I 2 notater undersøges, hvordan investeringer i bæredygtighedstiltag kan påvirke den økonomiske robusthed, og herigennem hvordan varierende vilkår for lånoptagelse påvirker renten og dermed økonomien i en given investering.
Det første notat er skrevet inden resultaterne af trepartsforhandlingerne om en potential kommende CO2- og kvælstofafgift for landbruget. Det andet notat er skrevet efter resultaterne af trepartsforhandlingerne, hvorefter spørgsmålene er genbesøgt.
For at svare på det spørgsmål er der i første omgang foretaget en telefonisk interviewrunde med 14 realkredit- og pengeinstitutter. Til uddybning er der herudfra efterfølgende afholdt fem fysiske møder. Efter afklaring af trepartsforhandlingerne gentages interviewrunden, og der afklares, hvorvidt resultaterne fra trepartsforhandlingerne ændrer holdningen til bæredygtige investeringer. I den forbindelse afholdes der minimum syv møder.
Efter offentliggørelse af udkastet til Aftale om et Grønt Danmark er afholdt syv fysiske møder.
Fællesnævneren for den første interviewrunde er, at alle har fokus på bæredygtighed i landbruget. Der er dog forskel på, hvor langt institutterne er med at indarbejde bæredygtighed for landbruget i deres gældende lånevilkår? Udfordringen er, at der mangler klare definitioner for, hvad kendetegner en bæredygtig investering indenfor landbruget. Derfor behandles investeringer i bæredygtighed med få undtagelser indtil videre som en hvilken som helst anden investeringsansøgning.
Undtagelserne er i institutter, som udsteder grønne obligationer, hvor aktiviteter som vindmøller, solceller, varmepumpeanlæg og økologi kan opnå grøn finansiering. Et enkelt institut har udvidet aktiviteterne til også at inkludere grisestalde med gylleforsuring og grisestalde med hyppig gylleudslusning og aftale om levering til biogasanlæg.
Generelt gælder dog, at økonomisk robusthed er adgangsbilletten til at foretage investeringer i landbrugsvirksomheden. Det gælder både almindelige og bæredygtige investeringer. Manglen på flere definerede og dokumenterbare bæredygtige investeringer gør, at alle investeringer som udgangspunkt behandles ens.
Nogle institutter har udpeget fokuskunder, som kontaktes enten for yderligere informationer eller kundemøder med pengeinstituttet. Fælles for fremgangsmetoderne er, at pengeinstitutterne ønsker en baseline for landbrugsvirksomhedernes udledning, og derudfra aftager om fremtidige målsætninger. Dette kan resultere i aftale om bæredygtighedstiltag og følgende investeringer.
For at fremme, vurdere og dokumentere bæredygtighed har nogle af de finansielle virksomheder blandt andet indført tiltag på baggrund af eksempelvis FarmAhead, Teknologilisten fra Miljø og Landbrugsstyrelsen samt Virkemiddelskataloget og ESGreen Tool fra SEGES
EIFO er en af de finansielle institutioner, der er længst fremme med tiltag for at fremme bæredygtige investeringer i landbruget. EIFO har blandt andet lanceret nye pilotprojekter målrettet mælkeproducenter, som kan opnå reduktion af rentemarginalen på nuværende og kommende finansiering i EIFO.
Udover dette tiltag har EIFO også lanceret Impact Finance med udgangspunkt i blandt andet Virkemiddelskata-loget fra SEGES og Teknologilisten fra Miljø og Landbrugsstyrelsen. Kvalificerer investeringen sig til Impact Finance, kan landmanden opnå lån til 70 % af den samlede investering til et reduceret rentetillæg med rabat på 7-24 % i forhold til EIFOs almindelige prisliste. Yderligere rentereduktion skal vurderes individuelt med udgangspunkt i EIFO’s gældende processer og forretningsgange. Impact Finance giver også adgang til afdragsfrie perioder og løbetider op til 15 år, afhængig af teknologi.
Nordea arbejder også med at fremme og omstille deres udlån til grønne lån. Det gør de blandt andet ved at bede deres største landbrugskunder om at aflevere klimaregnskaber med CO2-data og planlægge transitions-planer for, hvordan den enkelte landbrugsvirksomhed bliver mere bæredygtig. Til hjælp hertil kan landbrugsvirksomhederne blandt andet benytte SEGES ESGreen Tool.
Nykredit benytter også SEGES ESGreen Tool, som de stiller gratis til rådighed for deres kunder, hvis de laver en klimahandlingsplan med minimum tre konkrete handlinger. Nykredit begynder med de største landbrugskunder, og vil i de kommende år øge deres forventninger til, hvad klimahandlingsplanen skal indeholde. Nykredits ambition er, at det skal være nemt og attraktivt at vælge de grønne løsninger. Derfor tilbyder de eksempelvis også billig grøn finansiering til energibesparende landbrugsmaskiner og gebyrfri lån ved udtagning af lavbundsjord.
