Hanespore er et stigende problem i mange majsmarker, og effektiv bekæmpelse er nødvendig. Ved pletvis fremspiring kan pletsprøjtning være et målrettet redskab – men hvor effektivt er det? Dette er undersøgt i både 2024 og 2025.
Udbredelsen af hanespore i Danmark er hastigt stigende, og planten findes nu i de fleste marker, hvor der dyrkes intensivt majs. Problemet opstår typisk ved markens indkørsel, i hjørnerne og i kolonier på selve marken. Hanesporens lange spiringstid gør det udfordrende at bekæmpe den effektivt.
I marker, hvor hele arealet ikke er inficeret med hanespore, kan målrettet sprøjtning under den tredje og sidste ukrudtssprøjtning i majsen være en mulighed. Her er det typisk kun hanespore, der står tilbage.
Pletsprøjtning er en teknologi, der i stigende grad viser sig at være et effektivt redskab til målrettet bekæmpelse af inficerede områder. For at kortlægge ukrudtspletterne overflyves marken med en drone, som tager billeder af hele arealet. Billederne sendes derefter til en IT-platform, som sammensætter dem til et stort markkort. Billederne analyseres, og ukrudtspletterne markeres på kortet. Kortet omdannes til en elektronisk sprøjtefil, som indlæses i traktorterminalen, hvorefter sprøjtningen kan påbegyndes.
Teknologien til ukrudtsgenkendelse er i hastig udvikling. Flere forskellige ukrudtsarter kan identificeres, også på et tidligere stadie. Hanespore tilhører græsfamilien og har en begrænset bladmasse, hvilket gør den vanskelig at identificere oppefra med en drone.
Teknologien forbedres løbende, og derfor har SEGES Innovation undersøgt, om det er muligt at udføre en tilfredsstillende pletsprøjtning mod hanespore i en majsmark baseret på dronebilleder. Projektet er støttet af Miljøstyrelsen. Projektet skal afprøve, om teknologien til pletsprøjtning kan anvendes, hvor algoritmer kan skelne majsrækker fra områder med hanespore.
Afprøvningen er blevet gennemført på to forskellige lokationer, henholdsvis i Holstebro og Bylderup-Bov i Sønderjylland, hvor to grovfoderejendomme med hanesporeudfordringer har deltaget i forsøget. I Holstebro var der ganske få hanespore i valgte mark og derfor er der udført pletsprøjtning i to marker i Bylderup-Bov.
Se videoen: Spotsprøjtning mod hanespore – så langt er vi
I projektet indgår Brøns Group, som er forhandler af Cultiwise, en IT-platform der specialiserer sig i at kortlægge ukrudt baseret på dronebilleder og omdanne disse til pletsprøjtningskort, der passer til de fleste sprøjtefabrikater.
Brøns Group har på begge lokationer udført droneoverflyvningen, databehandlingen og hjulpet landmanden med de rette indstillinger inden pletsprøjtningen blev udført.
14 dage efter pletsprøjtningen besøgte SEGES Innovation marken for at vurdere og analysere kvaliteten af sprøjtningen.
I Sønderjylland blev to forskellige majsmarker overfløjet, og billederne blev uploadet til IT-platformen fra Cultiwise. 24 timer senere var billederne færdigbehandlet.
Billede 1 tildelingsfil af mark 1 efter droneoverflyvning 10 juni 2024.
På billede 1 ses et udklip af mark 1, hvor ukrudtspletter er blevet markeret. Som billedet viser, er store dele af marken markeret. Det indikerer, at hanesporerne findes i det meste af marken og ikke er fordelt i store pletter. Tildelingsfilen viser her, at den samlede besparelse på ukrudtsmidler er 39 % i forhold til at bredsprøjte hele marken.
Billede 2. Tildelingsfilen i mark 2 viser spredt forekomst af hanespore.
På billede 2 ses tildelingsfilen fra mark 2. Her er det markerede ukrudt fordelt mere i pletter på marken. På mark 2 er den samlede besparelse af planteværn 75 % i forhold til at sprøjte hele marken.
Pletsprøjtningen blev udført den 15. juni, fem dage efter droneoverflyvningen, som den anden ukrudtssprøjtning i majsen i stedet for den tredje og sidste ukrudtssprøjtning. Landmanden har ikke tidligere erfaring med pletsprøjtning, men ejer en nyere marksprøjte med al nødvendig teknologi integreret. Efter kyndig instruktion fra Brøns Group blev sprøjtningen udført problemfrit.
