Kan naturen finde vej i lavbundsprojekter?

Som følge af den grønne trepart, se Aftale om et Grønt Danmark, skal kulstofrige lavbundsjorde i store dele af det danske landskab genskabes som vådområder. De primære formål med at genetablere lavbundsjorderne er at tilbageholde klimagasser i jorden og sikre, at næringsstoffer fra landbruget i højere grad forbliver i landskabet og ikke skylles ud i fjorde og kystnære havområder. 

Udover lavbundsjordene bliver der over den næste årrække udtaget arealer til rejsning af skov og omlægning til urørt skov. Herudover er det planlagt, at der skal omlægges produktionsarealer til 10.000 ha natur.

Fokuserer man på aftalens mål for kulstofrige lavbundsjorde bliver det tydeligt, at der skal gennemføres en lang række projekter overalt i landet. I aftalen peges der på, at der samlet skal udtages 70.000 ha lavbundsjorde og 70.000 ha randarealer. Disse i alt 140.000 ha skal udtages igennem større lavbunds- og vådområdeprojekter, hvor der fokuseres på hele ådale, hvori den naturlige hydrologi genskabes f.eks. ved at fjerne dræn og grøfter.

Lavbundsprojekter er oplagte bud på genopretning af store sammenhængende naturarealer

For at bremse biodiversitetstabet peges der i Biodiversitetsrådet på et stort behov for at sikre større sammenhængende naturarealer. Her giver lavbundsprojekterne netop mulighed for at binde større arealer sammen og søge den nødvendige støtte til at genoprette og beskytte de naturlige processer på stor skala. 

Der er potentielt mange relevante processer på lavbundsjorde, som kan bidrage til at sikre truede arters levesteder og dermed naturen i landskabet. Relevante genopretningstiltag omfatter blandt andet udsætning af store græssende dyr samt genopretning af naturlig hydrologi – f.eks. en naturlig vandstand og naturlig strømning af vand i landskabet. Herudover er et udgangspunkt med naturlig næringsstatus relevant, og vil kunne opnås med topjordsfjernelse, inddragelse af højjord og omdirigering af næringsrigt vand. Desværre er det vanskeligt at søge midlerne til at realisere disse tiltag.

Formanden i biodiversitetsrådet Signe Normand har på biodiversitetsrådets konference udtalt at ”der mangler finansiering til at forbedre naturkvaliteten. Den grønne trepart kan give os lidt mere natur men ikke bedre natur”. Med denne udtalelse hentydes der til, at den grønne trepart, primært er en aftale til forbedring af vandmiljøet i kystvande og til reduktion i klimagas udledning, og i mindre grad har fokus på biodiversiteten på land. 

De udfordringer som treparten skal håndtere kan grundlæggende deles op i fire - natur, klima, vandmiljø og grundvandsbeskyttelse. Gennem ordningerne i den grønne trepart får klima og vandmiljø en større håndsrækning, mens natur og biodiversitetskrisen ikke er prioriteret i samme grad. Der er mange interesser i det danske landskab, om det så er VE-anlæg, industri, natur, drikkevand, infrastruktur, landbrug eller andet, derfor er det vigtigt at multifunktionalitet tænkes ind med synergieffekter og fælles løsninger. Under naturgenopretningsprojekter er reetablering af Naturlig hydrologi (se faktaboks om naturlige processer) ofte en stor budgetpost, men gennem midler fra den grønne trepart er det nu muligt at vådlægge større arealer. 

På trods af det store skridt hen mod at skabe rammerne for en positiv naturudvikling, vil områderne uden yderligere fokus og finansiel understøttelse af de øvrige naturlige processer kun - som Signe Normand udtrykker det – give os lidt mere natur men ikke bedre natur.

På de etablerede lavbundsprojekter ville det være oplagt at indtænkte naturgenopretningstiltag fra start, fx at inkludere mere tørre arealer og arealer hvor dyrene kan søge læ hvis man ønsker at naturen skal gavnes med helårsgræsning.

Ifølge EU's Biodiversitetsstrategi er Danmark og de andre EU-lande opfordret til at ”bidrage til det fælles mål om beskyttelse af 30 % af EU’s land- og havareal, heraf 1/3 strengt beskyttet”. Disse mål er på EU niveau, men det er i den politiske aftale nævnt, at de enkelte medlemslande skal bidrage med en rimelig andel af deres areal. Biodiversitetsrådet har givet et bud på en definition af de to begreber; Beskyttede og strengt beskyttede naturområder. 

I denne definition vurderes det at den grønne trepart i sin nuværende udformning kun vil øge arealet med beskyttede naturområder med 2 %, og at de midler (0,35 mia. kr.) der er dedikeret til biodiversitetsformål i form af naturnationalparker bidrager med 0,2 % af Danmarks areal. I dag anses 1,6 % af Danmarks landareal, som værende beskyttet natur. 

I forhold til målet om 30 % beskyttet natur er vi efter gennemførslen af den grønne trepart stadig kun på 3,8 %. Hvis vi som samfund ønsker at nå målet, vil det med andre ord betyde, at der skal findes yderligere 26,2 % (16,2 % som beskyttet og 10 % som strengt beskyttet). Med fordel kunne multifunktionaliteten på lavbundsjorde udnyttes, så der i fremtiden ikke skal tages endnu mere landbrugsjord ud af drift i bestræbelsen på at løse udfordringerne med klima, miljø og natur.

