Resumé
Afdækning af nye og eksisterende forretningsmodeller har synliggjort en stor interesse og forskellige tiltag omkring nye bæredygtige forretningsideer i dansk landbrug, båret på vej af nye krav og landbrugsreformer med skærpede klima- og miljøkrav.
Landbrugets omstillingsparathed og innovative tilgang til forandringer og nye muligheder står meget tydeligt på tværs af de mange input fra arbejdet med landbrugsvirksomhederne. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at det generelt er svært at transformere en veldrevet og økonomisk robust landbrugsvirksomhed med animalsk produktion og høj selvforsyningsgrad fra de tilhørende produktionsarealer over mod f.eks. et relativt meget lavere økonomisk afkast fra en ren plantebaseret fødevareproduktion på ”robuste dyrkningsarealer” og ”følsomme dyrkningsarealer - med specielle krav til sædskifte, afgrødevalg og produktionsmetoder” og hvor de ”særligt følsomme arealer” er prioriteret til natur, biodiversitet og miljøbeskyttelse med tilskudsmuligheder.
Den økonomiske motor i dansk landbrug er indtil videre fortsat primært at producere foder på markerne og bruge det til animalsk produktion, der tilfører en økonomisk værdiskabelse, der over årene – med store markeds- og prisudsving - generelt kan bibringe ejer/ejerfamilien en fornuftig indtjening i deres landbrugsvirksomhed.
Det ændrer dog ikke ved det faktum at flere landbrugsvirksomheder med en forretningsmodel baseret på planteproduktion via fokus på økonomisk og afsætningsmæssige attraktive specialafgrøder har formået at styrke deres økonomiske afkast ved f.eks. produktion af frø, bælgplanter til foder og konsum, olie og specialfrø til industrien, kartofler og en underskov af økonomisk attraktive afgrøder til et – indtil videre – mindre marked.
Produktion af grøntsager på friland er også et eksempel på en forretningsmodel, der økonomisk har været attraktiv for få store specialiserede gartnerier, men også lokalt for små frilandsproducenter til lokal afsætning. Konkurrencen fra import af billigere grøntsager har dog især påvirket de store frilandsgartnerier markant.
Det er dog vigtigt at pointere, at de mange input fra landbrugsvirksomhederne viser, at interessen for at kombinere f.eks. en eksisterende animalsk produktion med bæredygtige tiltag er meget stor. Nysgerrigheden for multifunktionelle tiltag, udnyttelse af nye tilskuds- og markedsmuligheder styrker interessen for at arbejde med bæredygtige tiltag, hvor fokus primært er robust økonomi, men der tales i høj grad også om ikke-økonomiske værdiskabelser via disse nye bæredygtige tiltag.
De ikke-økonomiske værdiskabelser omhandler landbrugets samfundsmæssige værdiskabelse for lokalområdet, lokalbefolkningen, lokal bosætning, det lokale fællesskab og sundhed, rekreation, kultur og forsyningssikkerhed, men også natur-, biodiversitets-, kvælstofindsats-, rekreations- og klimaværdiskabelse.
