Planter

Forebyggelse af og symptomer på kransskimmel i kartofler

Symptomer på kransskimmel (Verticillium) i kartofler er blandt andet visnede blade på kartoffel-planten. Sædskifte kan være med til at forebygge svampesygdommen.

En vækstsæson med tørke og vedvarende varmestress kan betyde, at kartoflerne bliver hurtigere fysiologisk gamle end normalt og derfor afmodner tidligt. Det kan der være flere forskellige årsager til, blandt andet kransskimmel. (På engelsk kaldet Verticillium visnesyge.)

Kransskimmel er i Danmark mest kendt fra lucerne (V. albo-atrum), raps (V. longisporum) samt spinat, jord-bær (V. dahliae), men også kartofler.

Der er to arter, som giver visnesyge i kartofler: Verticillium dahliae og V. albo-atrum. V. dahliae er den mest almindelige og inficerer primært stressede planter. V. albo-atrum er mere sjælden, men er til gengæld også den mest udbyttereducerede og kan inficere under alle forhold.

V. dahliae har det bredeste værtplanteregister. Verticillium er primært jordbåren og er dermed en sædskifte-sygdom, men kan også spredes med inficerede knolde (kun V. albo-atrum) og vedhæftet jord (både V. dahliae og V. albo-atrum).

I Holland optræder V. dahliae primært i stivelseskartofler med snævert sædskifte og på lettere jorde og speci-elt under stressforhold som tørke og vandmangel. Skadetærsklen er meget påvirket af temperaturen. Det be-tyder, at svampen har størst påvirkning under varme og tørre forhold.

Kransskimmel anses i Europa for mindre betydningsfuld, men kan under meget varme og tørre forhold give et udbyttetab på op til 25 % i kartofler.

Billede 1. Eksempel på kransskimmel i England. Kilde: Sutton Bridge CSR. 

Billede 2. Kransskimmel i en dansk stivelses-mark, hvor småbladene på halvdelen af bladet visner, som følge af at kun enkelte lednings-strenge blokeres. 

Symptomer på kransskimmel

V. dahliae er sandsynligvis den mest fremherskende art af Verticillium i kartofler også i Danmark. Angreb ses ofte som spredte pletter og enkeltplanter i marken. V. dahliae indgår i komplekset af sædskiftesygdomme sammen med black dot og fusarium, som får planterne til at afmodne 3-6 uger for tidligt (på engelsk “ potato early dying complex”).

Svampen har optimum ved 24-28 oC og trænger ind via rødderne og spredes opad i planten. Her blokerer den ledningsstrengene for transport af vand og dermed næringsstoffer. Planterne kommer derfor til at lide af vandmangel efter nogle dage med stærk sol, også selv om der vandes.

De første symptomer forårsaget af V. dahliae viser sig efter blomstring i form af en gulning af bladene mellem bladnerverne. Bladene mister inden for få dage saftspændingen, bliver grågrønne og visner ofte med nekroti-ske læsioner begyndende fra bladspidsen.

Symptomerne ses ofte som en ensidig visning af småbladene (se billedet). De brunfarvede ledningsstrenge ses ved at foretage et langsgående snit af stænglen ved jordoverfladen og opefter, og hvor de visnede blade er påhæftet stænglen.

 

Billede 3. Inficerede planter står som enkelt-planterog ”flagrer” (på engelsk ”flagging”).

Billede 4. Brunfarvning af ledningsvævet ses ved en langsgående gennemskæring af stængelbasis.

Senere på vækstsæsonen og ved afmodning kan der ligeledes ses talrige små hvilelegemer (mikrosklerotier) nederst på stænglerne (mindre og tættere end black dot) og brunfarvning af ledningsstrengene i knoldene tæt-test på navleenden.

Bekæmpelse og forebyggelse af kransskimmel

V. dahliae er den mest almindelige og sandsynligvis også den art, som fremkommer i kartofler (nærmere un-dersøgelser skal vise dette), da symptomerne passer, og den også findes i flere andre to-kimbladet afgrøder og ukrudtsarter.

Enkimbladede afgrøder som korn, græs og majs er resistente overfor Verticillium. V. dahliae kan overleve i jorden som mikrosklerotier i op til syv år.

Kranskimmel tilhører komplekset af svampe sammen med black dot og fusarium, som opformeres ved tæt sædskifte med kartofler. Selvom kransskimmel kan opformeres på andre specielt tokimbladede afgrøder, anbe-fales det at holde mindst 3-4 kartoffelfrie år.

Fritlevende nematoder (fx rodsårsnematoden Pratylenchus penetrans) kan forstærke angrebet af kransskim-mel. Litteraturen siger, at der er forskel sortsmodtageligheden, men denne information er svært at finde frem. De fleste sorter udviser dog god tolerance, så længe der ikke er plantestress. Der kan udføres en jordtest for forekomst af Verticillium, men der skal mere kendskab til betydningen af de to arter af Verticillium, før dette anbefales. 

 

Vil du vide mere?