Det er en stor beslutning at gå fra renavl til krydsningsavl, selvom gevinsten i krydsningsfrodighed kan være stor. Med KombiKryds er det imidlertid muligt at vende tilbage til den renracede malkekvægsbesætning. Den viden kan gøre det nemmere at træffe beslutningen.
For mange mælkeproducenter er det en stor beslutning at gå fra renavl til krydsningsavl. For dem kan krydsningssystemet KombiKryds gøre det nemmere at træffe beslutningen fordi, der er en vej tilbage til den rene besætning, hvis man skulle fortryde.
KombiKryds er kendetegnet ved, at den avlsmæssigt bedste del af besætningen bliver bevaret som en renracet kerne. På den måde er det muligt at komme tilbage til den oprindelige renracede besætning uden at købe kvier. Ud fra et økonomisk og sundhedsmæssigt perspektiv kan det være hensigtsmæssigt at undgå køb af kvier.
I denne artikel vil vi forklare, hvordan det kan lade sig gøre at vende tilbage til den renracede besætning efter, at KombiKryds er anvendt. Hvor lang tid det tager, afhænger af forskellige parametre (se artiklens sidste afsnit).
I dette eksempel tager vi udgangspunkt i en KombiKrydsbesætning, hvor den renracede Holsteinkerne udgør 30 % af dyrene. Den avlsmæssigt dårligste halvdel af hundyrene i kernen bliver insemineret med kønssorteret sæd fra en anden race, f.eks. RDM, for at producere 2-racekrydsninger. 2-racekrydsningerne bliver insemineret med kønssorteret sæd fra en tredje race, f.eks. Jersey, for at producere 3-racekrydsninger. 3-racekrydsningerne bliver insemineret udelukkende med kødkvægssæd. Vi antager, at udskiftningsprocenten er 30.
For at vende tilbage til den renracede besætning kan man vælge en af to strategier: Med tilbagekrydsning og uden tilbagekrydsning. Med tilbagekrydsning mener vi, at nogle krydsningshundyr bliver insemineret med sæd fra tyre af samme race, som dyrene i kernen. Uden tilbagekrydsning betyder, at det udelukkende er de renracede hundyr i kernen, der bliver insemineret med sæd fra tyre af samme race, som dyrene i kernen.
Hvis mælkeproducenten vælger en strategi uden tilbagekrydsning, vil alle hundyr over tid være 100 % renracede. Dyrene i besætningen vil stamme fra de avlsmæssigt bedste hundyr fra den oprindelige Holsteinbesætning. Første trin mod en renracet besætning er at inseminere hele kernen med kønssorteret sæd fra Holsteintyre.
De 2-racekrydsninger og 3-racekrydsninger, der allerede er i besætningen, bliver insemineret i overensstemmelse med KombiKryds-konceptet. Det vil tage 10 år før alle køer i besætningen igen er renracede (Figur 1). I den 10-årige periode vil 2-racekrydsningerne blive erstattet af renracede dyr før 3-racekrydsningerne. 75 % af køerne vil være renracede efter 8 år.
Hvis mælkeproducenten vælger at stoppe med KombiKryds og krydse tilbage til den oprindelige race, vil det tage 8 år før alle køer i besætningen på papiret er renracede (Figur 1). Raceandelen skal være 87,5 % eller højere, for at et hundyr bliver betegnet som renracet. Det tager altså kortere tid at komme tilbage til en Holsteinbesætning med tilbagekrydsning end uden tilbagekrydsning, men det er ikke alle køerne, der vil være 100% renracede.
Første punkt i strategien er at inseminere hele kernen og de 2-racekrydsninger, der allerede er i besætningen, med kønssorteret sæd fra Holsteintyre. Kviekalvene efter 2-racekrydsningerne vil være ¾ Holstein, og de vil kunne få renracet afkom, hvis de bliver insemineret med Holsteinsæd. Det vil tage 7 år, før 75 % af køerne er renracede.
Uanset om du vælger en strategi med eller uden tilbagekrydsning, vil der gå omkring 3 år, før andelen af renracede Holsteinkøer stiger blandt de malkende køer i besætningen, og efter 5 år vil halvdelen af køerne være renracede (Figur 1). Det er først fra og med år 6, at andelen af renracede Holsteinkøer er forskellig for de to strategier.
Vejen tilbage mod en renracet besætning afhænger også af besætningens nøgletal for frugtbarhed og overlevelse, f.eks. drægtighedschancen for de dyr der bliver insemineret med kønssorteret sæd. I eksemplet antager vi, at udskiftningsprocenten er den samme for renracede køer og krydsningskøer. Hvis mælkeproducenten kan favorisere de renracede dyr i udskiftningsstrategien, vil det tage kortere tid at komme tilbage til en renracet besætning. Det vil også tage kortere tid at komme tilbage, hvis den renracede kerne udgør en større andel, end de 30 % vi antager i eksemplet.
Kontakt din avlsrådgiver, hvis du ønsker at høre mere om KombiKryds-konceptet.
Mælkeproducent Arne Østergaard har krydset sine malkekøer siden 2016, og afprøvet flere krydsningssystemer. Hør hans erfaringer i denne podcast, der også giver et samlet portræt af Arne Østergaards bedrift.
Forfattere: Torben Nørremark, VikingDanmark og Julie Clasen, Sveriges Lantbruksuniversitet.
