De fleste arbejdsulykker i landbruget sker ved håndtering af kvæg. Men du kan forebygge ulykker ved at tænke sikkerhed ind allerede i byggefasen. Her får du en række forslag til hvordan.
Selvom køer er nogle meget rolige, let håndterbare dyr at omgås i hverdagen, står landbruget desværre hvert år i spidsen for en række arbejdsulykker. Størstedelen, der sker i kvægbruget, sker i den daglige omgang med køer og opdræt. En stor del af forebyggelsen kan imidlertid lægges i selve indretningen af stald og staldafsnit. Det får du konkrete eksempler på i det følgende.
Det første man skal tænke over er, hvilken funktion eller funktioner, de enkelte staldafsnit skal have. Det har nemlig stor betydning for, hvordan de skal indrettes, og hvor du skal indtænke sikkerhed. Lav en liste over alle de arbejdsopgaver hvor du håndterer køerne, kvier eller kalvene. Det er disse opgaver, der skal tænkes sikkerhed ind i. Du skal bl.a. gøre dig følgende klart:
Nedenfor får du inspiration til hvad du skal tage stilling til, og hvilke muligheder, der er for at øge arbejdssikkerheden.
Selvom de farlige situationer sjældent opstår, er det vigtigt at have mulighed for hurtigt at kunne komme væk. En af mulighederne for at komme hurtigt væk er mandehuller. De sikrer let adgang til og fra dyrenes opholdsområde. Men hvor mange mandehuller skal der laves? Det afhænger af staldafsnittets funktion og indretning.
Ved fanggitter
Hvis du bygger en stald, hvor du vælger fanggitter som front ved foderbordet, gør du det det nemt at fiksere køerne. Men samtidig gør du det også mere vanskeligt at komme ud af området. Derfor skal der i stalde med fanggitter indtænkes mandehuller fra starten. Det anbefales, at der er et mandehul ud for hver tværgang - dvs. ca. for hver 15-20 sengebåse. På den måde optimerer du mulighederne for at komme i sikkerhed, hvis uheldet er ude.
Ved nakkerør
Hvis man i stedet for fanggitter vælger nakkerør, er det ikke nødvendigt med samme antal mandehuller, fordi de giver en mere åben mulighed for at komme ud fra staldafsnittet. Det anbefales, at der er et mandehul ud for hver 2 eller 3 tværgang samt et mandehul i hver ende af stalden.
Hvis man bygger en stald med mange hold, det kan fx være ungdyrstalde, vil der uanset nakkebom eller fanggitter anbefales, at man laver mandehuller imellem holdene, fx som det ses på billedet nedenfor.
Foto: Anja Juul Freudendal, Velas
Bokse
Det anbefales, at man i alle bokse, heriblandt sygebokse, kælvningsbokse, separationsbokse, dybstrøelsesbokse m.m. sikrer, at der er minimum et mandehul og gerne to, så flugtmuligheden forbedres, Der er netop i disse bokse, at det kan være svært at aflæse situationen, og hvor man risikere at blive fanget. Det er især i situationer, hvor kalven skal tages fra koen, at der sker mange ulykker, derfor vend aldrig ryggen til koen der lige har kælvet, og hvis der er flere køer i kælvningsboksen, anbefales det at man få lukket af for køerne, inden man fjerne kalven.
Valg af nakkerør eller et fanggitter som front ved foderbordet er et vigtigt valg og har selvsagt ikke kun betydning for antal mandehuller. Hvis man vælger nakkerør, fravælger man nemlig også muligheden for at kunne fiksere køerne ved foderbordet. Men man skal stadig have et sted at fiksere dyrene i forhold til, når der skal arbejdes med dyrene, det kan være ved inseminering, klipning eller når der skal nyt øremærke i m.m.
Men uanset fanggitter eller nakkebom er der forskellige former for behandlingsafsnit og fiksering, og der er forskel på hvad de kan bruges til i forhold til arbejdssikkerhed.
Separationsafsnit med fanggitter er til let fiksering af dyret. Det vil sige, at i dette afsnit er der grænser for, hvilken type af behandlinger, man kan foretage. Derfor er det primært behandlinger som fx inseminering, injektion, drægtighedsundersøgelser der egner sig til dette afsnit. Skal man foretage større undersøgelser eller operationer, er det et regulært behandlingsafsnit, der skal til for at undgå farlige situationer.
I videoen ser du, hvordan du sikkert fortager behandlinger i fanggitter.
Vær desuden opmærksom på, at man i et separationsafsnit ikke kun skal have øje for det eller de dyr, man har fikseret, men også på de dyr, som ikke er fikseret. Der kan ofte være lidt overfyldt i separationsafsnit. Uanset bør man af hensyn til arbejdssikkerheden sørge for at lukke af for de ikke fikserede med fx låger eller kæde. Eller lave separationsafsnittet, så det kan åbnes op og være en del af stalden, når det ikke er brug.
Hvis man gerne vil kunne foretage egentlige behandlinger af køerne, er der behov for at kunne fiksere køerne yderligere. også her er der flere muligheder.
