aktier mv. for 100.000 kr. (reguleret med prisudviklingen) på kontoen. Dermed bliver den samlede investering begrænset – og dermed bliver fordelen også begrænset. Regner man med et ganske flot afkast før skat på 4 %, og med indskud på 100.000 kr., vil skattefordelen i det første år maksimalt udgøre 944 kr. – altså 100.000 * 0,04 *(0,42-0,184). Det forudsætter derudover, at der udenfor ordningen er andre gevinster, så man ellers skulle beskattes med 42 %. Det kræver trods alt en aktieindkomst på over 57.200 kr. (2022) for enlige, hvilket er de færreste forundt.

Den skattemæssige fordel skal holdes op mod, hvad der løber på af omkostninger til at have den i banken. F.eks. i forhold til depotgebyrer, kontogebyrer osv. Desuden gør beløbsgrænsen det svært at risikosprede investeringerne. Af den grund vil der investeringsmæssigt være et incitament til at investere i investerings-beviser. Men derved vil der alt andet lige også komme yderligere omkostninger (til bl.a. banken).

Aktiesparekontoen er derudover med til at komplicere skattesystemet, idet det er en selvstændig ordning. Det betyder bl.a., at man ikke kan modregne tab på aktier udenfor aktiesparekontoen i gevinster på aktier i aktiesparekontoen, og omvendt. Det er en væsentlig ulempe. Ministeriet har tilbagevist bemærkningerne om forøget kompleksitet med, at ordningen er enkel for den, der kun bruger aktiesparekontoen til investering i aktier. Men så er den skattemæssige fordel kun 344 kr. i det første år (under de forudsætninger som anført ovenfor).

Hvornår er en aktiesparekonto en god mulighed?

Det er meget tvivlsomt, om de skattemæssige fordele er store nok til, at det bliver en succes. Så på den måde bider det sig selv lidt i halen. Men banken vil nok synes, at det er en rigtig god mulighed.