Kvæg

Overgangsordninger for Lov om hold af malkekvæg

Oversigt over overgangsordninger for Lov om hold af malkekvæg (Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg) og over hvornår de forskellige krav træder i kraft.

Krav til kvægstalde

Se hvilke krav der allerede er trådt i kraft eller træder i kraft i 2022, 2024, 2027, 2029, 2032 og 2034. Kravene er gældende jf. Bekendtgørelse om mindstekrav til hold af kvæg.

Stalde taget i brug før 1. juli 2010

  • Køer

    § 7. Dagligt tilsyn af køer og ungdyr på græs. Ved sygdom hyppigere tilsyn:

    Den besætningsansvarlige skal sørge for, at malkekøer, herunder malkekøer på græs, samt ungdyr, som er afkom af malkekvæg, tilses mindst én gang dagligt. Syge eller tilskadekomne malkekøer skal tilses med en hyppighed, der sikrer fornøden overvågning af sygdommens udvikling, dog mindst to gange dagligt.

    § 27 og § 28. Der må ikke benyttes, aggregater, der tilfører kreaturerne stød:

    Man må ikke hæfte aggregat på kreaturer, som påfører kreaturet elektrisk stød eller anden væsentlig ulempe. Der må heller ikke anvendes stødgivende elektriske aggregater til at styre malkekvægs adfærd. Derfor skal man afkoble alle former for stødgivende aggregater i stalden. Det gælder fx kodriver, udgang fra AMS, elektrisk tråd inde i stalden m.m.

    OBS: Rygstød i bindestald vil dog være tilladt indtil 1. juli 2027.

    § 31. Syge eller tilskadekomne kalve skal omgående behandles og skal om nødvendigt kunne isoleres i egnede rum med tør og bekvem strøelse:

    Det er i første omgang landmandens vurdering hvornår adskillelse er nødvendig. ”Rum” kan forstås som sygebokse, et aflukket staldområde, eller andet der holder den syge kalv adskilt fra andre kreaturer.

    § 32. Adskillelse af syge og tilskadekomne malkekøer og ungdyr: 

    Adskillelse af syge og tilskadekomne malkekøer og ungdyr skal kunne holdes adskilt fra andre kreaturer. Dette kan man gøre ved adskillelse via inventar eller fx bigballer. Vær opmærksom på, at kreaturet skal have foder og vand let tilgængeligt ved adskillelsen

    Det er i første omgang landmandens vurdering, hvornår en ko skal holdes adskilt fra de øvrige dyr.  

    § 33. Antallet af sygepladser: 

    På bedrifter med malkekvæg skal der være mindst én sygeplads. Hvis besætningen er på mere end 100 malkekøer, skal der være mindst én sygeplads pr. 100 køer. Ved beregning af kravet til antallet af sygepladser afrundes til nærmeste hele antal sygepladser.

    Bemærk, at der står sygeplads. En sygeplads kan enten være i en dybstrøelsesboks eller i en sengebås.

    § 33. Stk. 3. Sygebokse må ikke bruges som kælvningsbokse, jf. dog § 86, stk. 4.:

    Der refereres til § 86. stk. 4. At hvis kreaturet bliver syg i forbindelse med kælvning, er det tilladt.

    § 36. Maskinmalkning i sygeboks:

    På bedrifter med malkekvæg skal der kunne maskinmalkes i sygebokse. Eksempelvis kan anvendes en mobilmalkemaskine.

    § 55. Malkekøer må ikke bindes:

    Dette krav gælder for alle malkekvæg, på nær bindestalde. Der er dog undtagelser, hvor malkekøerne gerne må bindes.

    1. De må bindes i perioder på højst 1 time på det tidspunkt, hvor malkekøerne fodres, eller
    2. hvis det er nødvendigt kortvarigt at binde malkekoen i forbindelse med undersøgelser, behandling af sygdom, forebyggende behandling, inseminering m.v. eller i forbindelse med malkning.

