Kan gule fangbakker bruges til at vurdere bekæmpelsesbehov for rapsjordloppelarver?

Der er i efteråret 2023 i et IPM-projekt bevilliget af Miljøstyrelsen undersøgt, om gule fangbakker er velegnede til at fastlægge behovet for bekæmpelse af rapsjordloppens larver. Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem SEGES Innovation, Velas og Spiras.

Rapsjordlopper er et af de mest tabsgivende skadedyr i landbrugsafgrøder. Ved kraftige angreb kan omsåning blive nødvendig. Rapsjordlopperne skader ved, at de voksne biller æder af bladene i fremspiringsfasen, og senere minerer larverne i bladstilke og stængler. 

Den vejledende bekæmpelsestærskel rettet mod bladgnav er 5-10 procent bortgnavet bladareal frem til og med 4-løvbladstadiet. Desværre er der ikke nogen god sammenhæng mellem bladgnav og larveangreb. I mange år har der derfor været et registreringsnet, hvor der i samarbejde med planteavlskonsulenterne har været udstationeret gule fangbakker i omkring 60 rapsmarker for at vurdere behovet for bekæmpelse rettet mod larveangreb. 

Den vejledende bekæmpelsestærskel har ved de anvendte størrelser af gule fangbakker været en samlet fangst på mindst 25 rapsjordlopper pr. fangbakke indenfor 3 uger i hovedflyvningsperioden. Det har været anbefalet at udsætte 2 gule fangbakker pr. 10 ha.

Undersøgelser fra bl.a. England tyder dog på, at der kan være stor variation i fangster af rapsjordlopper i de gule fangbakker i forskellige områder af samme rapsmark. Registreringsnettet er derfor stoppet i 2023, og variationen i fangster er derfor undersøgt i tre vinterrapsmarker i efteråret 2023.

Resultat af fangster i gule fangbakker

I tabel 1 ses fangsterne i gule fangbakker i uge 36-41 i tre vinterrapsmarker ved Haderslev (Vonsmose, ca. 11 ha), Gjern (ca. 28 ha) og ved Skårup på Sydfyn (ca. 23 ha). I hver mark har der været udsat 24 fangbakker. I to af markerne har der ikke været behandlet med skadedyrsmidler i uge 36-41. Ved Vonsmose optrådte der dog så kraftige bladangreb, at der blev udført to behandlinger med pyrethroid 5. og 12. september for at undgå kraftig udtynding af plantebestanden.

Det fremgår, at der trods to pyrethroidsprøjtninger er fanget flest rapsjordlopper i fangbakkerne ved Vonsmose. I uge 41 er der yderligere bedømt procent bortgnavet bladareal, og mest angreb er registreret i marken ved Gjern.

Det fremgår af tabel 1, at der er stor variation i fangsterne i samme uge og mest i marken ved Vonsmose. Hvis der kun havde været få fangbakker pr. mark, kunne der i alle tre marker både være udløst og ikke udløst bekæmpelse rettet mod larveangreb jævnfør den vejledende bekæmpelsestærskel. 

I figur 1-6 ses fangsterne i forskellige dele af de tre marker. Fangsterne er angivet med farvesymboler hhv. via interpolerede GIS kort. Som det fremgår, ligger alle tre marker i et område, hvor der dyrkes raps i flere marker. I figur 7 ses omfanget af bladgnav i marken ved Gjern, hvor der var mest bladgnav.

Effekt af nabomarker med raps

Det var et krav, at undersøgelsen skulle udføres i vinterrapsmarker, hvor der havde været vinterraps i en nabomark året før i mindst én af siderne. Det er for at vurdere, om der i lighed med andre undersøgelser sker større indflyvning af rapsjordlopper i siderne, hvor der har været dyrket raps året før. 

For lokaliteterne Gjern og Skårup blev der ud fra data set den forventede sammenhæng mellem afstand til nabomarken med raps i sæson 2023 og fangster af rapsjordlopper i gule fangbakker i indeværende års rapsmark. For at se, om denne sammenhæng kunne beskrives med en simpel matematisk model, blev der for de to lokaliteter tilpasset en invers lineær model (y = a/(1 + bx)), hvor y er forventet fangst og x er afstanden til raps. Bogstaverne a, b og c beskriver modellens parametre. 

Da den inverse lineære model beskrev data dårligt ved stor afstand til raps, blev der alternativt tilpasset en invers kvadratisk model (y=a/(1 + bx + cx2)). Den inverse kvadratiske model beskrev data signifikant bedre, da c-parameteren på begge lokaliteter var signifikant forskellig fra nul. 

Resultaterne af modeltilpasningen er vist i figur 8 og 9. Ved Vonsmose blev denne sammenhæng ikke fundet, hvilket måske kan skyldes, at der her blev udført to pyrethroidbehandlinger.

Samme analyse er lavet for procent bortgnavet bladareal i uge 41. Der blev ikke fundet nogen randeffekt ved Vonsmose og Skårup, hvilket kan skyldes de lave angreb. Der blev derimod fundet en randeffekt ved Gjern, hvor bladangrebene var højere ind mod nabomarken med raps i sæson 2023. Se figur 7 og foto 1-2.

På lokaliteten Gjern blev der fundet en signifikant positiv sammenhæng (korrelation) mellem fangster af rapsjordlopper i gule fangbakker og pct. bortgnavet bladareal. På de to øvrige lokaliteter blev der ikke fundet nogen signifikant sammenhæng. 

Den signifikante korrelation mellem fangster og afstand i Gjern sammenholdt med den positive korrelation mellem fangster og bladgnav i Gjern betyder, at der også er en sammenhæng mellem procent bladgnav og afstand til raps på denne lokalitet.

Afprøvning af MagicTrap fælde

I de tre marker har der også været placeret en såkaldt MagicTrap fælde ved en af de 24 gule fangbakker. Se foto 3. MagicTrap fælden forhandles af Bayer. I fælden sidder et kamera, som sender fotos og antal fangster to gange dagligt til den tilhørende app ”MagicScout” på mobilen. Via kunstig intelligens har appen ”lært” rapsjordlopper at kende og kan angive antallet. 

Hvis billerne ligger oveni hinanden eller på anden måde ser anderledes ud, kan appen ikke kende rapsjordlopperne. Derudover kan genskær og regn også gøre det svært for appen at genkende rapsjordlopperne. 

I tabel 2 ses fangsterne i de gule fangbakker, som har været placeret ved siden af MagicTrap fælden samt antal rapsjordlopper i MagicTrap fælden. Antallet i de gule fangbakker er korrigeret, så der tages hensyn til, at de to typer fangbakker har forskellig størrelse, og at MagicTrap fælden har et gitter over fælden for at undgå, at humlebier og andre insekter falder i. 

Som det fremgår, er der ikke helt overensstemmelse mellem fangsterne i de to fældetyper. Det kan skyldes, at en nøjagtig korrektion for størrelse og gitter ikke er muligt, og at fangsterne kan variere, fordi de to fældetyper står ved siden af hinanden og ikke på samme sted. Ved Skårup blev der også først tilsat sulfo fra uge 39 i Magic Trap fælden. Sulfo nedsætter overfladespændingen. En medvirkende årsag kan også være, at appen ikke har kunnet kende alle rapsjordlopperne.

På to af lokaliteterne er der også foretaget en manuel aflæsning af fangsterne i Magic Trap fælden, se tabel 2 til højre. Det fremgår, at fangsterne ligger på samme niveau ved manuel optælling som ved aflæsning af appen, men med tendens til et lidt lavere antal i appen.