Økonomi og ledelse

SKATM-2013-23-01. Erstatning. Tab af erhvervsevne. A-indkomst

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af erstatningsbeløbet som A-indkomst, og dermed ikke skattefrihed, selv om beløbet blev udbetalt som et engangsbeløb.

Afgørelse:

Landsskatterettens kendelse 12-0190726 af 22. januar 2013.

Resumé:

A var i 1997 udsat for en arbejdsulykke. Den Sociale Ankestyrelse tilkendte A, ved en afgørelse i 2000, en erstatning for varigt mén, men godkendte ikke erstatning for tab af erhvervsevne.

På grundlag af to domme, afsagt af Højesteret i 2002 og 2003, som underkendte Den Sociale Ankestyrelses fortolkning af erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven, genoptog Arbejdsskadestyrelsen A’s sag. Ved en afgørelse af 10. februar 2006 tilkendte Arbejdsskadestyrelsen A erstatning for tab af erhvervsevne med virkning fra 1. december 1999.

Erstatningen blev fastsat som en månedlig erstatning tilbage til 1. december 1999 og frem til 31. marts 2006.

Det samlede erstatningsbeløb var opgjort til 1.148.852 kr., som blev udbetalt i 2006, henholdsvis 31. januar og 31. marts, som et éngangsbeløb. Arbejdsskadestyrelsen havde indeholdt A-skat af beløbet. Der skal ikke indeholdes AM-bidrag af erstatninger for erhvervsevnetab.

A klagede ved brev af 4. maj 2006 til Arbejdsmarkedsstyrelsen over, at erstatningsbeløbet, der blev udbetalt henholdsvis den 31. januar og 31. marts, ikke var blevet kapitaliseret til et engangsbeløb, hvorved beløbet ville have været skattefrit.

Arbejdsskadestyrelsen afslog anmodningen, og A indbragte afslaget for Ankestyrelsen, som fandt, at der ikke var grundlag for genoptagelse af spørgsmålet om kapitalisering på et ikke lovhjemlet grundlag. A indbragte ikke Ankestyrelsens afgørelse for domstolene.

A anmodede SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for 2006 med anmodning om, at erstatningsbeløbet på 1.148.852 kr. skulle anses for et skattefrit kapitaliseret engangsbeløb.

SKAT bemærkede, at beløbet på i alt 1.148.852 kr., som A fik udbetalt i 2006, var fremkommet som en sammenlægning af de månedlige ydelser, som A havde krav på for perioden 1. december 1999 - 31. marts 2006. Der var ikke tale om et kapitalbeløb. En kapitalisering ville have medført udbetaling af et lavere beløb end summen af de månedlige udbetalinger.

Arbejdsskadestyrelsen har afvist at kapitalisere med tilbagevirkende kraft med den begrundelse, at der ikke var hjemmel til en sådan kapitalisering.

SKAT afslog A’s anmodningen om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2006.

Landsskatteretten bemærkede, at A ikke fik Arbejdsskadestyrelsens tilladelse til at få de løbende allerede forfaldne ydelser på i alt 1.148.852 kr. omregnet til et kapitalbeløb. Og Ankestyrelsens afgørelse er endelig, da afgørelsen ikke blev indbragt for domstolene.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og var enig i, at de sammenlagte løbende ydelser på 1.148.852 kr. var skattepligtige som A-indkomst i 2006.

Ud over ovennævnte erstatning fik A af Arbejdsskadestyrelsen tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne med fremtidig virkning. Dette beløb blev kapitaliseret som et engangsbeløb på 1.030.925 kr., opgjort pr. 1. april 2006. Det kapitaliserede engangsbeløb er skattefrie.

Bemærkninger fra Videncentret for Landbrug:

Om beskatning af erstatninger fremgår blandt andet følgende af Den juridiske vejledning 2013-1, C.A.3.7:

”Regel

Der er ikke specifikke skatteretlige regler, der generelt regulerer beskatning af erstatninger eller kompensationer. Udgangspunktet for, hvordan erstatninger er beskattet, følger derfor af de grundlæggende principper i statsskatteloven. Se SL §§ 4-6. Se afsnit C.A.1 om principperne for personers indkomstopgørelse.