    § 61. Skridsikre gulve: 

    Gulve i gangarealer i stalde skal være skridsikre og være konstrueret, udformet og vedligeholdt således, at malkekøerne kan gå naturligt og ikke kommer til skade. Gødning skal fjernes så ofte som nødvendigt for at sikre skridsikre gulve og god klovsundhed.

    Det vil sige, at hvis gulvet er glat, skal det fx rilles eller lignende, for at køerne kan opnå en naturlig gang på gulvene

    § 62. Underlaget i hvilearealet hos køer: 

    Underlaget i hvilearealet i stalde skal bestå af et tørt og blødt materiale. Det betyder, at underlaget ikke kun må bestå af beton. Der skal være en form for strøelse, sand, madras eller lignende.

    § 63. Stk. 3 Ædepladsens størrelse: 

    Størrelsen af en ædeplads skal pr. ko være mindst 65 cm bred for små racer og 70 cm bred for store racer. Nærmere krav om antal ædepladser – se § 79)

    § 66. En sengebås pr. malkeko:

    Bestemmelsen skal være opfyldt til enhver tid – der er altså ikke tale om en gennemsnitsbetragtning. Men hvis man ved gennemgang af stalden får indtryk af, at der er for få sengebåse i forhold til antallet af køer, kan der foretages en optælling af antal sengebåse og antal køer på kontroltidspunktet i det pågældende staldafsnit.

    § 74. Beredskabsplan i tilfælde af strømsvigt:

    Der skal foreligge en beredskabsplan i tilfælde af strømsvigt, så man stadigvæk kan anvende maskinmalkningsanlæg.

    § 77. Stk. 1, 1. punktum, stk. 2, stk. 4. Egnetheden af drivveje, mark og græs, ved benyttelse af afgræsning:

    Når afgræsning anvendes, må malkekøer først komme på græs, når vejrforhold, mark, græs og drivveje er egnede hertil. 

    Det er landmanden, der vurderer, om forholdene er dertil. Det er en god ide at føre logbog.

    § 81. Placering af tilskudsfoderautomater: 

    Tilskudsfoderautomater skal være placeret i umiddelbar tilknytning til ædepladsen og således, at kødannelse og konkurrence minimeres.

    § 82. Fri adgang til vand fra vandspejl:

    Det betyder, at der skal enten være en drikkekop eller et vandkar til køerne at drikke af. Drikkenipler er ikke lovlige til køer 

    § 83. Kloveftersyn på malkekøer: 

    Hver malkeko skal vurderes med hensyn til hvordan hun går, og om klovene er i orden. Tilsynet behøver ikke at blive gennemført for alle køer på en gang. Men kloveftersyn er gældende for malkekøer og skal ske efter behov, dog mindst to gange årligt.

    Klovbehandling og -beskæring skal ske efter behov. 

    § 84. Et årligt kloveftersyn må ikke fortages af den ansvarlig på bedriften:

    Et årligt kloveftersyn skal fortages af en person, som ikke er ansvarlig for bedriften. Det kan enten være en dyrlæge eller en klovbeskærer.

    Bestemmelsen skal sikre, at mindst et af eftersynene bliver foretaget af en uvildig fagperson. Hvis man bruger en klovbeskærer (udefra) er kravet opfyldt. Der er ikke særlige formkrav til dokumentation.

    § 85. Der skal være en behandlingsfacilitet på bedriften:

    Der skal på bedriften være en behandlingsfacilitet, som gør det muligt at løfte bagben på malkekøer ved hjælp af mekaniske hjælpemidler. Der kan både være tale om manuelle og/eller elektriske hjælpemidler. Hjælpemidlet skal bare være mekanisk drevet.

    Formålet er, at man skal kunne løfte bagbenet på koen, så det både er sikkert for koen og personalet.

