Test: Skårlægning med Rotor- eller pickuprive
To pickup-river blev i første slæt sammenlignet med en fire-rotors rive, for at undersøge de to rivetypers forcer og svagheder. Der var forskelle.
To pickup-river blev i første slæt sammenlignet med en fire-rotors rive, for at undersøge de to rivetypers forcer og svagheder. Der var forskelle.
Rivetesten foregik 1. juni som en del af Grovfoderekskursion 2021. Testen blev gennemført i første slæt i en efterårsudlagt blanding 42. Udbyttet var relativt højt – ca. 4.800 FEN pr. ha. Kløvergræsset var derfor spredt ud umiddelbart efter skårlægning.
Hvilke river er undersøgt
Rivens konstruktion har stor betydning, når kløvergræsset skal bjerges med god kvalitet. Målsætningen er mulighed for indstilling for et lavt sandindhold, minimalt spild og et jævnt skår, der sikrer den efterfølgende finsnitning god kapacitet.
I testen deltog tre river:
Der er udtaget græsprøver før og efter sammenrivningen, for at opgøre stigningen i sandindhold for de tre river. Lige efter sammenrivning er testparcellernes jævnhed og stubhøjde er opgjort, for konstatering af eventuelle forskelle. Desuden er skårets jævnhed og spildet vurderet. Under finsnitning er skårets homogenitet vurderet og fremkørselshastigheden opgjort for udregning af finsnitterens kapacitet.
Billede 1. Skåret efter Kuhn Merge Maxx. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig.
Var der forskelle mellem skårene?
Der var markant forskel på skåret fra de tre river:
Billede 2. Plöeger har en øvre valse der sammen med pickuppen komprimerer græsset før levering på båndet. Resultatet er et smal og kompakt skår. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig.
Billede 3. Kuhns pickuprive kaster græsset ind på båndet. Resultatet er et smalt men luftigt skår. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig.
Rotorriven præsterede markant mindst spild. Grunden skal findes i, at begge Pickup-riverne havde svært ved at samle græs op, hvor der var spor fra skårlægger eller spreder. Hvor der ikke var spor, var spildet lille. Rotorriven var mindre følsom for spor, da den sammenriver på tværs af spor.
Visuelt vurderet, lavede rotorriven og Plöeger pickup-riven de mest jævne skår, hvor Kuhns var mere ujævnt. Men det visuelle indtryk kunne ikke genfindes under finsnitningen, hvor Kuhns skår gav den mest homogene finsnitning tæt forfulgt af Claas rotorriven. Plöeger skåret havde finsnitteren lidt sværere ved at tygge. Forskellen i kapacitet mellem de to yderpunkter var under de gældende forhold godt 10 pct.
Det vurderes at forklaringen skal findes i, at Claas og Kuhns mere luftige skår har tilladt tørring af kløvergræsset efter sammenrivningen, hvorimod Plöegers smalle kompakte skår lukker mere af for eftertørring. Og i dette første slæt var bunden af skåret fugtigt efter sammenrivningen.
I en anden fugtsituation hvor kløvergræsset sammenrives overtørt, er det sandsynligt at Plöeger vil være bedst til at holde på den tilstedeværende fugt.
Billede 4. Plöeger CM4240 under testen. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig.
Sandindhold ved rivning af græs
Evnen til at sammenrive med lille sandindhold vægter højt. Generelt siger man, at sandindholdet ikke må overstige én pct. af tørstof, men vi ved fra en tidligere FarmTest at de bedste river kun øger sandindholdet med 0-0,2 pct.
Tørstofindholdet efter sammenrivning var 34 pct. Altså perfekt timet i forhold til målsætningen for tørstofindhold på 32-37 pct. ved ensilering.
Stigningen i sandindhold var ekstrem lille ved de tre medvirkende river:
Hvis det omregnes til kg sand, er forskellen mellem rotorriverne og pickup-riverne knap 6 kg pr. ha. Pickup-riverne gjorde det altså bedst, men ud fra et meget lavt niveau.
Ud fra de meget små forskelle mellem disse tre river, er det er derfor langt vigtigere at sørge for jævne marker og undgå muldskud for at reducere forurening af græsensilagen med sand.
