Et nyt digitalt biodiversitets-værktøj skal kunne sætte en konkret værdi på de tiltag, som du anvender for at hjælpe biodiversiteten på dine arealer. En værdiansættelse, som kan blive et vigtigt parameter, bl.a. i samarbejdet med finansielle partnere.
Det kan være svært og ofte helt umuligt, at dokumentere og måle det du som jordejer gør for biodiversiteten. Heldigvis er der hjælp på vej.
I samarbejde med Aarhus Universitet og Københavns Universitet er SEGES Innovation i gang med at støbe det faglige fundament, som et nyt ”biodiversitets-værktøj” skal bygges ovenpå. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden og fortsætter frem mod slutningen af 2024 i projektet LANDMARK.
”I LANDMARK skaber vi det faglige grundlag, som vi senere skal bygge en digitale platform på. Platformen vil give landmanden mulighed for at indrapportere og værdisætte de biodiversitets-fremmende tiltag, der laves på den enkelte ejendom. Sådanne tiltag har ikke før kunnet dokumenteres tilfredsstillende, så derfor har vi en klar forventning om, at dette værktøj både vil komme til at hjælpe landmanden i forhold til de finansielle muligheder og ikke mindst i forhold til at leve op til de krav, der kommer fra EU omkring biodiversitet”, siger naturkonsulent Frederik Forsberg fra SEGES Innovation.
LANDMARK-projektet bygger på en bagvedliggende model fra Aarhus Universitet – den danske naturindikator. Denne model har dog nogle begrænsninger, da den benytter nationalt dækkende kortdata, og selvom kortlægningen i Danmark generelt er meget detaljeret, så mangler der grundlæggende information om forholdende på de enkelte bedrifter.
LANDMARK skal altså hjælpe med at udfylde de huller, der er i modellen. Det gøres ved at opstille en række tiltag, som landmanden kan videregive mere information om. Her er det naturligvis afgørende, at der ikke spørges ind til tiltag, hvor effekten er ubetydelig på bedriften, eller hvor det er meget krævende at videregive den nødvendige information – f.eks. hvis det kræver særligt artskendskab. Der er altså en bagatelgrænse, som dels er bestemt af:
Jo større effekt, jo flere ressourcer kan man altså forvente, at fremtidige brugere er villige til at bruge på at beskrive forholdende på bedriften og vice versa.
Jagten på en bagatelgrænse er derfor et afgørende element i projektet, og i den forbindelse er forskellige habitater blevet kortlagt i løbet af 2023. Kortlægningen tæller både mindre tiltag som læhegn, stendynger og grenbunker, men også større biotoper som eksisterende skov og beskyttede naturarealer.
Herefter er der udregnet en biodiversitetsscore på bedriftsniveau under en række realistiske scenarier, hvor habitaterne forvaltes forskelligt, og hvor de økonomiske aspekter af denne forvaltning klarlægges. Resultatet herfra tages med i LANDMARK-projektet, hvor det blandt andet har en afgørende betydning for, hvilke tiltag det anbefales at medtage i udviklingen af et konkret værktøj.
Planteavler Hans Dahm fra Odder er en af de landmænd, der hjælper forskerne med at udvikle det faglige grundlag, som et fremtidigt værktøj skal bygges på. Han ser også positivt på perspektiverne i at få bedre mulighed for at registrere, dokumentere og ikke mindst prioritere sin indsats for biodiversiteten på sin bedrift.
”Det ville da betyde meget, hvis jeg fik sådan et værktøj. Jeg er jo planteavler med stort P, og jeg dyrker mine marker helt ud til grænsen. Men hvis det her værktøj vil kunne give mig en prioritetsliste over, hvor en indsats vil give mest værdi for mig og den biodiversitet, jeg råder over, så ville jeg da klart følge den anbefaling,” siger han.
Det nye værktøj vil kunne sætte en værdi på de biodiversitets-tiltag, du laver på dine arealer.
Medarbejdere fra SEGES Innovation, Aarhus Universitet og Københavns Universitet er i øjeblikket i gang med at samle det fundament af viden, som værktøjet skal bygges ovenpå.
Udover at et værktøj vil kunne vise effekterne af en række konkrete tiltag på biodiversiteten, så skal de økonomiske fordele og ulemper ved at indføre tiltagende også belyses. Det handler blandt andet om at klarlægge støttemuligheder, finansieringsmuligheder, afsætning osv.
De økonomiske aspekter bliver særligt aktuelle grundet de høje krav til dokumentation af bæredygtighed - herunder biodiversitet – som er på vej fra EU. Det forventes, at realkreditinstitutter blandt andet vil begynde at vurdere, og løbende stille højere krav til landmænds lånemuligheder ud fra deres bidrag til 6 bæredygtighedsparametre, herunder: ”Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer”.
Derudover kan det forventes at en stigende efterspørgsel på en bæredygtig produktion af fødevarer fra forbrugerne og detailhandlen også vil øge presset på følgevirksomheder, som derfor vil stille stadigt flere krav om dokumentation af biodiversitetsbevarende tiltag hos deres leverandører.
”Vi mærker en stigende bevidsthed omkring bæredygtighed blandt vores landbrugskunder, og det vil vi naturligvis gerne være med til at understøtte bedst muligt. Det her biodiversitets-værktøj rummer nogle spændende perspektiver for den grønne omstilling i landbrugssektoren, og derfor hilser vi det velkomment med et værktøj til at værdisætte indsatser inden for biodiversitet. Som Danmarks største udlåner til landbruget, ser vi frem til at følge udviklingen af værktøjet i de kommende år”, siger Poul Erik Jørgensen, som er landbrugsdirektør i Nykredit.
Læs mere om de politiske prioriteringer for biodiversiteten som blandt andet er med til at forme de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer som landbruget arbejder under. Se EU’s biodiversitetsstrategi er med til at udstikke retningen for fremtidens landbrug.