Den 27. juni, 14 dage efter sprøjtningen, blev der udført en opfølgende droneoverflyvning på de samme arealer for at vurdere, om sprøjtningen havde den forventede effekt på ukrudtsplamagerne.
For at vurdere den samlede effekt af pletsprøjtningerne blev der tilfældigt udvalgt to steder i marken til stikprøver. En stålfirkant svarende til ¼ kvadratmeter blev kastet for hver 10 skridt, og der blev efterfølgende taget et billede til analyse det er markeret på billede 2, hvor i marken de håndholdte prøver blev taget.
Der blev udført 20 stikprøver på mark 2, og analysen af disse billeder viser, at der i en enkelt stikprøve blev fundet 7 hanespore på ¼ kvadratmeter. I de resterende 19 stikprøver blev der ikke fundet nogen hanesporer.
Årsagen til, at hanesporerne ikke blev markeret på kortet, er ukendt. Det mistænkes, at de enten var for små eller endnu ikke spiret frem, da dronen overfløj marken. Det er det eneste tilfælde, hvor stikprøverne har vist hanespore, som ikke er blevet behandlet.
Efter at have gennemgået marken til fods blev der fundet enkelte hanespore, som ikke var blevet behandlet. Disse kan være spiret frem efter droneoverflyvningen eller have været så små, at dronekameraet ikke kunne registrere dem.
Billede 3. Stikprøve 1 ubehandlet plet med hanespore.
Billede 4. Stikprøve 2 behandlet plet med ramte hanespore.
Billede 5. Dronebillede den 10. juni.
Billede 6. Dronebillede den 27. juni.
Billede 5 og 6 er taget på præcis samme lokation i marken, men med 17 dages mellemrum. Ved den første overflyvning den 10. juni blev der ikke registreret nogen hanespore, og derfor er området ubehandlet. 17 dage senere, den 27. juni, er der grønt af ukrudt mellem majsrækkerne, som det kan ses på billede 6. Her er det ikke hanespore, men andet ukrudt, der er fremspiret og forstyrrer billedet. Det kan dog ikke udelukkes, at der blandt ukrudtet er hanespore, der er spiret frem i mellemtiden. Det er sandsynligvis årsagen til, at der blev fundet en stikprøve med ubehandlede hanespore.
Billede 7. Dronebillede den 10. juni.
Billede 8. Dronebillede den 27. juni.
For at vurdere, om sprøjtningen har haft den ønskede effekt og præcision på ukrudtspletterne, blev marken igen overfløjet af dronen. Dronens multispektrale kamera kan afsløre, om ukrudtspletterne har udviklet sig, eller om væksten er standset.
Ifølge Cultiwise egen analyse blev der taget fem stikprøver tilfældige steder i marken, og konklusionen er, at sprøjtningen har haft den ønskede effekt på de markerede pletter. En gåtur rundt i marken bekræfter, at de markerede pletter er blevet ramt af sprøjtningen, hvilket indikerer, at præcisionen har været tilfredsstillende.
Landmanden vurderer, at tildelingsfilens kortlægning stemmer godt overens med hans kendskab til hanesporernes placering i marken. Han var desuden positivt overrasket over, hvor relativt enkelt det var at indlæse sprøjtefilen og opsætte sprøjten, og selve sprøjtningen forløb problemfrit. Samlet set var landmandens oplevelse med pletsprøjtning tilfredsstillende.
Samlet set vurderes pletsprøjtningen på de to lokationer som tilfredsstillende. Der blev kun fundet få tilfælde af hanespore, som ikke var behandlet. Det skyldes, at de enten ikke var spiret frem eller var for små til at blive registreret af dronen ved overflyvningen.
For at kunne lokalisere hanesporerne med dronen, skal de stå i pletter på marken. Enkeltstående hanespore er på nuværende tidspunkt urealistisk at kortlægge med drone, da det kræver meget af kameraet eller en lav flyvehøjde, hvilket reducerer kapaciteten betydeligt. Det er sandsynligvis årsagen til, at der blev fundet enkeltstående hanespore i marken.
