Når du overvejer at deltage i et Klima-Lavbundsprojekt er der nogle skatte- og momsmæssige konsekvenser. Det er vigtigt, du undersøger konsekvenserne for din ejendom, inden du binder dig til projektet.
Tilskudsberettigede udgifter kan være følgende:
Følgende udgifter dækkes ikke under tilskudsordningen:
Skattestyrelsen har udtalt sig til Landbrugsstyrelsen om de generelle skattemæssige forhold, der gælder for landmænd, der medvirker i vådområde- og lavbundsprojekter støttet af Landbrugsstyrelsen.
Styrelsen anfører bl.a., at dele af den varige ekstensivering umiddelbart kan have kendetegn som minder om en middelbar rettighed over den del af ejendommen, hvorpå der sker en varig ekstensivering. Det værditab på den faste ejendom, som en varig middelbar rettighed medfører, behandles efter ejendomsavancebeskatningsloven.
Videre anføres, at en middelbar rettighed er defineret som tredjemands delvise eller begrænsede rettighed over fast ejendom, der typisk indskrænker ejerens rådighed over ejendommen, fx servitutrettigheder. Eftersom servitutten om ekstensivering tinglyses uden tidsbegrænsning, kan der være tale om en varig middelbar rettighed.
Det anføres herefter, at fortjeneste ved modtagelse af vederlag for pålæg af varige middelbare rettigheder over fast ejendom efter retspraksis anses for vederlag for delafståelse af den faste ejendom. Fortjeneste ved modtagelse af sådanne vederlag er derfor omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, hvis vederlaget angår et værditab på ejendommen. Det er i den forbindelse uden betydning, om kompensationen udbetales som et engangsbeløb.
Hvis kompensationen derimod er udbetalt for at kompensere lodsejeren for, at landbrugsjorden ikke kan dyrkes længere og dermed er udtryk for en kompensation for afgrødetab/indkomsttab, vil kompensationen i stedet være omfattet af reglerne i statsskatteloven.
SEGES er af den opfattelse, at engangskompensationsbeløbet for værditab må anses for at være omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.
Det fremgår således af Miljøstyrelsens vejledning, at ”Engangskompensationen til lodsejere dækker det værditab, der opstår, når arealer ekstensiveres og vådlægges og ikke længere drives med f.eks. afgrøder, gødskning, jordbearbejdning og/eller sprøjtning. Ansøger har ansvaret for at udbetale kompensation til involverede lodsejere. Dokumentation for udbetaling sendes til Miljøstyrelsen ved anmodning om slutudbetaling. Tilskuddet er beregnet ud fra, at der tinglyses en servitut om, at arealet permanent ekstensiveres og derfor ikke må jordbearbejdes, gødskes, tilføres jordforbedringsmidler eller sprøjtes.”
SEGES er af den opfattelse, at hele det engangsbeløb, der udbetales som kompensation for værditab, vedrører den faste ejendom og derfor må anses for at være omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Der henvises bl.a. til et bindende svar (SKM2013.382.SR), hvor Skatterådet fandt, at en erstatning for pålæg af varige indskrænkninger i dyrkningsretten, modtaget i forbindelse med deltagelse i et vådområdeprojekt, skulle behandles som en salgssum efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
Det tilrådes, at der indtil videre søges bindende svar om beskatningen af lodsejerkompensationen.
Skattestyrelsen har ikke udtalt sig om den skatte- og momsmæssige behandling af tilskud og afholdte udgifter.
Nedenfor fremgår SEGES` fortolkning, der bl.a. er baseret på Skattestyrelsens vejledende udtalelse af 29. august 2018 vedr. etablering af minivådområder (SKATM-2018-26-14) og afgørelserne i SKATM-2010-26-03, SKATM-2011-26-06 og SKATM-2017-26-09. SKATM er skattemeddelelser udgivet af SEGES.
Der kan på visse punkter være usikkerhed om SEGES` fortolkning af reglerne.
Der kan eventuelt indhentes bindende svar hos Skattestyrelsen.
Tilskud til lønninger, undersøgelser, information og møder, konsulenter, køb af tjenesteydelser (herunder entreprenørydelser), anlægsarbejde og tinglysning af servitut, er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.
Der er ikke moms på tilskuddet.
Disse regler gælder for såvel erhvervsdrivende landmænd som ikke-erhvervsdrivende landmænd.
Der er fradrag for udgifterne i takt med afholdelse efter statsskattelovens § 6 a (driftsomkostninger). Denne fortolkning kan være usikker.
Hvis landmanden er momsregistreret for landbrugsdrift, kan momsen af udgifterne som hovedregel afløftes.
Der er fradrag for udgifterne i takt med afholdelse i det omfang, de ikke overstiger tilskuddet, jf. statsskattelovens §§ 4-6. Et underskud kan således ikke fradrages. Denne fortolkning kan være usikker, men understøttes af Skattestyrelsens udtalelse af 29. august 2018.
