Conservation Agriculture (CA) som alternativ til insekticider i hvede - 2025

I et projekt støttet af Planteafgiftsfonden (PLAF) er forskellen i forekomsten af bladlus og visse nyttedyr i hvedemarker, som har været dyrket efter CA-principperne i flere år og nabomarker, som har været pløjet, blevet undersøgt. Formålet med projektet er at undersøge, om der er flere nyttedyr i CA-dyrkede hvedemarker og derfor muligvis også færre bladlus end i de konventionelt dyrkede marker med pløjning. Projektet er udført i samarbejde med VKST og Velas. 

En tilsvarende undersøgelse har været gennemført i 2024, se artiklen: Conservation Agriculture (CA) som alternativ til insekticider i hvede - 2024.

Sådan blev undersøgelserne i hvedemarker udført

Undersøgelsen blev udført i 24 hvedemarker, som lå nabo til hinanden hos en konventionel landmand, der pløjer, og en CA-landmand. Således var der 12 pløjede marker og 12 CA-marker. 

Der blev opgjort angreb af bladlus og forekomst af visse nyttedyr (mariehøns, svirrefluer, snyltehvepse og guldøjer) på planterne. Bladlusangrebet blev bedømt i vækststadium 71 (omkr. 18. juni til 27. juni) og ca. to uger senere. Ved 2. bedømmelse blev forekomsten af nyttedyr ligeledes bedømt. Bedømmelserne blev udført ca. 45 m inde i begge marker. I hver mark blev bladlus og nyttedyr bedømt i 10 registreringspunkter, se markskitsen i figur 1. 

Resultater af markundersøgelserne

I tabel 1 ses gennemsnittet af bladlusangrebene i vækststadium 71 og ca. to uger senere. 

Det fremgår af tabel 1, at der har været relativ svage angreb af bladlus i de fleste marker. Det højeste bladlusangreb blev set ved Ølsted, hvor der i st. 71 var 49 procent angrebne strå i CA-marken og 8 procent angrebne strå i den konventionelle mark. De vejledende bekæmpelsestærskler for bladlus i vinterhvede til og med vækststadium 73 er 40 pct. angrebne strå, hvis der ikke er behov for svampebekæmpelse og 25 pct. angrebne strå, hvis der samtidig er behov for svampebekæmpelse.

En statistisk analyse har vist, at der ikke er sikre forskelle i angrebene af bladlus i de to dyrkningssystemer. I 2024 blev en tilsvarende undersøgelse gennemført i 20 hvedemarker. Her var også relativ svage angreb af bladlus, og der blev heller ikke fundet sikre forskelle på bladlusangrebene i de to dyrkningssystemer. Der er yderligere udført en statistisk analyse af data fra både 2024 og 2025, som heller ikke viser en statistisk sikker forskel. 

I figur 2 ses logaritmen til bladlusangrebene ca. 2 uger efter vækststadie 71. Logaritmen er vist for at opnå varianshomogenitet.

Af tabel 2 fremgår, at der kun blev fundet relativ få nyttedyr i markerne generelt, og der var ikke nogen sikker forskel i antallet mellem de pløjede marker og CA-markerne. Samme resultat blev fundet i undersøgelsen i 2024. Der er kun bedømt nyttedyr på planterne. Følgende nyttedyr er bedømt: mariehøns, svirrefluer, snyltehvepse og guldøjer. En deltager i undersøgelsen har angivet, at det kan være svært at opgøre antallet af nyttedyr, fordi nyttedyrene kan falde af ved berøring af planterne.

Konklusion

Andre undersøgelser har vist, at der ved CA-dyrkning er flere løbebiller, snyltehvepse og springhaler (føde for andre nyttedyr). Der er ikke udført undersøgelser som viser, om der er forskel på behovet for skadedyrsbekæmpelse ved CA-dyrkning hhv. konventionel dyrkning med pløjning. 

I denne undersøgelse er der ikke fundet sikre forskelle på bladlusangrebene og forekomsten af visse nyttedyr i hveden ved konventionel dyrkning med pløjning hhv. dyrkning efter CA-principperne. Der har generelt været relativt svage angreb af bladlus i forsøgene.