Økologien er i stadig vækst. Nye spændende forbrugertrends og de seneste års omlægningsbølge har bevirket, at et grundigt omlægningstjek er en helt nødvendig og værdifuld del af processen, frem mod indsendelse af en autorisationsansøgning. Det er med omlægningstjekket, at man kan få startet den kvalificerede diskussion og de relevante beregninger på, hvordan ejendommen kan se ud ved økologisk drift.
For at bidrage til den positive udvikling for den økologiske produktion, tilbyder vi – i samarbejde med økologikonsulenterne – at lave et gratis omlægningstjek af din bedrift. Omlægningstjekket 2021 er støttet af Fonden for økologisk landbrug.
Omlægningstjek 2021
Der er fem forskellige landmandsrettede produkter i 2021, de er alle gratis og du kan læse mere om de forskellige tilbud under ordningen omlægningstjek i faktaarket. I faktaarket kan du også finde kontaktoplysninger på de økologikonsulenter, som kan foretage et gratis omlægningstjek på din bedrift.