Sænkede fosforlofter – se hvad det betyder for økologiske bedrifter

Fødevareministeriet har sendt en ny bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning ud og den indeholder blandt andet nye skærpede fosforlofter for forskellige typer husdyrgødning og anden organisk gødning. Forventede strammere fosforlofter fra 1. august 2025 fremgår også af bekendtgørelsen.

Reguleringerne er først og fremmest fastlagt ud fra en vurdering af, hvor meget fosfor de forskellige bedriftstyper er i stand til at bortføre. Der er en intens diskussion af, hvad der er den reelle bortførelse, og hvad der er en problematisk ophobning af fosfor i landbrugsjorden. Man er fra Fødevareministeriets side opmærksom på udfordringen og vil følge udviklingen i afgrødevalg og gødningsforbrug, for at kunne korrigere normudbytterne som ligger til grund for beregningerne.

Store reduktioner for svin og fjerkræ

For de enmavede, svin og fjerkræ, er det ret store reduktioner, der er på vej. I første omgang reduceres loftet fra 35 til 33 kg P/ha. Fra 2025 reduceres det til 29 kg P/ha. I alt 17% reduktion hvis man ligger udenfor arealer med skærpet fosforloft.

Fosforlofterne kan hæves på ejendomsniveau, hvis der er jordprøver, der viser gennemsnitligt fosfortal under 4,0. Regnestykket skal være baseret på det nyeste sæt jordprøver, der også skal være mindre end 5 år gamle. 

Jordprøverne skal tages, så der er én prøve pr 5 hektar og pr mark, af alle ejendommens harmoniarealer (JB 1-10). Det betyder, at der skal foreligge flere prøver fra marker, der er større end 5 hektar og der skal være én prøve for marker, som er mindre end 5 ha. Korrektionen går op til 14 kg P pr hektar, hvis det gennemsnitlige fosfortal på bedriften er under Pt. 1,75, men det korrigerede fosforloft må ikke overstige 45 kg P/ha. Se gældende Vejledning om gødsknings- og harmoniregler.

Konsekvensen af at ramme fosforloftet på en økologisk bedrift er, at arealkravet øges, og kvælstofniveauet sænkes, fordi der ikke findes mange kvælstofholdige gødninger, som ikke også indeholder fosfor. Øgro-N15 og nogle biprodukter som vinasse, vil dog kunne anvendes til formålet.

Fjerkræbedrifter – konsekvenser af de sænkede fosforlofter

Fjerkræproducenter er allerede i dag fosforbegrænset i deres gødningsplan. En ejendom med æglæggere som hovedproduktion og uden eksport/import af husdyrgødning, har ved en grænse på 35 kg P som den gælder i dag jf. de generelle krav, kunnet udbringe 49,1 kg udnyttet N, når den lovpligtige gødningsudnyttelse sættes til 70%, se tabel 2 og 3. Med de skærpede fosforkrav frem til 2025 og efter 2025, vil kvælstoftilførslen falde yderligere 8-9 kg udnyttet N pr hektar. 

Fjerkræerhvervet arbejder intenst på at reducere fosforudskillelsen ab dyr. Det har resulteret i et beregnet scenarie, Opti-P, hvor der er optimeret på flest mulige parametre (se tabel 3 og 4).

Arealkravet vil for 10.000 æglæggere gå fra 61 til 73 hektar, med gældende fodernormer. Hvis der optimeres på fosfor i foderet, ser det ud til, at det øgede arealkrav stort set kan afbødes. Selv når fosforloftet sænkes til 29 kg pr hektar.

Grisebedrifter - konsekvenser af de sænkede fosforlofter

Fosforloftet er det første af de tre lofter som økologiske griseproducenter møder. Sådan er det i dag med det generelle loft på 35 kg P, og det vil det i endnu højere grad blive, når fosforloftet sænkes til 33 og senere til 29 kg P, tabel 5. Soholderen har den særlige udfordring, at det er en meget lille del af husdyrgødningen, der kan flyttes til andre marker eller eksporteres ud af bedriften.

Arealkravet til søerne vil stige i takt med de sænkede P-lofter, tabel 6. Det udgør en særlig udfordring for de producenter, der har søer som den væsentligste produktionsgren. Det bør overvejes, om man med fordel kan bruge tilskudsordningen med tillæg for reduceret N-tilførsel under Økologisk Arealtilskud. Så længe det gennemsnitlige input, inklusive eftervirkning af pligtige efterafgrøder, er under 65 kg udnyttet-N pr hektar, kan der udløses et ekstra tilskud på 650 kr. pr hektar. Er der et tilsagn om Økologisk Arealtilskud på bedriften nu, så er N-tillægget 500 kr. pr. ha indtil basistilsagnet er udløbet.

For slagtesvin er forholdet nogenlunde det samme, tabel 7. N/P er lavere, men den gennemsnitlige udnyttelsesprocent på husdyrgødningen fra slagtesvin vil normalt være lidt højere end for søerne. Det betyder, at det er en lidt større overvejelse om det er ordningen med max 65 kg udnyttet-N, der skal tages i brug.

Kvægdrifter - konsekvenser af de sænkede fosforlofter

Økologiske mælkeproducenter har hidtil ikke været begrænset af fosforlofter i den primære produktion. Hvis der udveksles og importeres gødninger med høje fosforindhold, vil fosfortilførslen dog være en udfordring allerede ved de gældende lofter.

Når der er taget et loft på 35 kg P med i denne beregning, er det fordi det gælder for kvæg-undtagelsesbrugene, som under særlige vilkår har mulighed for at udbringe op til 230 kg total-N i organisk gødning. Undtagelsen er udbredt i konventionel mælkeproduktion. Når den økologiske mælkeproducent rammer loftet på udnyttet N, som er på 107 kg N minus eftervirkning af pligtige efterafgrøder, så er der ifølge 2021-normtallene udbragt hhv. 22 og 24 kg P, altså langt fra loftet for både store race og jersey i sengebåsesystemer, tabel 9.

I rene dybstrøelsessystemer er der væsentlig mere organisk kvælstof til rådighed. Konsekvensen er, at det er loftet på 170 kg total-N, der er begrænsningen. Når det loft er nået, er der udbragt hhv. 26 og 29 kg P, så det er meget tæt på en balance mellem max. tilførsel af P og total-N, tabel 10. I den situation er tilførslen af udnyttet-N relativt lav, så på bedrifter med god harmoni kan ordningen med reduceret N overvejes.
Der findes ikke mange rene dybstrøelsessystemer i mælkeproduktionen. En vis andel af husdyrgødningen vil oftest findes som gylle. Hvilket vil hæve andelen af udnyttet-N i gødningsplanen.

Kvægnormerne justeres løbende med opdaterede tal for foderudnyttelse og ydelse. Når den gældende fremskrivning af normtal til 2027 for malkekøer regnes ind i fosforbalancerne, viser det sig, at i sengebåsesystemerne, tabel 11, er fosfortilførslen et stykke under 29 kg P, når tilførselsloftet på 107 kg udnyttet-N nås.
Dybstrøelsessystemerne, tabel 12, kan i fremskrivningen blive udfordret af fosforlofterne. De 29 kg P begrænser tilførslen af total-N til 150-160 kg N, og dermed reduceres den beregnede tilførsel af udnyttet-N tilsvarende.