Kvæg

Kan det betale sig at investere i velfærd i kvægstalden?

Økonomiske beregninger tyder på, at investeringer i bedre velfærd i f.eks. sengeafsnittet ikke bare er til glæde for koen men også for økonomien.

Mange vil kunne forbedre økonomien ved at renovere eksisterende staldanlæg med fokus på at optimere dyrevelfærden.

De alvorligste velfærdsproblemer er typisk knyttet til dårlige sengebåse. En optimering af båsene giver med stor sandsynlighed en god økonomisk bonus. Især hvis man også udbedre andre velfærdsrisikofaktorer såsom gulvproblemer.

Det viser en undersøgelse foretaget af Aarhus og Københavns Universiteter i regi af Videncenter for Dyrevelfærd.

Dårlige sengebåse går udover liggetiden og dermed mælkeydelse. Omvendt kan både klovsundhed, yversundhed og mælkekvaliteten påvirkes positivt, hvis sengebåsene fungerer optimalt.

I mange tilfælde vil det derfor give et ret pænt afkast at renovere sengebåsene.

Kræver ikke stort ydelsesløft

I undersøgelsen deltog 7 bedrifter, hvor det primære velfærdsproblem for flertallet var enten for små sengebåse eller for hårdt og nedslidt underlag.

For hver af de syv besætninger kom bygningskonsulenten med løsninger samt overslag på de årlige omkostninger.

De forventede produktivitetsforbedringer blev beregnet ud fra bedriftens egen tal via SimHerd-beregninger.

Det viste sig, at det i langt de fleste tilfælde kunne betale sig for bedrifterne at investere i bedre velfærd.

Endda med de absolut realistiske forudsætninger med en daglig ydelsesfremgang på 0,5-1,5 kg EKM og en reduktion i halthed på 10-20%

Naturligt nok kunne man dog se en stor spredning i de økonomiske gevinster.

Ved en ydelsesfremgang på 1,5 kg og 20% reduceret halthed var den økonomiske gevinst mellem 300 kr. pr. årsko til helt op til 1.400 kr. pr årsko.

Eksempel på velfærdsinvestering

Hos en af bedrifter var forslagene til en velfærdsinvestering på 770.000 kr.:

  • Udvidelse af sengebåse
  • Udskiftning af brystbom og madrasser
  • Flere vandkar og mere plads omkring dem
  • Etablering af nykælverhold

Ændringen medførte 16 færre sengebåse, hvorved besætningen blev reduceret fra 246 til 230 årskøer.

Derved blev de årlige omkostninger til forretning og afskrivning på 412 kr. pr. ko.

Den forventede stigning i indtjening blev beregnet på SimHerd. Her varierede gevinsten mellem den mindste på 489 kr./ko/år til den største på 1.157 Kr./ko/år.

I gevinsten er indregnet den mistede indtjening fra 16 køer. Derfor er investeringen i dette tilfælde en god forretning.

Konklusionen på undersøgelsen blev, at langt de fleste investeringer i øget velfærd i sengebåsene var økonomisk fordelagtigt i disse 7 besætninger.

I en besætning regnede man på investeringer med årlige faste omkostninger for i alt 412 kr. pr. årsko. Den forventede merindtjening ligger mellem 489 og 1.157 kr. pr. årsko, afhængig af forventet ydelsesfremgang og reduktion i halthed.

Læs mere

Overset potentiale i korrekt sengeinventar

Sætter planer om sand i bero

 

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 15, 2017

 

af Anne Braad Kudahl, Aarhus Universitet & Jannik Toft Andersen

Emneord

Støttet af