Ny omfordelingsmodel til vækstregulering
Der er i 2025 udviklet en ny vækstreguleringsmodel med dosisloft. Her får du erfaringerne fra de første storskala forsøg.
Præcisionsjordbrug giver nye muligheder for at tilpasse vækstregulering efter markens variation. Med moderne sprøjteteknik, satellitdata og digitale tildelingskort er det nu muligt at justere dosis langt mere præcist end tidligere.
SEGES Innovation har i 2025 gennemført to storskala forsøg i vinterhvede for at afprøve en ny gradueringsmodel med dosisloft. Formålet var at undersøge, om planteværnsforbruget kan reduceres, uden at det går ud over udbytte eller risikoen for lejesæd.
Formålet med den nye model
Den nye vækstreguleringsmodel graduerer tildelingen i tre niveauer:
- Ingen dosis – ved lav biomasse
- Reduceret dosis – ved middel biomasse
- Normal dosis – ved høj biomasse
Målet er at undgå unødvendig vækstregulering i områder, hvor afgrøden står tyndt, og hvor risikoen for lejesæd er minimal. Herved kan sprøjtemiddelforbruget reduceres, samtidig med at eventuelle sprøjteskader undgås.
Datagrundlag og satellitbaserede tildelingskort
Tildelingskortene er udarbejdet på baggrund af NDRE vegetationsindeks, beregnet fra Sentinel 2 satellitdata. Da optiske sensorer påvirkes af skydække, blev der anvendt AI genererede ClearSky data, som leverer opdaterede værdier hver anden dag – også under skydække.
På baggrund af NDRE værdierne blev hver mark opdelt i tre zoner med forskellig væskemængde. Intervallerne måtte tilpasses fra mark til mark for at sikre en realistisk graduering.
Figur 1. Forsøgsmark ses inddelt i 3 niveauer efter NDRE-værdierne pr. pixel.
Tekniske udfordringer
Selve konverteringen af tildelingskortene gav flere overraskelser:
- Shape filerne skulle konverteres til ISOXML, men sprøjtens terminaler kunne kun læse ISOXML 3, ikke ISOXML 4.
- Under konvertering blev gridstørrelsen halveret, og skarpe grænser blev omdannet til glidende overgange.
- For at undgå datapunkter uden værdi blev 0 l/ha automatisk ændret til 1 l/ha i terminalen.
Problemerne betød ekstra databehandling og manual kontrol, før kortene kunne anvendes operativt.
Figur 2 viser tildelingskort til mark 1 i formatet ISOMXL 3. Som det fremgår af kortet, er der ikke tale om faste afgrænsninger, men om flydende overgange.
Gennemførsel af forsøgene
Forsøgene blev sprøjtet 29.–30. april 2025 – et optimalt tidspunkt for vækstregulering i vinterhvede. Landforsøgsenhed Syd varetog registreringer og høst, mens SEGES Innovation sikrede korrekt udførelse af sprøjtningen.
Der blev testet tre behandlinger:
- Ingen vækstregulering
- Fast, ensartet dosis (landmandspraksis)
- Gradueret dosis efter ny model
Billede 1 viser sprøjten som bruges til graduering af vækstregulering.
Billede 2 viser sprøjtningen, hvor der køres efter ny vækstreguleringsmodel.
Foreløbige resultater fra forsøgene
Resultaterne fra de to marker viste:
- Ingen lejesæd i nogen behandlinger
- Ingen signifikante forskelle i afgrødehøjde
- Ingen signifikante forskelle i udbytte
Det betyder, at modellen i disse forsøg hverken forbedrede eller forringede resultaterne. Da lejesæd slet ikke opstod, kunne man ikke vurdere modellens effekt under kritiske forhold.
Læring og næste skridt
Udviklingsarbejdet har vist, at:
- Det tekniske setup omkring filformater og terminalkompatibilitet kræver forbedringer.
- Markvalget er afgørende. Forsøgene skal lægges i områder med dokumenteret risiko for lejesæd, så modellens styrke kan testes reel¬t.
- Modellen skal videreudvikles, før den kan implementeres i digitale beslutningsværktøjer som CropManager.
SEGES Innovation arbejder derfor videre med at optimere modellen og planlægger nye forsøg i 2026, hvor fokus er på marker med større variation og højere risiko for lejesæd.
Konklusion
De første storskala forsøg viser, at en satellitbaseret vækstreguleringsmodel kan anvendes i praksis – men at tekniske udfordringer og manglende variation i forsøgsmarkerne begrænsede muligheden for at vurdere effekten. Modellen har potentiale til at reducere planteværnsforbruget i områder med lav biomasse, men der kræves flere forsøg, før metoden kan anbefales bredt i praksis.
Forfattere: Asmus Krenzen og Rita Hørfarter SEGES Innovation.