For at afgøre beskatningen af en erstatning, skal man skelne mellem, om erstatningen er

a) en løbende ydelse eller

b) et engangsbeløb.

Ad a) Erstatning er en løbende ydelse

Hvis erstatningen bliver udbetalt som en løbende ydelse, er det et løbende afkast, der har karakter af indkomsterhvervelse, hvilket er skattepligtigt efter SL § 4.

Ad b) Erstatning er et engangsbeløb

Hvis erstatningen er et engangsbeløb, skal erstatningen beskattes på samme måde som det, den træder i stedet for.

Hvis erstatningen er en kompensation for en del af indkomstgrundlaget, er den skattefri. Se SL § 5.

Hvis erstatningen derimod er en kompensation for et tab i det løbende afkast/indkomsterhvervelse, er den skattepligtig. Se SL § 4.

Erstatning for tab af erhvervsevne ydet som engangsbeløb er skattefri, fordi den træder i stedet for en del af indkomstgrundlaget. Tilsvarende gælder for erstatninger udbetalt som engangsbeløb, der kompenserer for retsstridige krænkelser af mere immateriel karakter, som fx svie og smerte, varigt mén og tort.”

”Erstatning efter lov om arbejdsskadesikring

Efter lov om arbejdsskadesikring betales erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade. Loven dækker:

  • Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.
  • Erstatning for tab af erhvervsevne
  • Godtgørelse for varigt mén
  • Overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald
  • Erstatning for tab af forsørger
  • Godtgørelse til efterladte.

Beskatningen af de forskellige erstatninger afhænger som udgangspunkt af sondringerne ovenfor om løbende ydelser eller engangsbeløb, og hvad erstatningen træder i stedet for. i LL § 7, nr. 20 er der hjemmel til skattefritagelse af bestemte engangsudbetalinger.”

”Renter i forbindelse med erstatning

I forbindelse med erstatninger kan skadelidte få renter fra skadestidspunktet og til betaling sker. Renter er indkomstskattepligtige som kapitalindkomst uanset erstatningens eller godtgørelsens art. Se SL § 4, litra e og PSL § 4, stk. 1, nr. 1.

En erstatning for en personskade kan blive udbetalt som et samlet beløb, hvor erstatningen er tillagt renter fra det tidspunkt, hvor skaden skete og indtil udbetalingen. I så fald kan modtageren af beløbet vælge at fordele renteindtægten over den periode, den vedrører, hvis SKAT må genoptage skatteansættelsen for de relevante år. Se LL § 5, stk. 6.”

Reference:

Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2
Statsskatteloven §, 1. led
Ligningsloven (LL) § 7, nr. 20
Bekendtgørelse af kildeskatteloven nr. 1403 af 7. december 2010, § 46
Bekendtgørelse om kildeskat nr. 1159 af 3. december 2012, § 18, nr. 9
Bekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 af lov om arbejdsskadesikring, § 27
Den juridiske vejledning 2013-1, C.A.3.7

Kildehenvisning:

SKM-2013-109

Indkomstår:

2006
1999-2005

Afgørelse i fuld tekst:

Landsskatterettens kendelse 12-0190726 af 22. januar 2013.
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet As anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006 med den virkning, at erstatning for tab af erhvervsevne, der er udbetalt i 2006 for perioden 1. december 1999 - februar 2006 på i alt 1.148.852 kr., er fastholdt beskattet som A-indkomst.
Landsskatterettens afgørelse
SKAT har ikke imødekommet anmodningen om genoptagelsen af skatteansættelsen for 2006.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger
A blev den 12. oktober 1997 udsat for en arbejdsulykke. Den 21. januar 1998 genoptog A sit arbejde, men som skånetjeneste, hvor han oppebar løn som tidligere bortset fra et månedligt tillæg på ca. 1.855 kr. for aktiv tjeneste. Med virkning fra 1. december 1999 blev A bevilliget et fleksjob. Den Sociale Ankestyrelse tilkendte ved en afgørelse af 13. november 2000 A erstatning for varigt mén, men godkendte ikke erstatning for tab af erhvervsevne med den begrundelse, at A efter en sygeperiode fortsatte i skånejob, hvor han oppebar løn som tidligere bortset fra det nævnte tillæg for aktiv tjeneste.