En faktor er, at pletsprøjtningen blev udført som 2. sprøjtning i majsen og ikke som 3. sprøjtning. Dermed kan billedet og stikprøveoptællingen være forstyrret, fordi der stadig ved 2. sprøjtning sker en stor fremspiring af både hanespore og andet ukrudt.
Den sprøjtetekniske del har været godkendt. Sprøjten har udført en præcis sprøjtning efter sprøjtefilen, og bomsektionerne har åbnet og lukket for dyserne på de rigtige tidspunkter.
Analyseværktøjerne til plantegenkendelse hos Cultiwise og andre platforme forbedres løbende, så det, man ikke kan kortlægge nu, måske kan kortlægges næste år. Det er et område i spændende udvikling. For at pletsprøjtning skal blive en integreret teknologi under sprøjtning, skal ukrudtsgenkendelsesprocessen optimeres, så mindre og flere ukrudtsarter i fremtiden kan kortlægges.
Pletsprøjtning mod hanespore i majs er i 2025 igen udført og undersøgt, denne gang ved tredje og sidste ukrudtssprøjtning. I 2024 blev pletsprøjtning ved 2 ukrudtssprøjtning undersøgt og her lykkedes sprøjtningen tilfredsstillende. Det er afprøvet, om der kan sikres en mere præcis og effektiv hanesporebekæmpelse ved 3. og sidste ukrudtssprøjtning.
Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med SAGRO, som stod for udvælgelse af en relevant landmandsvært, droneflyvning samt efterfølgende databehandling. I forsøget blev to forskellige softwareløsninger til ukrudtsdetektering afprøvet:
Landmanden udførte to planlagte ukrudtssprøjtninger i majsen, og ved den tredje sprøjtning blev der gennemført en pletsprøjtning mod hanespore.
Foråret var præget af lange perioder med kraftig blæst, hvilket forsinkede ukrudtssprøjtningerne og gav hanesporefrø optimale betingelser for fremspiring. De to forudgående sprøjtninger blev derfor ikke udført på de mest hensigtsmæssige tidspunkter, hvilket resulterede i en kraftig bestand af hanespore i marken.
Tidslinje:
28/05-2025: 2. Ukrudtssprøjtning (bredsprøjtning 16 dage efter sidste sprøjtning)
12/06-2025: Droneflyving (16 dage efter bredsprøjtning)
21/6-2025: Pletsprøjtning af majs (9 dage efter kortlægning)
1/7-2025: Validering af Pletsprøjtning (11 dage efter sprøjtning)
Efter den anden ukrudtssprøjtning den 28. maj gik der 16 dage, før droneoverflyvningen blev udført den 12. juni. Herefter gik der yderligere 9 dage, før pletsprøjtningen kunne udføres. Forsinkelsen skyldtes blandt andet sen levering af sprøjtefiler samt dårlige vejrbetingelser til sprøjtning.
På grund af den forsinkede datahåndtering, få sprøjtetimer, kraftig hanesporeforekomst og en vejrudsigt med fortsat blæst valgte landmanden at bredsprøjte store dele af marken, men lod et afgrænset område stå til pletsprøjtning. Den 21. juni blev pletsprøjtningen gennemført med tildelingskort genereret af både Cultiwise og CropUp.
Billede 9 viser tildelingsfil fra CropUp.
Billede 10 viser tildelingsfil fra Cultiwise.
Tildelingsfilerne på billede 9 og 10 viser de områder i marken, hvor dronebillederne har identificeret forekomst af hanespore i majsmarken. Der er generelt stor overensstemmelse mellem de to systemer, men også enkelte uenigheder. Det fremgår tydeligt, at problemerne er størst ved indkørsler og i forageren, hvilket typisk er de områder, hvor hanespore forekommer hyppigst.
Begge softwareleverandører, Cultiwise og CropUp, opnåede en samlet besparelse på 75 % af planteværnsmidlet sammenlignet med en fuld bredsprøjtning. Udgiften til konsulentbistand, herunder droneoverflyvning og databehandling ligger normalt imellem 200 kr./ha. Med en behandlingspris på ca. 750 kr./ha giver dette en samlet økonomisk gevinst ved pletsprøjtning på ca. 7.500 kr. fordelt på 18 hektar.