Hvis landmanden ikke er momsregistreret for landbrugsdrift, kan momsen af udgifterne ikke afløftes. Til gengæld kan der i denne situation fås tilskud svarende til momsen af udgifterne.
Lodsejerkompensation gives som engangsudbetaling. Den dækker det værditab, der opstår når arealerne ekstensiveres og vådlægges og ikke længere drives med f.eks. afgrøder, gødskning, jordbearbejdning og/eller sprøjtning.
Der tinglyses en servitut på ejendommen om rådighedsindskrænkning gående ud på, at arealet permanent ekstensiveres og derfor ikke jordbehandles, gødskes, tilføres jordforbedringsmidler eller sprøjtes.
Kompensationens størrelse afhænger af den tidligere arealanvendelse og udgør:
| Nuværende arealanvendelse | Engangskompensation (kr. pr. ha) |
|---|---|
| Omdrift | 82.500 |
| Permanent græs | 35.500 |
| Naturarealer | 4.500 |
Rådighedsindskrænkninger vedrørende fast ejendom, der dækker en længere periode (eller som er tidsubegrænsede) og som tinglyses på ejendommen, anses efter praksis for skattemæssigt at være varige.
Fortjeneste ved afståelse af sådanne varige rettigheder over fast ejendom er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning, at ”Engangskompensationen til lodsejere dækker det værditab, der opstår, når arealer ekstensiveres og vådlægges og ikke længere drives med f.eks. afgrøder, gødskning, jordbearbejdning og/eller sprøjtning. Ansøger har ansvaret for at udbetale kompensation til involverede lodsejere. Dokumentation for udbetaling sendes til Miljøstyrelsen ved anmodning om slutudbetaling. Tilskuddet er beregnet ud fra, at der tinglyses en servitut om, at arealet permanent ekstensiveres og derfor ikke må jordbearbejdes, gødskes, tilføres jordforbedringsmidler eller sprøjtes.”
SEGES er af den opfattelse, at hele det engangsbeløb, der udbetales som kompensation for værditab, vedrører den faste ejendom og derfor må anses for at være omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Der henvises bl.a. til et bindende svar (SKM2013.382.SR), hvor Skatterådet fandt, at en erstatning for pålæg af varige indskrænkninger i dyrkningsretten, modtaget i forbindelse med deltagelse i et vådområdeprojekt, skulle behandles som en salgssum efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
Det tilrådes, at der indtil videre søges bindende svar om beskatningen af lodsejerkompensationen.
Fortjeneste ved modtagelse af et vederlag for pålæg af en varig rådighedsindskrænkning på fast ejendom skal - som ved et almindeligt fysisk delsalg af en ejendom - opgøres som forskellen mellem det modtagne vederlag og den regulerede anskaffelsessum for rådighedsindskrænkningen.
Der henvises til Skattestyrelsens juridiske vejledning, afsnit C.H.2.1.9.5 og til SKATM-2019-02-02 vedrørende principperne for opgørelse af anskaffelsessummen ved pålæg af varige rådighedsindskrænkninger på den faste ejendom.
Ved et senere salg af ejendommen er der således kun en resterende anskaffelsessum tilbage.
Ejendomsavancen kan være positiv (fortjeneste) eller negativ (tab). Et tab kan kun anvendes til modregning i fortjenester ved afståelse af fast ejendom (kildeartsbegrænsning). Tabet kan således ikke fratrækkes i den almindelige indkomstopgørelse.
Positiv ejendomsavance beskattes som hovedregel som kapitalindkomst med ca. 43 pct.
Der vil dog ofte være mulighed for at ”spare ejendomsavancen op” i virksomhedsordningen med en foreløbig skat på 22 pct.
I nogle tilfælde kan beskatning af ejendomsavancen ”udlignes” ved at der indskydes på en ophørspensionsordning.
I andre situationer kan beskatningen af ejendomsavancen udskydes ved brug af genanbringelsesreglerne, jf. nedenfor.
Bemærk, at fortjenesten ikke er omfattet af skattefrihed, jf. de særlige ekspropriationsregler i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, da deltagelse i projekterne er baseret på frivillighed.
I bilag 1 er der forenklede eksempler på beregning af ejendomsavance ved modtagelse af lodsejerkompensation.
Beskatningen af en fortjeneste (ejendomsavance) kan under visse betingelser udskydes ved brug af genanbringelsesreglerne.
Det forudsætter dog bl.a.:
I afgørelsen i SKATM-2011-02-36 blev der ikke godkendt genanbringelse vedrørende et hedeareal på 65 ha, da arealet ikke blev anvendt erhvervsmæssigt.
I den nye ejendomsvurderingslov kategoriseres en ejendom som:
Hvis en ejendom ændrer anvendelse og/eller udnyttelsesmuligheder, kan ejendommen eventuelt skifte kategori.