Arbejdsskadestyrelsen genoptog som følge af, at Højesteret i 2 domme afsagt i 2002 og 2003 havde underkendt Den Sociale Ankestyrelses fortolkning af erstatningsansvarslovens § 5 og arbejdsskadesikringslovens § 32, As sag. Ved en afgørelse af 10. februar 2006 tilkendte Arbejdsskadestyrelsen A erstatning for tab af erhvervsevne med virkning fra 1. december 1999, hvor han startede i flexjob.

Følgende fremgår af afgørelsen af 10. februar 2006:

"Vi vurderer nu, at Deres tab af erhvervsevne er 60 procent.
Vi har besluttet, at erstatningen, der udbetales en gang hver måned, skal have virkning allerede fra 1. december 1999, hvor De overgik til fleksjob.
Den første udbetaling af den fremtidige ydelse vil ske den 1. februar 2006. Beløbet udgør månedligt 15.858 kr. Dette beløb reguleres den 1. januar hvert år og beskattes som almindelig indkomst.
Da erstatningen skal løbe fra 1. december 1999 bliver der tale om et yderligere beløb udover den kommende månedsvise udbetaling. Af dette beløb skal der også betales kildeskat.
I perioden fra 1. december 1999 til 28. februar 2000 udgør den løbende ydelse 15.858 kr. månedligt.
I perioden fra den 1. marts 2000 til 31. december 2005 udgør den månedlige ydelse 15.506 kr."

Ved udbetalingsspecifikation af 31. januar 2006 meddelte Arbejdsskadestyrelsen A, at styrelsen i februar 2006 ville indsætte 614.425 kr. på As konto. Beløbet er specificeret således:

 
Tekst Ydelse Fradrag
Periodens beløb 15.858,00 kr.  
Tilgodehavende for 0300-0106 1.101.278,00 kr.  
A-skat: brutto - træk 45   502.711,00 kr.
 Til disposition 614.425,00 kr.  

Ved udbetalingsspecifikation af 31. marts 2006 meddelte Arbejdsskadestyrelsen A, at styrelsen i april 2006 ville indsætte 34.888 kr. på As konto. Beløbet er specificeret således:

Tekst Ydelse Fradrag
 Periodens beløb 15.858,00 kr.  
Tilgodehavende for 0300-0106 47.574,00 kr.  
A-skat: brutto - 45   28.544,00
 Til disposition 34.888,00  

A havde forinden i et brev af 17. januar 2006 bedt Arbejdsskadestyrelsen om maksimal kapitalisering af erstatningen for tab af erhvervsevne. Den 17. marts 2006 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om kapitalisering af de løbende ydelser, som A havde krav på i fremtiden. Arbejdsskadestyrelsen opgjorde kapitalbeløbet pr. 1. april 2006 til 1.030.925 kr. Den 18. april 2006 indsatte Arbejdsskadestyrelsen 1.030.925 kr. på As bankkonto.

I et brev af 4. maj 2006 rettede A via sin advokat henvendelse til Arbejdsskadestyrelsen vedrørende bl.a. kapitalisering af de beløb, som A havde fået udbetalt den 31. januar 2006 og den 31. marts 2006 for perioden 1. december 1999 - februar 2006. Af brevet fremgår, at advokaten er opmærksom på bestemmelsen i arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 4, hvorefter kapitalisering af de månedlige ydelser kun kan ske for fremtiden.