Næringsstoffer kan være en kæp i hjulet på høj naturkvalitet i lavbundsområderne

Fokuserer vi på næringsstofferne i landskabet, kan vigtigheden af at indtænke naturen i lavbundsprojekterne blive mere konkret. Lavbundsarealerne indeholder ofte mange næringsstoffer som føres med overfladevand og grundvand, der strømmer til fra de dyrkede områder i oplandet. Fordi lavbundsarealerne generelt er stærkt næringsberigede, og fordi der ofte ikke er græsning på arealerne, vinder de hurtigst voksende plantearter som regel, og arealerne bliver meget monotone og artsfattige – særligt hvad angår de truede arter som er i nedgang og generelt ikke trivedes i det åbne land. 

For bedst at sikre naturkvaliteten af sådanne arealer er det nødvendigt at genoprette en eller flere processer. 

Græsning kan f.eks. bidrage med at holde nogle af de mest hurtigt voksende planter nede. Det kan også give lys til jordbunden, herunder særligt i vinterperioden, hvor førne opbygningen kan bremses af dyrenes tråd og fouragering. 

Naturlig hydrologi er en anden naturlig proces som altid etableres i et vist omfang i lavbunds- og vådområdeprojekter. Naturlig hydrologi kan måske lyde lidt flyvsk, men handler grundlæggende om at stoppe dræning og genoprette vandløb, så de er i niveau med omgivelserne (ikke nedgravet) og frit kan tilgås af græssende dyr, der måtte være i området. Denne udvidelse af overgangszonen mellem vandløb og terrestrisk areal samt dyrenes fysiske forstyrrelser vil gavne arter, som netop er afhængige heraf. Ligesom et dynamisk vandløb, hvor materiale flytter sig langs brinkerne (naturlig erosion), kan bidrage til et mere snoet og varieret vandløb. 

Effekten på eksisterende natur

Beskyttet og målsat natur er et opmærksomhedspunkt, ikke en uoverskuelig forhindring.
Når større arealer lægges våde, introduceres der også en direkte strøm af næringsstoffer fra oplandet. En omfordeling af næringsstoffer i landskabet kan give udfordringer for den eksisterende natur. 

En vigtig del af forundersøgelserne til et lavbundsprojekt handler netop om at kortlægge den berørte natur og så vidt muligt mindske den negative indflydelse fra vådlægningen. Ofte vil der være tale om meget begrænsede berørte naturværdier, da store dele af disse lavbundsarealer, som nævnt, allerede er stærkt næringsberigede og i dårlig tilstand. Men der kan være områder med næringsfattige kær eller lokale pletter med stor betydning for biodiversiteten, som bliver negativt berørt af tilflydende næringsstoffer. Nogle gange kan vådlægningsprocessen tilpasses og andre gange kan der gives dispensation.

Læs mere om de potentielle udfordringer med eksisterende natur i lavbundsprojekter og mulighederne for erstatningsnatur i artiklen Hvordan kan natur og biodiversitet integreres og fremmes i lavbundsprojekter?

Der mangler mulighed for støtte i ordningerne

Biodiversitetsrådet peger i deres rapport fra september 2025 på, at der mangler finansiering til naturgenopretningsindsatser i dag og særligt i den grønne trepart, det på trods af at et af hovedformålene i den grønne trepart netop er natur. 

Rådet peger på, at der er et betydeligt finansieringsgab mellem målet om at stoppe tabet af biodiversitet og de midler der er afsat til biodiversitetsbevarelse. Således mangler der, ifølge rådet, minimum 162 mia. frem mod 2050. Herudover nævnes det, at der i dag er et stort behov for at undgå skadelige incitamenter og for at sikre positive incitamenter ved hjælp af finansiering (omtalt som økonomiske styringsmidler).

Du kan læse mere i Biodiversitetsrådets rapport: Mere og bedre finansiering

Baggrundstæppet er vævet af EU politik og fælles aftaler

Det store fokus omkring udtagning af lavbundsprojekter i Danmark kommer ikke ud af det blå, men er tæt vævet ind i en koordineret og omfattende international indsats for at genoprette lavbundsarealer overalt i Europa. Med den grønne trepart har man i Danmark taget et stort skridt til denne omlægning og genopretning af lavbundsarealer. Landskabet af internationale politikker og aftaler er omfattende, og der er mange forskellige beslutninger, som tilsammen har ført til et øget pres for at genoprette lavbundsjorderne. Det betyder, at det kan være svært at fremhæve én enkelt aftale eller deraf følgende politik som særligt afgørende. En håndfuld tiltag kan dog alligevel nævnes som særligt betydende, se figur 1.

Den grønne trepart er en del af en større bevægelse

Det er vigtigt at forstå, at den grønne trepart er et resultat af en større bevægelse. Det betyder, at selv hvis der på nationalt plan skulle blive taget en beslutning om at tilbagerulle tiltag, eller hvis det skulle vise sig, at det politiske fokus vender, så vil der fortsat være et markant internationalt pres. Det kan forventes, at der vil blive fulgt op med nye - og potentielt mere omfattende - nationale tiltag længere nede ad vejen. Det gælder f.eks. for EU’s biodiversitetsstrategi for 2030, som netop er vedtaget på baggrund af en strategi mod 2020, hvor mange mål ikke blev mødt. Bliver målene for 2030 ikke opfyldt, kan det forventes, at en ny strategi med lignende mål vil blive formuleret og vedtaget. Her kan læse du mere om EU’s biodiversitetsstrategi.

Opfølgning med nationale tiltag