    § 86. Stk. 4. Anvendelse af kælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til højdrægtige køer og kvier som sygeboks:

    Kælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til højdrægtige køer og kvier må kun bruges som sygeboks, hvis kreaturet, der opstaldes, ikke lider af en smitsom sygdom, eller hvis det bliver sygt i forbindelse med kælvning.

    § 86. Stk. 5. Underlaget i enkeltkælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse: 

    Underlaget i enkeltkælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til højdrægtige køer og kvier, herunder i eventuelle sengebåse, skal bestå af et tørt og blødt materiale.

    § 86. Stk. 6. Maskinmalkning i kælvningsbokse:

    På bedrifter med malkekvæg skal der kunne maskinmalkes i kælvningsbokse. Eksempelvis kan anvendes en Mobilmalkemaskine.

    Ungdyr

    § 7. Dagligt tilsyn af køer og ungdyr på græs. Ved sygdom hyppigere tilsyn:

    Den besætningsansvarlige skal sørge for, at malkekøer, herunder malkekøer på græs, samt ungdyr, som er afkom af malkekvæg, tilses mindst én gang dagligt. Ved syge eller tilskadekomne malkekøer skal dyrene tilses med en hyppighed, der sikrer fornøden overvågning af sygdommens udvikling, dog mindst to gange dagligt.

    § 34. Sygeplads til ungdyr:

    Der skal i stalde med ungdyr altid være mindst én ledig plads i en sygeboks.

    Sygepladsen i en sygeboks skal kunne etableres ved behov. Sygepladsen må gerne forefindes i et andet staldafsnit end i selve stalden med ungdyr.

    § 91. Forbud mod fuldspaltegulve til ungdyr: 

    Kvier, der holdes på fuldspaltegulve, undtagen slagtekvier, skal indtil fuldspaltebokse udfases, have adgang til græsarealer i mindst 150 dage i mindst 6 timer dagligt i perioden fra den 15. april til og med den 31. oktober (195 dage). Kvierne kan dog holdes på stald (under særlige forhold). 

    Under særlige forhold gør følgende sig gældende:

    • Hvis det er for at beskytte dyrene mod unormale vejrforhold
    • Hvis det er nødvendigt for at beskytte marken mod skader ved unormale vejrforhold
    • Hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod alvorlige insekt- eller parasitangreb
    • Hvis dyret skal insemineres, dog højst i 30 døgn,

    Hvis dyret skal undersøges eller behandles af veterinære årsager på en måde, der nødvendiggør, at dyret ikke opholder sig udendørs.

    § 97. Underlaget i hvilearealet i stalde skal bestå af et tørt og blødt materiale:

    Underlaget skal være eftergiveligt og må eksempelvis ikke kun bestå af beton.

    § 112. Ungdyr skal altid have adgang til frisk drikkevand:

    Ungdyr skal til hver en tid have adgang til frisk drikkevand

    § 113. Ungdyr skal i mindst 20 timer af døgnet have adgang til grovfoder med tilstrækkeligt fiberindhold til at sikre en normal drøvtygning:

    Grovfoder kan både være ensilage og hø.

    § 114. Kloveftersyn på ungdyr over 12 måneder: 

    Kloveftersyn på ungdyr over 12 måneder skal ske efter behov, dog mindst to gange årligt. Ungdyr, der har adgang til ustrøede arealer, skal kun efterses efter behov. Klovbehandling og -beskæring skal ske efter behov.

    Kravet er lempeligere for ungdyr over 12 måneder, der har adgang til ustrøede arealer. Det skyldes, at der er færre klovproblemer hos denne gruppe af dyr end hos malkekøer og ungdyr på dybstrøelse.