Udtagning af lavbundsjord som led i et klima-lavbundsprojekt kan derfor medføre, at en hidtil landbrugsvurderet ejendom skifter kategori til ejerbolig eller erhvervsejendom. Hvis deltagelsen i projektet f.eks. medfører, at den erhvervsmæssige del af ejendommen fremover er af uvæsentlig eller mindre væsentlig betydning, er det ikke usandsynligt, at vurderingsmyndigheden ændrer ejendommens kategori.
Da landbrugsejendomme beskattes betydeligt lempeligere end andre ejendomme, vil en sådan om-kategorisering som altovervejende hovedregel medføre stærkt forøgede ejendomsskatter (grundskyld), der i visse situationer endda ikke vil være fradragsberettigede i skatteregnskabet.
Endvidere vil en eventuel ejendomsværdiskat vedrørende boligen også typisk stige.
I de gamle vurderingsregler blev en ejendom i landzone som udgangspunkt vurderet som landbrugsejendom, hvis jordtilliggendet var over 5,5 ha, og som beboelsesejendom (ejerbolig), hvis jordtilliggendet var mindre end 5,5 ha.
I den nye ejendomsvurderingslov sker kategoriseringen af en mindre ejendom ud fra andre kriterier, herunder bl.a. størrelsen og anvendelsen af jorden og anvendelsen af bygningerne og størrelsen af et eventuelt erhvervsmæssigt dyrehold.
I forbindelse med indførelsen af den nye ejendomsvurderingslov er der indført en overgangsordning, der først og fremmest har betydning for ejere af mindre ejendomme i landzone, der hidtil har været vurderet som landbrug og som skifter kategori til ejerbolig efter de nye vurderingsregler.
Hvis overgangsordningen anvendes, kan ejeren i sin ejertid fortsætte med den hidtidige landbrugsvurdering og dermed med lave skatter.
Hvis en ejendom skifter kategori fra landbrugsejendom til f.eks. ejerbolig i forbindelse med overgangen til de nye vurderingsregler, og overgangsordningen vælges anvendt, betragtes ejendommen skattemæssigt som en landbrugsejendom i ejerens ejertid. Ejendomsskatter (grundskyld) og eventuel ejendomsværdiskat af boligen beregnes derfor som om, ejendommen var vurderet som landbrugsejendom.
Hvis en ejendom ændres, mens den er i overgangsordningen, kan den som udgangspunkt ikke længere være i overgangsordningen.
Der er dog vedtaget en særregel gående ud på, at hvis ejeren af en ejendom i overgangsordningen deltager i et klima-lavbundsprojekt, kan overgangsordningen stadig anvendes i ejerens ejertid, selv om en del af ejendommens jord ikke længere anvendes helt eller delvist til landbrugsformål.
En ændret kategorisering kan have konsekvenser ved et kommende salg af ejendommen, da man ved opgørelsen af ejendomsavancen ikke kan indeksere anskaffelsessummen, hvis ejendommen på salgstidspunktet ikke længere er kategoriseret som landbrugsejendom.
Omvendt kan ejendomsavancen være omfattet af skattefrihed efter parcelhusreglen, hvis ejendommen på salgstidspunktet er kategoriseret som ejerbolig, dog forudsat at nogle betingelser om bl.a. beboelse er opfyldt.
Det tilrådes kraftigt, at landmænd, der ønsker at deltage i et klima-lavbundsprojekt, søger sagkyndig bistand hos deres rådgivere, forinden der indgås bindende aftaler om deltagelse i projektet.
Herved kan det bl.a. sikres, at de skatte- og momsmæssige samt juridiske forhold bliver belyst, før landmanden binder sig til deltagelse.
I den forbindelse kan det i en række situationer være en fordel at indhente bindende svar fra Skattestyrelsen om de skatte- og momsmæssige forhold, så man undgår ubehagelige overraskelser senere.
Jordværdien og lodsejerkompensationen spiller ind på din ejendomsavance, som det fremgår af dette eksempel.
Ejendomsavancen kan opgøres således:
| Modtaget lodsejerkompensation 2022, 10 ha á 82.500 kr. | 825.000 kr. |
| Anskaffelsessum 10 ha: Halvdelen af 1.200.000 kr. | -600.000 kr. |
| Ejendomsavance | 260.000 kr. |
| Skat ved beskatning som kapitalindkomst ca. 43 pct. | 112.000 kr. |
Der resterer herefter en anskaffelsessum (opgjort i 2022) på 11.400.000 kr., beregnet således:
| Oprindelig anskaffelsessum i alt | 8.000.000 kr. |
| Tillæg | 200.000 kr. |
| Indeksering afrundet | 3.800.000 kr. |
| Samlet anskaffelsessum for 100 ha | 12.000.000 kr. |
| Heraf anvendt vedr. beskatning af lodsejerkompensation, jf. ovenfor | -600.000 kr. |
| Resterende anskaffelsessum vedr. ejendommen | 11.400.000 kr. |
Emneord
