Toasting af hestebønner til malkekvæg kan ikke betale sig

Gennem de seneste par år har der været en stigende interesse for hestebønner som alternativ proteinkilde til soja og raps til højtydende malkekøer. Det er specielt økologiske mælkeproducenter som har forsøgt sig med hestebønner, men grundet Arlas lancering af NON-GM mælk er interessen for hestebønner også steget hos konventionelle producenter.
Der har samtidig været betydelig interesse for at toaste hestebønner inden opfodring. Det skyldes, at toastning sænker proteinnedbrydningsgraden i vommen betragteligt samtidig med, at totalfordøjeligheden af protein først bliver påvirket negativt af toastning ved meget høje temperaturer. Den ret lave AAT-værdi i ubehandlede hestebønner stiger derfor ved en toasting (Martinussen et al., 2013), og gør dermed umiddelbart hestebønner mere attraktive som proteinfodermiddel til højtydende malkekøer. De få tidligere undersøgelser, der har set på effekten af toastede hestebønner, har dog vist en negativ effekt (Mogensen et al., 2010) eller ingen effekt (Ramin et al., 2017) på mælkeproduktionen.

Forsøg med 5,5 kilo hestebønner pr. ko om dagen

Et nyt produktionsforsøg fra Aarhus Universitet, Foulum, gennemført i efteråret 2017 har undersøgt effekten af at toaste hestebønner på mælkeproduktionen. Projektet bestod af to romerkvadratforsøg, som blev gennemført samtidigt. I hvert forsøg indgik der 40 køer, og det resulterer således i resultater fra 80 køer, hvor alle køer prøvede alle behandlingerne. Forsøget blev gennemført i en AMS stald, og det var således en PMR, som blev tildelt i Insentic-foderkasser for at måle det daglige foderoptag. De ubehandlede og toastede hestebønner blev valset i en Haybuster og efterfølgende blandet i PMR’en. De ubehandlede hestebønner blev udskiftet 1:1 på tørstofbasis med toastede hestebønner. Forsøget viser dermed den direkte effekt af at toaste hestebønnerne, da resten af rationssammensætningen er fastholdt. Sammensætningen for de to forsøgsrationer med ubehandlede og toastede hestebønner er vist i tabel 1.

Rationen bestod af 60 % grovfoder, hvor fordelingen var 50:50 mellem majsensilage og græsensilage Niveauet af hestebønner pr. ko svarede til godt fem kilo tørstof. Da der ikke indgik andre proteintilskudsfodermidler, kan effekten af hestebønner derfor ikke dækkes eller forstyrres af andre proteinfodermidler.

Toastede hestebønner betød lavere proteinydelse

Resultaterne for tørstofoptagelse og mælkeproduktion i de to forsøg er vist i tabel 2 og tabel 3. Resultaterne fra de to forsøg stemmer ganske pænt overens, og der var ingen stor forskel i tørstofoptagelsen i de to forsøg mellem de to behandlinger. Den største forskel i tørstofoptagelsen ses i forsøg 1, hvor rationen med ubehandlede hestebønner resulterede i en tørstofoptagelse, som var 0,4 kg højere pr. ko om dagen end rationen med toastede hestebønner.

Resultaterne på mælkeproduktionen viser, at der i forsøg 1 var en signifikant højere EKM-ydelse på de ubehandlede hestebønner. Dette skyldes især, at 1. kalvs-køerne havde en markant højere ydelse ved fodring med ubehandlede hestebønner. I forsøg 2 er tendensen den samme – højere EKM-ydelse ved fodring med ubehandlede hestebønner, men forskellen er ikke signifikant. Det var imidlertid forventet, at rationen med toastede hestebønner ville resultere i en højere ydelse på baggrund af den højere AAT-værdi i rationen. Der blev lavet beregninger for AAT og PBV på baggrund af standard tal i NorFor af rationerne, og beregningerne viste en AAT-værdi på 13,2 g/MJ NEL i de ubehandlede hestebønner og 16,3 g/MJ NEL i de toastede hestebønner. I begge rationer var indholdet af råprotein cirka 16,5 procent af tørstof.

Den højere AAT-værdi i rationen med toastede hestebønner har imidlertid ikke resulteret i den forventede højere mælkeproduktion, når man kigger på resultaterne i tabel 2 og 3. Det er bemærkelsesværdigt, at proteinydelsen er lavere ved fodring med de toastede hestebønner i begge forsøg. Proteinprocenten i mælken var også signifikant højere for ubehandlede hestebønner i forsøg 2, mens der ikke var nogen forskel i forsøg 1. Den negative effekt kan skyldes, at effektiviteten af den mikrobielle syntese i vommen blev nedsat som følge af toastningen. En delundersøgelse i forsøget tydede nemlig på, at nedbrydningsgraden i vommen af stivelse fra hestebønnerne også blev nedsat ved toastning.

Toastningen blev foretaget på bønner, der i forvejen var tørret til lagerfasthed. Udover at anvende toastning til at forbedre proteinværdien af hestebønnerne er det også en potentiel metode til at tørre hestebønnerne ned ved høst med højt vandindhold. Med undtagelse af hestebønner fra høståret 2018 kræves der oftest en form for tørring af bønnerne for at gøre dem lagerfaste. Toastningen af fugtige hestebønner forventes at påvirke nedbrydningskarakteristika af især protein sammenlignet med toastning af tørre bønner. Dette undersøges netop i et igangværende projekt på Aarhus Universitet.

Konklusion

På baggrund af de nyeste forsøgsresultater kan det ikke anbefales at ofre penge til toasting, da den ekstra omkostning ikke bliver tilbagebetalt i form af en højere mælkeproduktion. Resultaterne viser således, at ubehandlede hestebønner klarer sig mindst ligeså godt som toastede hestebønner, når man kigger på mælkeproduktionen.

Forfattere:

Martin Øvli Kristensen, Husdyr Innovation, Seges; Finn Strudsholm, Økologi Innovation, Seges;Nikolaj Hansen, Institut for Husdyrvidenskab, AU og Martin R. Weisbjerg, Institut for Husdyrvidenskab, AU