Kvæg

Tilbageholdt efterbyrd hos kvæg kan forebygges og afhjælpes

Andelen af tilbageholdt efterbyrd i kvægbesætningen, kan være en god indikator for, i hvilken grad køernes immunsystem er hæmmet efter kælvning.

Viden om

Set fra landmandens synspunkt, er hvert tilfælde af tilbageholdt efterbyrd forbundet med et økonomisk tab, som følge af udgifter til dyrlæge, ydelsestab, huldtab, forringet reproduktion og øget risiko for udsætning.

Tilbageholdelse af fosterhinder kan opstå på baggrund af både infektiøse problemer og af stofskifteproblemer eller stress, som påvirker immunsystemet negativt.

Derfor rammes nogle køer af tilbageholdt efterbyrd

Fra naturens hånd er koens immunsystem under pres omkring kælvning, hvor koncentrationen af stresshormonet cortisol stiger, alene på grund af kælvningen.

Hvis koen samtidig er udsat for andre stressfaktorer, som fx dårlige kælvningsfaciliteter, overbelægning eller kælvningshjælp, ses yderligere en stigning i cortisolkoncentrationen og adrenalin, som påvirker livmoder og bør, og øger risikoen for at fosterhinderne ikke udstødes.

Tilbageholdt efterbyrd defineres, som hel eller delvis tilbageholdelse af fosterhinder hos køer i mere end 12 - 24 timer efter kælvning.

Indenfor 6-9 timer efter fødslen, vil fosterhinder, der bliver i børen, begynde at gå til grunde og udgøre et uheldigt dyrkningsgrundlag for forskellige bakterier. Disse bakterier kan i sidste ende forårsage akut børbetændelse og / eller senere klinisk eller subklinisk børbetændelse, som forsinker koens cykliske aktivitet efter kælvning og påvirker drægtighedschancen ved 1. inseminering negativt.

Stor forskel på, hvor syg koen bliver af tilbageholdt efterbyrd

Litteraturen viser varierende resultater ved behandling for efterbyrd. I nogle tilfælde bliver koen ikke systemisk syg, og kommer sig fint. I andre tilfælde viser koen sygdomstegn, får feber og er dermed behandlingskrævende. Den bedste strategi er besætningsspecifik, og følges løbende op via sparring med dyrlægen. Målet er, at syge køer behandles rettidigt, samtidig med at der, samlet set, ikke anvendes mere antibiotika end højst nødvendigt.

Variationsbredden i antallet af registreringer for tilbageholdt efterbyrd i Danmark er fortsat stor, og er stort set uændret de sidste 6-8 år. Det skyldes i nogen grad forskelle i behandlingsstrategi, men afspejler også reelle forskelle i problemets omfang. Hvis tilfældene af tilbageholdt efterbyrd ikke kan relateres til enkeltkøer med et vanskeligt kælvningsforløb, men er et besætningsproblem på tværs af laktationsnumre, kan det være en indikator for, at køernes immunsystem er alvorligt presset efter kælvning, og der er god grund til at fejlfinde mere bredt for at rette op på de nødvendige managementprocedurer.