    § 115. Mindst ét årligt kloveftersyn skal foretages af en dyrlæge eller klovbeskærer, der ikke er ansvarlig for eller arbejder på bedriften:

    Bestemmelsen skal sikre, at mindst et af eftersynene bliver foretaget af en uvildig fagperson. Hvis man bruger en klovbeskærer (udefra) er kravet opfyldt. Der er ikke særlige formkrav til dokumentation

    Kalve

    § 6. Dagligt tilsyn af kalve: 

    Kalve skal altid tilses mindst to gange daglig på stald og mindst en gang daglig når de holdes udendørs (jf. EU's kalvedirektiv) = BHK § 6

    § 131. Kalve skal i mindst 20 timer af døgnet have adgang til grovfoder med tilstrækkeligt fiberindhold til at sikre en normal drøvtygning:

    Grovfoder kan både være ensilage og hø.

  • Køer

    Bindestalde ophører eller køerne skal på græs. De eksisterende bindestalde skal udfases senest i 2027. I perioden 2022-2027 skal køerne på græs i sommerhalvåret. 

    Hvis køer i bindestald kommer på græs, skal de hvert år have adgang til græsarealer i mindst 150 dage i mindst 6 timer dagligt. De 150 dage skal ligge i perioden fra d.15.april til og med den 31. oktober. Køerne kan dog holdes på stald (under særlige forhold). Det er en god ide at føre logbog. 

    § 64. Malkekøer skal have adgang til mindst én roterende kobørste i besætningen:

    Ko-børsten skal være roterende, dvs. den skal kunne rotere rundt om koen og give koen mulighed for at udføre komfort- og hudplejeadfærd. Formålet med bestemmelsen er, at børsten skal komme koen til gode, og koen må naturligvis ikke kunne komme til skade.

    Kravet om kobørster gælder såvel goldkøer som lakterende køer, og det er kun i - syge- og enkeltkælvningsbokse og i omåder, hvor køerne opholder sig i kort tid, f.eks. i forbindelse med inseminør, dyrlæge mm., der er undtaget. 

    Uanset hvor små gold-ko-hold eller anden holdopdeling man har, gælder kravet stadig. 

    Eksempel 2: Hvor mange kobørster skal der være i holdene?

    Bedriften har 400 køer, fordelingen er således:
    Hold 1: Nykælverafsnit 30 køer: 1 børste
    Hold 2: Højtydende lakterende køer, 49 køer: 1 børste
    Hold 3: Andre gamle lakterende køer, 124 køer: 2 børster
    Hold 4: Andre unge lakterende køer, 126 køer: 3 børster

    Goldkøer: 59 køer: 1 børste
    Fællesforberedelse til kælvende køer, 12 køer: 1 børste
    Enkeltkælvningsbokse: Ingen børster
    Enkelt Sygeboks: Ingen børste

    § 79. Stk 2. Ædepladser ved nykælvere:

    Malkekøer, der har kælvet, skal indtil 12 dage efter kælvning, eller indtil malkekoens fysiologiske balance er reetableret, have adgang til én ædeplads ved foderbordet pr. malkeko. (AMS-besætninger skal dog først i 2029 opfylde dette). Det er op til landmanden at vurdere, om en ko er kommet i balance efter kælvning. Er hun ikke i balance vil hun fx tabe sig mere, æde mindre og give mindre mælk, end hvad der kan forventes af en ko i ugerne efter kælvning. I det tilfælde kan perioden strække sig længere end de 12 dage. 

    En ædeplads er defineret som 70 cm foderbord for malkekøer af stor race, og 65 cm for Jersey. Når antal ædepladser langs et foderbord beregnes, er det kun den del af foderbordet, hvor køerne reelt har adgang til foderet, der tæller med. Det vil sige, at hvis der fx er placeret vandkar langs foderbordet, så tæller den del af foderbordet ikke med. 

