Regulering af vandede arealer i UMR

Der er uklarhed om, hvad der er aftalt politisk med hensyn til kvælstofreguleringen af vandede arealer. Det handler om, hvordan markvanding i form af N-norm for vandet sandjord skal indgå i henholdsvis beregningen af braklægningspunktet og i beregningen af kvælstofudvaskningen fra vinterhvede, der anvendes til fordeling af udledningsgrænser.

Braklægningspunktet

I Delaftale om Principper for ny Reguleringsmodel fra 18. juni 2025 fremgår, at braklægningspunktet skal beregnes som kvælstofudledningen fra vårbyg med efterafgrøde gødsket med den anvendte mængde husdyrgødning i vandoplandet suppleret med handelsgødning til norm. 

I beregningen af braklægningspunktet som grundlag for de foreløbige udledningsgrænser fra den 7. juli var N-norm for vandet sandjord ikke medtaget. Det var klart en fejl. Det blev ændret i sidste øjeblik før offentliggørelsen af de seneste udledningsgrænser fra den 29. september. 

Der er således ikke længere tvivl om, at N-norm for vandet sandjord skal indgå i beregningen af braklægningspunktet.

Fordelingen af udledningsgrænser

I den udledningsbaserede markregulering (UMR) sker fordelingen af udledningsgrænser med kvælstofudvaskningen fra vinterhvede som fordelingsnøgle. I de hårdest regulerede kystvandoplande fordeles 75 pct. af udledningsloftet ud som udledningsgrænser på denne måde. I øvrige kystvandoplande gælder det 100 pct. af udledningsloftet. 

Der er uklarhed om, hvorvidt de politiske aftaler indebærer, at N-norm for vandet sandjord skal indgå i beregningen af kvælstofudvaskningen fra vinterhvede, der skal anvendes som fordelingsnøgle for udledningsgrænserne. I Delaftale om overgang til ny Kvælstofregulering fra den 3. december 2025 fremgår, at med VISA-model skal kvoterne (udledningsgrænserne) fordeles, så reguleringsbyrden udlignes som følge af jordernes retention, jordtype og afstrømning. 

Det fremgår af Aarhus Universitets myndighedsbesvarelse Nitratudvaskning beregnet med NUAR fra arealer dyrket med vårbyg med efterafgrøde og vinterhvede fra den 3. august 2026, at Aarhus Universitet skal levere et kort med udvaskning ved vinterhvede. Det er anført i bestillingen fra styrelsen, at det skal lægges til grund for kortet, at gødningsanvendelsen er handelsgødning til norm og at det er de gældende normer der anvendes. Aarhus Universitet har imidlertid ikke medtaget N-norm for vandet sandjord. Der er ikke givet nogen begrundelse for det.

Tillægsaftale skaber ikke klarhed

I Tillægsaftale til Aftale om Implementering af et Grønt Danmark fra 1. september 2026 er præciseret, at markvanding i form af N-norm for vandet sandjord skal være afspejlet i braklægningspunktet. Det er imidlertid ikke præciseret, om N-norm for vandet sandjord skal indgå beregningen af udvaskningen fra vinterhvede, så effekten af markvanding via fordelingen af udledningsgrænserne tildeles de marker, hvor der rent faktisk er markvanding. 

Myndighederne har tolket den politiske aftale sådan, at det ikke var nødvendigt at fordele effekten af markvanding til de vandede arealer. Effekten tildeles ligeligt til alle arealer i et kystvandopland.

Hvad er fagligt korrekt

SEGES Innovation forholder sig ikke til uklarheden i de politiske aftaler, men vurderer at det fagligt korrekte vil være at medtage N-norm for vandet sandjord i beregningen af udvaskningen fra vinterhvede, der anvendes til fordeling at udledningsgrænser. 

Hvis man ikke gør det, så svarer det til, at man politisk har besluttet, at vandede arealer skal reguleres lidt hårdere end alle andre arealer. Det har også den konsekvens, at kvælstofreguleringen bliver mindre omkostningseffektiv, da det betyder en hårdere regulering af arealer med et højt udbytteniveau som følge af markvanding.

Højere udbytter med markvanding

Markvanding sikrer højere og mere stabile afgrødeudbytter. På grund af det højere udbytteniveau på vandet 
sandjord sammenlignet med uvandet sandjord er den optimale kvælstofnorm i stort set alle afgrøder højere på vandet end på uvandet sandjord. 

I tabel 1 er vist normudbytte og N-normer til vinterhvede for forskellige jordtyper og afhængig af markvanding. Hovedparten af det vandede areal er JB 3 og JB 1. Det fremgår af tabel 1, at normudbyttet er 17 hkg pr. ha højere, hvis der er markvanding. Det svarer til 31 pct. højere udbytte. N-normen 26 kg N pr. ha højere, når der er markvanding. Det svarer 15 pct. Fordelingen af udledningsgrænser vil blive ca. 9 pct. højere, hvis N-norm for vandet sandjord anvendes, i forhold til fordelingen af udledningsgrænser til uvandet sandjord.

Omfang af markvanding

I tabel 2 er vist de 10 kystvandoplande, hvor det vandede areal udgør den største andel af det samlede dyrkede areal, der skal indgå i kvælstofreguleringen. Ringkøbing Fjord oplandet har den højeste andel vandet jord med 66 pct. På landsplan er der 454.237 ha, der kan markvandes (2025 data). Det svarer til godt 18 pct. af det dyrkede areal, der indgår i markreguleringen.

Forfatter: Søren Kolind Hvid, SEGES Innovation.