Af Dyrlæge og Ph.d. studerende Lena Rangstrup-Christensen, Aarhus Universitet.
Det er tidligere vist, at dødeligheden i fravænningsperioden blandt danske økologiske pattegrise ligger på ca. 33 % af alle fødte grise (såvel levendefødte som dødfødte) med en stor variation mellem besætninger.
Fordeling af dødsårsager
Størstedelen af de pattegrise, der er er undersøgt i et stort dansk projekt, døde af klemning (se figur 1). Den næst hyppigste dødsårsag var dødfødsel. Samlet set var 62 % af grisene døde af disse to dødsårsager. Af øvrige dødsårsager kan nævnes aflivning, svagfødt, sult og traume. De mest typiske årsager til aflivning er sygdom, skade, sult eller for lav fødselsvægt. 74 % af de dødfødte grise døde under faringen, mens 14 % allerede var døde inden faringen startede.
Store variationer
Der er stor variation i andelen af dødsårsager i de ni besætninger, der deltog i projektet. Den samlede andel af dødfødte grise lå for alle fire årstider mellem 23 og 25 %, og variationen mellem besætningerne var 9-39 %. Samme tendens gør sig gældende når man ser på andre diagnoser og årstider.
Størst dødelige de første døgn
Den største dødelighed ses i grisens første 5 levedøgn. Den gennemsnitlige dødelighed fra faring til og med kastration ligger på 18 % (variation 10-24 %) for pattegrisene i de 7 besætninger, der deltog i denne del af projektet (se figur 2).