Med udfordrede vejrbetingelser blev første og anden ukrudtsbehandling ikke udført rettidigt, hvilket forværrede problemerne med hanespore i den inficerede mark. For at sikre en effektiv bekæmpelse valgte landmanden derfor at bredsprøjte hele forageren.
Billede 11 dronebillede af det pletsprøjtede areal.
Billede 12. Biomassemålingerne viser høj biomasse, hvor der ikke er sprøjtet (grøn farve).
11 dage efter pletsprøjtningen besøgte SEGES Innovation marken for at foretage en samlet vurdering af pletsprøjtningens effekt mod hanespore ved den tredje ukrudtsbehandling. Formålet var at validere teknologien og vurdere, om den er egnet til bekæmpelse af hanespore.
På billede 11 ses et dronefoto af marken, hvor områder med pletsprøjtning og bredsprøjtning i forageren tydeligt fremgår. Der ses to markante striber, hvor marken fremstår mere grøn. Dette understøttes af billede 12, som viser markens biomasse og tydeligt illustrerer forskellen mellem bredsprøjtede og pletsprøjtede områder.
Den øgede grønne biomasse skyldes ikke sundere majsplanter, men en stor bestand af hanespore. Marken vurderes at være stærkt inficeret, hvilket betyder, at en ny generation af hanespore nåede at fremspire i perioden mellem kortlægning og sprøjtning. Der gik ni dage mellem disse aktiviteter, primært på grund af forlænget databehandlingstid og ugunstige sprøjteforhold.
Ved besigtigelsen stod det hurtigt klart, at marken var næsten 100 % inficeret med hanespore. Selv i områder, der ifølge dronebillederne ikke krævede behandling, fandtes store hanespore i bunden, hvilket forklarer den øgede biomasse i de to striber, der ses på billede 12.
Billede 13 viser tydeligt de grænserne imellem de sprøjtede og ikke sprøjtede arealer.
Billede 14 viser kraftigt inficerede områder af hanespore som ikke er behandlet.
Billede 13 illustrerer tydeligt grænserne mellem de sprøjtede og ikke-sprøjtede områder i marken. I de ubehandlede områder er der sket en ny fremspiring af hanespore i perioden fra droneoverflyvningen til sprøjtningen blev udført. Der gik ni dage mellem disse to aktiviteter, hvilket i dette tilfælde har været for lang tid.
For at minimere risikoen for ny fremspiring bør droneoverflyvningen ideelt set ske så tæt på sprøjtningen som muligt. Forsinkelsen skyldtes en kombination af forlænget databehandlingstid og perioder med ugunstigt sprøjtevejr.
Derudover vurderes det, at marken i dette tilfælde er uegnet til pletsprøjtning, da stort set hele arealet var inficeret med hanespore. For at opnå en effektiv bekæmpelse vil en bredsprøjtning være nødvendig. Et indlagt IPM-tilta med tromling viste ikke forskel på fremspiring af hanespore.
Det vurderes, at pletsprøjtning ved den tredje ukrudtsbehandling mod hanespore i dette tilfælde ikke har været tilfredsstillende. Der blev konstateret ubehandlede hanespore i stort set alle hjørner af marken. En væsentlig årsag til det utilfredsstillende resultat er, at der gik ni dage fra droneoverflyvningen til sprøjtningen blev udført. Det er for lang tid. I mellemtiden er en ny generation af hanespore fremspiret, som dronen ikke har kortlagt.
Hanespore har en lang fremspiringsperiode, hvilket betyder, at kortlægning og sprøjtning skal ske så hurtigt som muligt efter hinanden. Derudover er det afgørende at udvælge de rette arealer til pletsprøjtning. I dette tilfælde vurderes marken at være for kraftigt inficeret til, at en pletsprøjtning kan give et tilfredsstillende resultat.
Generelt kræver hanespore en effektiv behandling for at holde bestanden nede, hvilket gør pletsprøjtning vanskeligt.
Pletsprøjtning mod hanespore kan kun udføres i marker med få pletvise bestande. Det kræver effektiv bekæmpelse i 1. og 2 sprøjtning, og pletsprøjtningen skal foretages i 3. sprøjtning og kræver hurtig handling fra droneflyvning til sprøjtning.
Forfattere: Asmus Krenzen og Carsten Fabricius, SEGES Innovation.
