Én sætning i landbrugsaftalen fra 2021 kan ende med at blive et nybrud i dansk vandplanlægning, når den lokalt baserede tilgang for første gang prøves af som en mulig vej til målet om god økologisk tilstand.
Den vigtige sætning fra landbrugsaftalen lyder: ”I tillæg til second opinion skal der afsættes 16 mio. kr. til i udvalgte marine områder at gennemføre lokalt funderede analyser, som skal afdække om der kan findes andre veje til at opnå målopfyldelse, som defineret i EU’s Vandrammedirektiv”.
I landbrugsaftalen er det aftalt at der ”skal gennemføres en evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen (”second opinion”), bl.a. under inddragelse af internationale forskere. En second opinion vil omfatte en evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen”. Inddragelse af lokalt funderede analyser, som en del af second opinion, er et nyt forsøg i dansk vandplanlægning, som tager udgangspunkt i den enkelte fjords specifikke udfordringer og løsningsmuligheder.
Tiltaget er muliggjort, da der i landbrugsaftalen er sat midler af til at gennemføre analyser i en række vandområder, hvor det skal undersøges, om målet om god økologisk tilstand, kan nås på andre måder end foreslået i vandplanerne. Arbejdet med second opinion forventes afsluttet 2023/24.
Rundt i landet har særligt landboforeningerne allerede taget initiativ til lokale undersøgelser og samarbejder med kommuner og andre interessenter. Vandmiljøkonferencen, som finder sted i Vejle den 5.- 6. september 2022, understøtter arbejdet med en mere lokalt funderet tilgang og styrker netværket blandt de aktører som arbejder med en mere lokalt baseret tilgang til vandmiljøarbejdet.
På Vandmiljøkonferencen vil man kunne høre meget mere om mulighederne ved den nye ordning om lokalt baserede analyser, multifunktionelle løsninger i landskabet, læring fra udlandet og marin naturgenopretning via f.eks. ålegræs restaurering og stenrev.
Den nuværende vandforvaltningsstruktur, med en udpræget grad af top-down regulering, viste sig effektiv til at lave generelle regler for landbruget, f.eks. regulering af gødningsregler, grønne marker, efterafgrøder mv., som alle relaterer sig til regler, man kan implementere via lovgivning. Men denne værktøjskasse med generelle virkemidler, er efterhånden ret tom, og de sidste 10 år er der derfor ikke sket så meget med kvælstofudledningen.
Hvis målene om god økologisk tilstand i vore fjorde skal nås, så er der behov for at arbejde mere med lokale løsninger og inddrage alle relevante parametre.
I fjordene skal man bl.a. inddrage fosfor, tidslighed (hvornår på året der udledes kvælstof), marine restaureringstiltag såsom reetablering af ålegræs og stenrev. Og ikke mindst er det væsentligt at differentiere mere mellem de forskellige fjorde og deres tilhørende oplande. Med en mere lokalt baseret tilgang, vil man kunne netop dette, og samtidig skabe mere ejerskab blandt alle aktører dvs. lokale myndigheder, landbrug og grønne organisationer.
Det sidste vil være vigtigt, for derved at arbejde positivt sammen om at implementere de mange tiltag, som er nødvendige i fjorden og i oplandet.