En behandlingsgang, er en gang hvor køerne står i et sildebensmønster, og hvor der er adgang til bagende på alle køerne. Behandlingsgangen kan bruges til flokbehandlinger som fx inseminering, drægtighedsundersøgelser, nykælverundersøgelser m.m. Behandlingsgangen sikrer, at man ikke bliver sparket af koen, og køerne fikserer hinanden ved at begrænse hinandens bevægelsesmuligheder. Hvis man derimod vil fortage injicere koen i halsmuskelen, er det ikke i behandlingsgangen, da koens hoved ikke er fikseret, og det vil skabe en farlig situation.
Hvis man ønsker at kunne foretage enkeltdyrsbehandlinger, skal man have en behandlingsboks. I en behandlingsboks er koen 100 % fikseret, så det er sikkert at komme tættere på koen i forbindelse med fx undersøgelser, blodprøvning, yverbehandlinger mm.
Når man skal drive med dyrene i staldafsnittene fx i forbindelse med flytning eller drivning til malkning, foregår det inde blandt dyrene. Og da det jo er levende dyr, kan man aldrig være sikker på deres reaktion. Her kan man fremme sikkerheden ved at bruge låger, fordi de giver mulighed for, at man kan fjerne sig fra en presset situation.
En af de særligt farlige situationer er, når der kommer dyr bagfra, som man ikke har været opmærksom på, så man er man i risiko for at blive løbet ned. Her er teleskoplåger eller kæder i tværgange en god løsning, så man kan lukke af og undgå overraskelser bagfra.
Tegning: Jyden Bur
Når en ko kælver, kan vi ikke komme udenom, at hun bliver lidt utilregnelig. Derfor er det vigtigt at kunne fiksere hende. Her anbefales det, at lågen i kælvningsboksen er med både fanggitter, mandehul og kælvningsfront. Så har du mulighed for at fiksere koen, mens du fjerner kalven, og du har mulighed for at undersøge hende under rolige forhold, fx i forhold til efterbyrd, malkning, behandling af yver eller ved tildeling
Fikser koen, inden du fjerner kalven
Foto: Anja Juul Freudendal, Velas
Foto: Jyden Bur
Underlaget i kælvningsboksene er oftest halm. Og alt afhængig af strøelsesniveauet i boksen, kan underlaget også udgøre en risiko. Sørg derfor for at have et forholdsvis skridsikkert underlag.
Se også vejledningen: Sikkerhed ved håndtering af dyr i kælvningsafdelingen (pdf).
Malkestalden er det område, hvor der sker flest arbejdsulykker, det gælder både i forbindelse med malkning af køerne, men også forbindelse med at drive køerne ind i malkestalden eller retur til sengebåseafsnittet.
For at opnå en sikker arbejdsgang ved selve malkningen, kan man først og fremmest etablere et rigtig godt lys i malkestalden - både ovenfra og nedefra. Hvis der er godt lys, er der ikke behov for at stikke hovedet ind mellem patterne for at se på yveret. Derudover er et skridsikkert gulv også vigtig for sikkerheden, både for mennesker og køer.
Hvor højt displayet/ keyboards/ panelet er placeret er også en er det væsentlig sikkerhedsfaktor. Overvej derfor, hvilken højde du placerer displayet/panelet i, så du undgår, at det sidder i sparkehøjde.
Når køerne skal retur fra malkestalden, er det vigtig at de selv kan gå, og at de ikke skal følges. Det kræver, at de har god plads ved Fast-Exit / retur området. Området skal kunne rumme de køer, der kommer ud fra malkestalden, uden at det skaber en prop. Hvis der opstår prop, er medarbejderne mere fristede til at gå op til køerne og presse på, for at få dem tilbage til kostalden, og det kan skabe farlige situationer i returgangene, hvor der ikke er meget plads.
Årsagen til propper i returgangen er ofte grundet placeringen af separationsboksen/lågerne. Separationslåger tager tid at passere, og hvis de bliver placeret de forkerte steder, kan de være skyld i farlige situationer. En anden ting, der kan skabe propper, er køer der ikke vil gå, sørg derfor for, at lave returgangene så store, at der er god plads til, at to køer kan gå forbi hinanden. Sørg også for godt med lys i gangene, så køerne kan se hvor de går.
I returgangen, kan det også være en god sikkerhedsløsning at lave en låge fra returgangen og ind til opsamlingspladsen, en låge er en god løsning for at kunne komme ud fra opsamlingspladsen i farlige situationer
Opsamlingspladsen er også et område, der ofte kan lokke malkere op for at hente køer. Mange har installeret en kodriver, som hjælper med at reducerer antallet af gange malkeren går op mellem køerne på opsamlingspladsen. Derudover er det en god ide at lave skillebøjler/bølgebrydere, på tegningen kan de ses i den stiplede cirkel ved indgangen til malkestalden. De hjælper med til at få køerne stille og roligt ind i malkestalden.
Hvis du gerne vil have flere gode ideer til at få en bedre arbejdssikkerhed i staldene, kan du gense webinaret ”Indretning af staldforholdene til at kunne sikre korrekt og sikker håndtering af køerne”.
Artiklen er udarbejdet i forbindelse med revideringen af ”Indretning af stalde til kvæg – Danske anbefalinger”, der blev støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.