Nykredit tilbyder også billigere finansiering til maskiner og udstyr i landbruget, hvis maskinerne er på deres maskinliste, hvor der er lagt vægt på, at udstyret sparer på hjælpestoffer og mindsker energiforbruget. Derudover giver et tilskud fra Forenet Kredit mulighed for at spare gebyret på udtagning af landbrugsjord for kunder i Nykredit. Hvorvidt det sidste tiltag opfylder definitionen for en bæredygtig investering, kan diskuteres, men det kan være med til at andre bæredygtige investeringer kan bevilliges.
Ovenstående er en del af de tiltag, som primært de store finansielle institutter har offentliggjort på bæredygtighed indenfor landbrug. Ingen af institutterne stiller ultimative krav til landbrugsvirksomhedernes bæredygtighed, men der er forskel på, hvor store krav institutterne stiller til bæredygtighed. Nogle af institutterne synes på vej med krav til et mere bæredygtigt landbrug i deres udlånsportefølje, mens en anden del af institutterne gør opmærksom på, at det ikke er deres opgave at stille krav til kunderne om at nedbringe deres udledning og blive mere bæredygtige. Det gælder dog stadigvæk, at økonomisk robusthed er adgangsbilletten til at foretage investeringer i landbrugsvirksomheden.
Uanset tilgang vil kravene for bæredygtige investeringer vokse og formodes inden for en kort årrække at være en fast del af proceduren for at opnå og/eller fastholde finansiering. Det skyldes en kombination af national og EU-lovgivning samt et tiltagende fokus på bæredygtighed blandt investorer, hvilket sandsynligvis vil ændre vilkårene for finansiering. Bæredygtige investeringer bliver den nye standard, hvorimod ikke bæredygtige investeringer bliver pålagt et rentetillæg og værre lånevilkår med kortere løbetid og mindre adgang til afdragsfrihed.
Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan varierende vilkår for lånoptagelse påvirker renten. Da de finansielle virksomheder ikke kan sige, hvordan forskellige bæredygtige og ikke bæredygtige investeringer kommer til at påvirke vilkårene, analyserer næste afsnit effekten af rente- og løbetidsændringer.
For at få en idé om, hvor meget vilkårene for lånoptagelse påvirker renten og økonomien i en given investering anbefales udarbejdelse af følsomhedsberegninger, der viser landbrugsvirksomhedens samlede likviditetsbelastning efter skat. Det kan gøres både nominelt og ved korrigering af tidsværdien af penge ved tilbagediskontering.
I notatet beregnes følsomhedsberegninger for et annuitetslån på 1 mio. kr. og for at gøre følsomhedsberegningerne anvendelige beregnes investeringens likviditetsbelastning efter skat under forudsætning af uændret rente og løbetid. Beregningerne foretages nominelt og tilbagediskonteret (nutidsværdi).
Nominelle beregninger viser, at renteændringer på 2 %-point og løbetidsændringer med 5 år har stor effekt på den samlede likviditet med udgangspunkt i et 10-årigt 5 %-annuitetslån på 1 mio. kr. Det kan måske overraske, da der ofte ikke fokuseres så meget på den samlede likviditetsbelastning, men mere den årlige (kvartalsmæssige eller månedlige) likviditetsbelastning.
Det kan føre til misvisende vurdering af lånevilkårene, hvis der er stor forskel på lånenes løbetid. Her kan relative små nominelle beløbsforskelle blive til store beløb. Sammenlignes den nominelle likviditetsforskel på lån med store løbetidsmæssige forskelle anbefales det at korrigere for tidsværdien af penge ved at beregne nutidsværdien af likviditetsbelastningen.
Er nutidsværdien mindre end lånebeløbet, kan det som udgangspunkt betale sig at optage lånet. Beregningerne viser ikke overraskende at så længe diskonteringsrenten er under lånerenten, så falder nutidsværdien på lånet med løbetid og rente. Det omvendte gør sig gældende, hvis diskonteringsrenten er over lånerenten. I det tilfælde vil nutidsværdien falde med øget løbetid på lånet. I sådanne tilfælde vil det være fordelagtigt at optage så lange lån som muligt, hvis forholdet forventes i hele lånets løbetid.
Derfor gælder det om at finde en realistisk balancegang mellem løbetid og så lav rente som muligt. Mht. valg af løbetid skal indtjeningen kunne følge med. Det er ikke optimalt, hvis indtjeningen ikke er høj nok til at betale ydelsen, så en del af finansieringsomkostningerne overvæltes på driftskreditten til højere renter.
Læs notat 1: Hvordan kan investeringer i bæredygtighedstiltag påvirke den økonomiske robusthed? – del 1
Læs notat 2: Hvordan kan investeringer i bæredygtighedstiltag påvirke den økonomiske robusthed? – del 2
Emneord