Ved brev af 10. maj 2006 meddelte Arbejdsskadestyrelsen A, at omsætningstidspunktet altid er et nutidigt eller fremtidigt tidspunkt, og at en kapitalisering af en løbende erstatning vil sige, at nutidsværdien af alle fremtidige løbende ydelser tilbageregnes til nutidsværdien og udbetales i form af ét samlet kapitalbeløb.

A indbragte Arbejdsskadestyrelsens afslag på kapitalisering af de modtagne ydelser for perioden december 1999 - februar 2006 for Folketingets Ombudsmand, der ved brev af 2. april 2008 meddelte A, at Ombudsmanden ikke kunne tage stilling til spørgsmålet om kapitalisering, idet klageadgangen til Ankestyrelsen ikke var udnyttet.

A indbragte den 13. januar 2010 Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 10. maj 2006 for Ankestyrelsen, der den 14. marts 2011 traf afgørelse i sagen. Ankestyrelsen fandt, at der ikke var grundlag for genoptagelse af spørgsmålet om kapitalisering på ulovbestemt grundlag. A indbragte ikke Ankestyrelsens afgørelse for domstolene.

A selvangav i 2006 i selvangivelsesfelt 16 et beløb på 1.228.426 kr. Den 23. juli 2007 blev der udskrevet en årsopgørelse nr. 1, der viste en skattepligtig indkomst på 1.468.872 kr. og en restskat før og efter procenttillæg på hhv. 101.807,51 kr. og 108.933,00 kr.

Den 9. juni 2008 blev der udskrevet en årsopgørelse nr. 2. Denne årsopgørelse blev udskrevet, fordi SKAT havde ændret As indkomst med 10.693 kr. vedrørende ikke selvangivet kapitalindkomst på 10.693 kr.

Den 6. november 2008 klagede A til SKAT over årsopgørelse nr. 1. Følgende fremgår af klagen:

"Mit tilgodehavende for erhvervsevnetab fra arbejdsforsikringen fra dato den 1. december 1999 til den 29. februar 2006 var kr. 1.148.852,- der blev udbetalt som et engangsbeløb udregnet på baggrund af en månedlig indtægt. Fra dette beløb er der fratrukket 531.255 kr., - i alm. indkomstskat. Der er herefter yderligere opkrævet en restskat på 204.280 kr., - grundet reglerne for topskat.

Det skal bemærkes, at jeg i perioden fra skadetidspunkt indtil Arbejdsskadestyrelsens endelige afgørelse ved årsskiftet 2005/2006 havde et månedligt indtægtstab på kr. 1.855,- hvilket er dokumenteret. Hvis nødvendigt kan dokumentation fremsendes.

Med henvisning til, at der ikke har været tale om nogen løbende udbetaling af erstatning, blev Arbejdsskadestyrelsen anmodet om at kapitalisere det ovennævnte erstatningsbeløb i lighed med det beløb, som jeg løbende skal have udbetalt indtil mit 65. år. Dette blev afvist med henvisning til afgørelse fra Landsskatteretten - som eneste begrundelse.

Ved gennemlæsning af relevante love og bekendtgørelse - herunder kildeskatteloven og dens bekendtgørelse nr. 1520 (kildeskattebekendtgørelsen) § 17, stk. 1, nr. 8 fremgår, at løbende ydelser i henhold til arbejdsskadeforsikring henregnes til A-indkomst. Der er i mit tilfælde for perioden fra skadestidspunkt indtil den 29. februar 2006 absolut ikke tale om løbende udbetalinger, men i stedet faktisk tale om en engangsudbetaling, og jeg skal derfor anmode om, at SKAT handler derefter.

I øvrigt med henvisning til ovenstående har jeg indtryk af, at der er et paradoks forskellige statsinstitutioner imellem derved, at Arbejdsskadestyrelsen benævner en ting for noget, som det ikke er, hvorefter skatteforvaltningen handler efter det forkert oplyste. På den anden side nægter Arbejdsskadestyrelsen at kapitalisere et tilgodehavende beløb med henvisning til en afgørelse truffet af Landsskatteretten med baggrund i forkerte oplysninger meddelt af Arbejdsskadestyrelsen."

