Lattergas er en stærk drivhusgas som står for ca. halvdelen af markbrugets drivhusgasudledning, men hvor og hvordan dannes lattergas i marken, og hvad kan du gøre for at mindske din udledning? Det kan du høre mere om i videoen nedenfor.
Dansk landbrug har en ambition om at blive klimaneutrale i 2050. For at nå dertil, er vi nødt til at arbejde med mange forskellige virkemidler til reduktion af drivhusgasudledningen fra landbruget samt udvikle nye teknologier. Lattergas udgør næsten halvdelen af markbrugets drivhusgasudledning svarende til 27 pct. af landbrugets samlede drivhusgasudledning. Der er derfor et stort potentiale i og behov for at mindske udledningen af denne gas.
Vi har ganske begrænset viden om mulige virkemidler til at reducere lattergasudledningen uden at reducere produktionen. Der er derfor behov for mere viden om hvad der påvirker lattergasemissionerne fra marken. Det kunne f.eks. være effekten af gylleforsuring, nitrifikationshæmmere eller at begrænse udbringningen af nitratholdig gødning på våd jord.
Efter forskrifter fra IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) beregnes lattergasudledningen fra marken som 1 pct. af tilført N; den såkaldte emissionsfaktor er således 1 pct.. Det betyder i praksis, at den eneste måde hvorpå landbruget kan reducere lattergasemissionen og samtidig blive godskrevet for reduktionen, er ved at mindske N-tildelingen. Derfor er der behov for differentierede emissionsfaktorer, der kan tage højde for de klimatiske og dyrkningsmæssige forhold, som er gældende i Danmark.
Differentierede emissionsfaktorer giver mulighed for at udvikle og anvende nye virkemidler, der kan reducere lattergas-emissionen uden at produktionen skal begrænses. Det giver mulighed for en mere klimaeffektiv produktion. Før Danmark kan indføre differentierede emissionsfaktorer, skal der et stort måleprogram til for at bestemme emissionsfaktorerne for relevante gødningstyper, afgrøder og dyrkningsmetoder under danske forhold. SEGES er med, når Aarhus Universitet påbegynder arbejdet med at udvikle differentierede emissionsfaktorer i 2019 og frem til udgangen af 2022.
Emneord