Billede 5. Skårenes homogenitet og finsnitterens kapacitet som følge heraf blev opgjort. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig.
10 bedst | 7,0 = mål | 10 bedst | 0 bedst | 10 bedst | 0 bedst | 0 bedst | 0 bedst | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Rive / skårlægger | Arbejds-bredde (m) | Arbejds-hastighed (km/t) | Kapacitet (ha/t) | Jævnhed (0-10) | Stubhøjde (gns af 8 målinger) | Skårbredde (cm) | Skår jævnhed (0-10) | Spild (0-10) | Homogenitet ved finsnitning (0-10) | Hastighed ved finsnitning (km/t) | Kapacitet ved finsnitning (ha/time) | Tørstof-% før sammenrivning | Tørstof-% efter sammenrivning | Sandindhold før sammenrivning (pct. af TS) | Sandindhold efter sammenrivning (pct. af TS) | Øget sandindhold ved sammenrivning (pct. af TS) | |
1. gent. | Claas Liner XXXX rotorrive (ikke offentliggjort udviklingsmaskine) | 12,50 | 10,0 | 12,0 | 7 | 6,2 | 205 | 9 | 1 | 7 | 4,4 | 38,1 | 35,8 | 0,2 | 0,3 | 0,1 | |
2. gent. | 8 | 6,3 | 205 | 8 | 0 | 7 | 5,2 | 37,1 | 38,0 | 0,2 | 0,2 | 0,0 | |||||
3. gent. | 8 | 6,4 | 210 | 9 | 1 | 8 | 4,9 | 30,8 | 35,8 | 0,2 | 0,3 | 0,1 | |||||
4. gent. | 8 | 6,8 | 220 | 9 | 1 | 8 | 5,0 | 37,6 | 33,5 | 0,3 | 0,5 | 0,2 | |||||
Gns. | 7,8 | 6,4 | 210 | 8,8 | 0,8 | 7,5 | 4,9 | 5,9 | 35,9 | 35,8 | 0,23 | 0,33 | 0,1 | ||||
1. gent. | Kuhn Merge Maxx pickup-rive | 10,97** | 8,0 | 8,4 | 8 | 5,7 | 178 | 6 | 2 | 8 | 5,1 | 34,7 | 31,7 | 0,3 | 0,3 | 0,0 | |
2. gent. | 5 | 7,1 | 173 | 7 | 5*** | 8 | 5,0 | 36,0 | 35,0 | 0,1 | 0,2 | 0,1 | |||||
3. gent. | 7 | 6,8 | 185 | 8 | 3 | 8 | 4,5 | 39,2 | 31,8 | 0,5 | 0,3 | -0,2 | |||||
4. gent. | 8 | 6,0 | 180 | 7 | 2 | 8 | 4,7 | 31,6 | 34,0 | 0,3 | 0,3 | 0,0 | |||||
Gns. | 7,0 | 6,4 | 179 | 7,0 | 3,0 | 8,0 | 4,8 | 5,8 | 35,4 | 33,1 | 0,30 | 0,28 | 0,0 | ||||
1. gent. | Plöeger CM4240 pickup-rive | 11,5** | 8,0 | 8,8 | 5 | 4,9 | 149 | 7 | 2 | 7 | 4,6 | 38,3 | 35,3 | 0,3 | 0,2 | -0,1 | |
2. gent. | 7 | 6,9 | 155 | 8 | 5*** | 7 | 4,3 | 38,0 | 32,6 | 0,2 | 0,3 | 0,1 | |||||
3. gent. | 8 | 6,3 | 163 | 8 | 6*** | 7 | 4,2 | 38,8 | 32,6 | 0,2 | 0,2 | 0,0 | |||||
4. gent. | 8 | 6,5 | 172 | 9 | 4*** | 7 | 4,0 | 38,7 | 32,6 | 0,2 | 0,3 | 0,1 | |||||
Gns. | 7,0 | 6,2 | 160 | 8,0 | 4,3 | 7,0 | 4,3 | 5,2 | 38,5 | 33,3 | 0,23 | 0,25 | 0,0 |
Emneord