SKAT anså klagen som en anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006. Den 18. juni 2009 fremsendte SKAT forslag til afgørelse om ikke at genoptage skatteansættelsen. A anmodede om og fik udsættelse med at fremkomme med en indsigelse, indtil Arbejdsskadestyrelsen, Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand havde truffet afgørelse.

A indbragte Ankestyrelsens afgørelse af 14. marts 2011 for Folketingets Ombudsmand, som ved brev af 29. juni 2011 meddelte A, at han ikke agtede at iværksætte en undersøgelse.

A bad den 10. januar 2012 Folketingets Ombudsmand om at genoverveje sin beslutning af 29. juni 2011 om ikke at iværksætte en undersøgelse. A bad samtidigt Folketingets Ombudsmand om at meddele ham fri proces til en retssag mod Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen og/eller SKAT.

Folketingets Ombudsmand meddelte ved brev af 17. januar 2012 A, at As henvendelse ikke gav ham anledning til at genoptage behandlingen af den henlagte sag. Folketingets Ombudsmand vejledte samtidigt A om, at afgørelser om fri proces træffes af Civilstyrelsen med klageadgang til Procesbevillingsnævnet.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for 2006. Der er ikke grundlag for at behandle erstatningen for perioden 1. december 1999 - 1. marts 2006 som et skattefrit kapitaliseret engangsbeløb. Efter gældende praksis, jf. Ligningsvejledningen afsnit A.B.4.4.1.1., er erstatninger for tab af erhvervsevne, der udbetales løbende, altid skattepligtige. Erstatninger, der udbetales som engangsbeløb, er skattefri.

Landsskatteretten har i en afgørelse, gengivet i SKM2003.525.LSR, truffet afgørelse om, at en erstatning for tab af erhvervsevne, der i 2001 blev udbetalt som månedlige ydelser for perioden 18. oktober 1996 - 31. august 2001, ikke var en skattefri engangsudbetaling.

Beløbet på i alt 1.148.852 kr., som A fik udbetalt i 2006, er fremkommet som en sammenlægning af de månedlige ydelser, som A havde krav på for perioden 1. december 1999 - 31. januar 2006. Der er ikke tale om et kapitalbeløb. En kapitalisering ville have medført udbetaling af et lavere beløb end summen af de månedlige udbetalinger.

At der ikke er tale om en betaling af et kapitaliseret beløb understøttes af, at Arbejdsskadestyrelsen netop har afvist at kapitalisere med tilbagevirkende kraft med den begrundelse, at der ikke er hjemmel til en sådan kapitalisering.

SKAT kan i øvrigt ikke tage hensyn til, om Arbejdsskadestyrelsen burde have foretaget kapitalisering med virkning fra 1. december 1999. Det er tilsvarende uden betydning for stillingtagen til skattepligten, at Arbejdsskadestyrelsen først traf en forkert afgørelse.

Det afgørende er, at engangsbeløbet er en sammenlægning af skattepligtige løbende ydelser, som A i henhold til Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for 2006 har erhvervet ret til.

SKAT har efterfølgende tilkendegivet, at SKAT ikke har opkrævet et procenttillæg på ca. 34.000 kr., og at det ikke har været muligt for SKAT at identificere det påståede beløb.

