Krat en del af det åbne land

I Danmark tænker vi det åbne land adskilt fra skovenes og mosernes krat og buskadser. Denne opdeling er dels opstået pga. vores brug af landskabet, hvor skovenes funktion traditionelt har været skovbrug, mens det åbne land har været brugt til landbrug i form af dyrkning eller dyrehold. 

En sådan opdeling er dog kunstigt menneskeskabt og uden vores indblanding ville naturen i Danmark i langt højere grad være et mosaiklandskab, hvor åbent land, skov og krat ville blande sig. Krat udgør værdifulde levesteder for mange dyr, planter og svampe og nyere forskning har vist, at de er blandt de mest artsrige naturtyper vi har herhjemme. 

Forklaringen skal findes i krattenes meget forskelligartede opbygning, hvor der indenfor relativt små områder kan være store forskelle i jordens indhold af vand, områdets lys- og skyggeforhold, sammensætningen af træer og buske og ikke mindst forekomsten af dødt ved. 

Krat indeholder værdifuld føde for insekter og dyr

Én af de ting, der gør krattene meget værdifulde for dyr, er de ressourcer de tilbyder dyrene i form af føde. I løbet af foråret blomstrer både pil, tjørn, mirabel, slåen og hyld, hvilket giver nektar og pollen til bier, sommerfugle og andre insekter, mens mange af de samme træer og buske senere på året også sætter frugter i form af bær eller nødder, hvilket især fuglene nyder godt af i løbet af efterårs- og vintermånederne.

Planterne udgør også i sig selv et levested og en fødekilde for adskillige smådyr, der enten lever af at æde af de grønne blade, ved at suge plantesaft eller ved at spise af de svampe, der nedbryder det døde ved. En enkelt plante kan således være hjem for mere end hundrede forskellige specialiserede insekter, hvilket igen giver føde til rovdyr som edderkopper, mariehøns og ikke mindst mange fugle.

Et sted at søge ly 

Sammen med muligheden for at søge føde, fungerer krat også som skjul for mange mindre dyr. Det gælder både pattedyr og fugle, men også mange insekter som fx sommerfugle, der på blæsende dage kan bruge krattet til at søge læ for vinden. 

Det er også i krat og buskads, at mange fugle vælger at bygger deres reder, da krattet er med til enten at skjule reden fra nysgerrige rovdyr eller blot gør det svært for dem, at komme ind til den. Også jordrugende fugle og småpattedyr som dværgmus benytter sig gerne af et tæt krat, hvor de kan bygge deres rede uden frygt for at ungerne tages af rovdyr. Opstår der gren- eller bladdynger i krattet, er det også her pindsvin og andre dyr søger ind for at gå i dvale om vinteren. 

Krat og græssende dyr 

Når man ser krat, som en del af det åbne land, er det også naturligt, at de græssende dyr kommer i nærkontakt med krattene. Det er kun en fordel for naturværdierne i krattene, hvis dyrene giver sig til at spise kviste og blade. De græssende dyr spiser også bark, som de gnaver af stammer og grene. 

Bid i kviste og afskrælning af bark på grene og stammer gør veddet lettere tilgængeligt for svampe, insekter og mosser, så krattene bliver endnu bedre levesteder. Det er en effekt man især ser i områder med helårsgræsning uden tilskudsfodring, hvor dyrene meget ofte spiser bark og grene i løbet af vinteren.