Hvilke efterafgrøder kan anvendes for at regulere udledningen af kvælstof?

Etablering og drift

En god etablering af efterafgrøden er vigtig for et godt plantedække og et højt kvælstofoptag. Herudover er et godt plantedække vigtigt i tilfælde af kontrol. For at opnå en god etablering skal flere forhold overvejes.

Ved udlæg af græs om foråret i vårsæd opnås den sikreste etablering, fordi efterafgrøden sås i et godt såbed.

Hvis man i stedet sår før høst, kommer udsæden ned ovenpå jorden. Derfor er fremspiringen usikker og afhængig af fugt og nedbør.

Det er også vigtigt, at der ikke er ukrudt i bunden, og at halmen fordeles jævnt, hvis den snittes. Ved såning efter høst af hovedafgrøden skal halmen fjernes eller snittes og fordeles jævnt.

Såning på et senere tidspunkt skal foretages efter eller sammen med en stubbearbejdning. Behandling med sneglegift kan være nødvendigt et par dage efter såning i fugtige år.

Tabel 1 viser forslag til valg af arter i henhold til udlægsmetoden. Som det ses, afhænger artsvalget af flere forhold.

Arter der vokser langsomt i starten egner sig til udlæg i hovedafgrøden om foråret, mens hurtigt voksende arter egner sig til at så ud 2-3 uger før høst eller efter høst af hovedafgrøden.

Mere information om dyrkning kan findes på Landbrugsinfo under Efterafgrøder - dyrkningsvejledning.

Reglerne for den enkelte efterafgrødeordning er den altafgørende faktor for artsvalget.

Herudover kommer der overvejelser omkring opformering om sygdomme, jordbundsforhold, vejrforhold og praktiske udfordringer i marken samt prisen på udsæd.

Generelt foretrækker man vinterfaste arter på sandjord, da udvaskningsrisikoen i løbet af efteråret og vinteren er stor.

Herudover kan nedpløjningstidspunktet nemmere planlægges i tidligt forår på sandjord fremfor på lerjord, hvor der kan vælges arter, som udvintrer.

MFO-efterafgrøder skal altid være blandinger af to godkendte arter eller græsudlæg.

De pligtige efterafgrøder kan også sås i blandinger.

Tabel 2 giver forslag til artsvalg afhængig af jordtype og sædskifte.

Effekt

Efterafgrøder kan reducere udvaskningen af kvælstof med 12-24 kg N pr. ha på lerjorde og 32-45 kg N pr. ha på sandjorde (se tabel 3).

Jo større kvælstoffrigivelsen om efteråret er på arealerne, jo større er effekten. Derfor er effekten større på husdyrbrug end på planteavlsbrug.

Effekten er desuden størst på sandjord, fordi udvaskningen uden efterafgrøder er større end på lerjord på grund af den meget større afstrømning af vand.

En del af det kvælstof, som efterafgrøden optager, vil være tilgængeligt for den efterfølgende hovedafgrøde.

Derfor kan man reducere kvælstoftilførslen i de følgende afgrøder.

På sandjord kommer størstedelen af kvælstofeftervirkningen allerede i første år, mens en stor del af eftervirkningen på lerjord fordeler sig på årene derefter.

Efterafgrøder optager også andre næringsstoffer så som fosfor og kalium. Undersøgelser viser, at disse kan frigives til efterfølgende afgrøde.

Under almindelige jordforhold, vil der ikke være en udbyttestigning grundet øget fosfor- og kaliumtilgængelighed.

Efterafgrøder forøger på lang sigt jordens indhold af organisk stof og dermed dyrkningssikkerheden.

På sandjord regner man med en udbytteeffekt af efterafgrøder på 2 hkg pr. ha, mens man på lerjord har haft svært ved at finde en effekt i forsøgene.

Udfordringer

Flere af de godkendte efterafgrødearter kan angribes af sygdomme og skadedyr.

I sædskifter med roer er det relevant at anvende sorter af olieræddike eller gul sennep, som er resistente mod roecystenematoder.

I sædskifter med rapsdyrkning kan kålbrok være et problem, da gul sennep og raps opformerer kålbrok.

Olieræddike opformerer kålbrok i begrænset omfang, men ved hyppig dyrkning af raps kan der opformeres smitteracer af kålbrok, som angriber olieræddike.

Herudover kan olieræddike, gul sennep og honningurt opformere kransskimmel i raps.

Olieræddike og gul sennep som efterafgrøde frarådes derfor i sædskifter med hyppig rapsdyrkning (3 raps-frie år eller mindre). 

Såtidspunktet om efteråret er helt afgørende for effekten af efterafgrøder.

Den samlede optagelse af kvælstof falder med 2 kg kvælstof for hver dag, efterafgrøderne sås efter d. 10. august.

Ved såning 1. september bliver effekten af efterafgrøder begrænset og kan med fordel erstattes af tidlig sået vintersæd.

Hvis man overvejer at så sine efterafgrøder efter høst, skal man være opmærksom på den lovmæssige tidsfrist for såning, hvilket er d. 20. august.

Det er mest sandsynligt i de sydlige områder af landet, hvis man har gastæt silo eller stor tørringskapacitet af korn.

Ved såning 2-3 uger før høst er høsttidspunktet afgørende for udviklingen af efterafgrøder.

I områder, hvor der i normalår først høstes vinterhvede fra d. 10.-20. august, bør efterafgrøder etableres som udlæg i korn om foråret eller evt. efter vinterbyg.

Økonomi

Økonomien i efterafgrøder afhænger af omkostningen til udsæd og udsåning sammenholdt med værdien af eftervirkning af kvælstof og et evt. merudbytte.

I tabel 4 ses nettoomkostninger for landmanden til udsæd og såning på forskellige bedriftstyper.

Herudover er økonomien også meget påvirket af, at der for at få plads til efterafgrøder i nogle tilfælde skal ske sædskifteændringer.

Vårsæd skal sås efter efterafgrøderne, og det kan betyde, at sædskiftet ændres fra vintersæd til vårsæd, hvis der ikke er nok vårsæd på arealet.

Behovet for sædskifteændringer gælder især for lerjord, hvor vintersæd yder 25-30% mere end vårsæd.

I tabel 5 er omkostningerne for lerjorden inklusive sædskifteændringer. Derved er de samlede omkostninger i tabel 5 meget højere end i tabel 4.

Efterafgrøderne bliver dyrere og dyrere jo flere efterafgrøder, der skal presses ind i sædskiftet.

Regler

For 2019 har Landbrugsstyrelsen fem forskellige efterafgrødeordninger: MFO-efterafgrøder, pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder, efterafgrøder i målrettet kvælstofregulering og obligatoriske efterafgrøder i målrettet kvælstofregulering. 

Der gælder forskellige meget specifikke regler for de fire typer af efterafgrøder, hvilket kan ses i tabel 6. 

Tabel 6. Udsnit af kravene til de fire typer af efterafgrødeordninger. Kilde: Landbrugsstyrelsen