As påstand og argumenter

A har nedlagt påstand om, at SKAT tilpligtes at genoptage As skatteansættelse for 2006. Sagen drejer sig om beskatning af et kapitalbeløb på 1.148.852 kr., som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt som erstatning for en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen har uberettiget indeholdt A-skat. Der er først indeholdt 45 pct. Efterfølgende er der indeholdt yderligere 15 pct. SKAT har uberettiget ikke tilbagebetalt A-skatten og har beregnet procenttillæg af restskatten. Beløbet er fremkommet på grundlag af, at Arbejdsskadestyrelsen i 1999 traf en forkert afgørelse. Uagtet Højesteretsafgørelsen fra 2003 rettede Arbejdsskadestyrelsen først for sig i 2006. På grundlag heraf har SKAT beregnet/opkrævet et rentebeløb på ca. 34.000 kr., hvilket er sket på grundlag af en påstået skattegæld, som er fiktiv. SKAT har ikke behandlet klagen over inddrevne renter af fiktiv skattegæld. Dersom Arbejdsskadestyrelsen havde truffet den rigtige afgørelse i 1999 havde A haft mulighed for at undgå at betale topskat. A har ikke fået tilladelse til med tilbagevirkende kraft at indbetale på en kapitalpension med virkning for indkomståret 2006.

Det har formentlig ikke været Højesterets intentioner, at man som arbejdsskadet borger i Danmark skal stilles ringere økonomisk, end hvis Arbejdsskadestyrelsen havde truffet den rigtige afgørelse i 1999. Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at man ikke kan kapitalisere et erstatningsbeløb med tilbagevirkende kraft under henvisning til, at noget sådant ikke er lovbestemt. Henset til ovenstående har det ikke været muligt at finde oplysninger, der støtter, at det er lovbestemt, at man i overensstemmelse med loven kan beskatte "løbende ydelser med tilbagevirkende kraft". I øvrigt har en kompetent dansk sprogkyndig underviser udtalt, at udtrykket løbende udbetaling med tilbagevirkende kraft ingen retsgyldighed har.

Der bør ske en kapitalisering af erstatningsbeløbet fra 1999, idet A ikke skal bøde for en forkert anvendt praksis i Arbejdsskadestyrelsen. Ankestyrelsens begrundelse for afslaget er, at det er spekulativt, hvorvidt A ville søge om kapitalisering. Der er noget, der trænger til at blive ændret, dersom en normalt begavet borger ikke kan varetage sine interesser, uden at interessevaretagelsen kaldes spekulativ.

A har i øvrigt for Landsskatteretten fremført de samme anbringender som for SKAT.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Efter statsskattelovens § 4, 1. led, betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter som skattepligtig indkomst.

Erstatninger beskattes som udgangspunkt på samme måde som det tab, der erstattes.

Indeholdelsespligten for A-skat fremgår af § 46 i dagældende lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005 af kildeskatteloven.

Det fremgår af § 17, stk. 1, nr. 8 b i dagældende lovbekendtgørelse nr. 1520 af 14. december 2006 af bekendtgørelse om kildeskat, at løbende ydelser i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade anses som A-indkomst.

Det lægges til grund at Arbejdsskadestyrelsen efter at have genoptaget As erstatningssag i 2006 tilkendte A erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Erstatningen blev fastsat som en løbende månedlig ydelse med virkning fra december 1999. Det omtvistede beløb på i alt 1.148.852 kr., som A primo 2006 fik udbetalt, udgjorde en sammenlægning af de tilkendte månedlige ydelser for perioden december 1999 - februar 2006.

A bad om, men fik ikke Arbejdsskadestyrelsens tilladelse til at få de løbende allerede forfaldne og betalte ydelser på i alt 1.148.852 kr. omregnet til et kapitalbeløb. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse blev efterfølgende stadfæstet af Ankestyrelsen. Ankestyrelsens afgørelse er ikke indbragt for domstolene, hvorfor Ankestyrelsens afgørelse er endelig.

Allerede derfor udgjorde udbetalingen af 1.148.852 kr. i 2006 ikke, som påstået af A, et kapitalbeløb, og Landsskatteretten er enig med SKAT i, at de sammenlagte løbende ydelser er skattepligtige som A-indkomst. Det forhold, at A i 2006 betalte topskat, fordi han ikke i 2006 indbetalte på en pensionsordning eller anmodede SKAT om at få de månedlige ydelser tilbageført til de indkomstår, de vedrører, er uden betydning for spørgsmålet om skattepligt. Landskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse i sin helhed.