    § 82. Stk. 2. Drikkekopper til malkekvæg:

    Ved brug af drikkekopper må der højst være 6 malkekøer pr. kop

    Ungdyr

    §102. Hudpleje til ungdyr:

    Alle ungdyr, der opstaldes i grupper af tre dyr eller mere, skal have adgang til at kunne udføre hudpleje

    Ungdyr skal ikke nødvendigvis have en roterende børste, hos dem må man gerne nøjes med en stationær børste. Placering af børsten skal til enhver tid passe med højden af ungdyrene

    Kalve

    § 121. Hudpleje til kalve:

    Alle kalve, der er opstaldet i grupper af tre kalve eller mere, skal have adgang til at kunne udføre hudpleje. Kalve skal have en stationær børste. Placering af børsten skal til enhver tid passe med højden af ungdyrene.

  • Køer

    § 33,. Stk. 2, Enkeltsygebokse:

    Syge og tilskadekomne malkekøer skal opstaldes i enkeltsygebokse, hvis det er nødvendigt.

    Kravet skal tolkes som at der let kan etableres enkeltsygebokse, der skal altid være muligt at etablere en og den skal leve op til arealkravene til sygebokse.

    § 35. Arealkrav til enkeltsygebokse og fællessygebokse:

    På bedrifter med malkekvæg skal enkeltsygebokse have et areal på mindst 10 m2  for små racer og 12m2 for store racer. Fællessygebokse skal have et areal pr. ko på mindst 6,8 m2 for små racer og 8,0 m2 for store racer.

    § 63. Stk. 1. Plant gulv bagved foderbordet: 

    Gulvet bag foderbordet skal være indrettet således, at køerne sikres en naturlig ædestilling og gulvet skal være plant. Der må gerne være et lille repos, hvor køerne kan stille deres forben, når de står ved foderbordet og æder. Der må ikke være store huller i gulvet, hvor køerne står og æder.

    § 73. Pkt. 3. Særskilt opsamlingsplads med eftergiveligt underlag:

    Gulvet på opsamlingspladsen eller det område, hvor man samler køer sammen til malkning, skal have et eftergiveligt underlag. Det kan fx være gummibelægning. Dette gælder også foran malkerobotterne, hvor der skal lægges et eftergiveligt underlag, der hvor køerne venter, inden de kan komme ind i malkerobotten. 

    Opsamlingspladsen kan etableres på gangarealer mellem sengebåserækker, men så skal sengebåsene spærres af.

    § 77. stk.1  2. punktum og stk.3 Ved afgræsning skal drivveje bestå af et farbart underlag, og der skal være mulighed for skygge:

    Der stilles krav til drivvejene om, at de skal have et farbart underlag. Derudover skal alle dyr have mulighed for, på samme tid, at søge skygge, i form af vegetation, læskur eller lignende.

    Læs også Renovering af drivveje før udbinding er altid en god investering og faktaarket Gode drivveje – forudsætning for sundhede og afgræsning på økologiske kvægbedrifter.

    § 78. Stk. 2. Foder, der tildeles restriktivt, skal udfodres mindst to gange i døgnet:

    Dette er for at sikre, at der altid er frisk foder tilgængeligt for alle køer.

    § 78. Stk. 3. Foder, der tildeles efter ædelyst, skal udfodres mindst én gang i døgnet:

    Dette er for at sikre, at der altid er frisk foder tilgængeligt for alle køer.

    § 79. Antal af køer pr. ædeplads under forskellige opstaldningsforhold:

    Hvis der fodres efter ædelyst, må der højst være to malkekøer pr. ædeplads ved foderbordet. 

    Hvis der i perioder er mange nykælvere, som jo skal have en ædeplads hver, må de øvrige køer dog højst være 2,5 malkekøer pr. ædeplads.

    Der er tale om korte perioder, hvor dette gør sig gældende

    § 79. Stk 4. Antal af ædepladser i fælles forberedelses-bokse:

    I fælles forberedelsesbokse til højdrægtige dyr skal der være mindst én ædeplads ved foderbordet pr. malkeko.

    § 82. Stk. 3. Max 10 køer pr. meter drikkekar:

    Ved brug af drikkekar må der højst være 10 malkekøer pr. meter drikkekar.

    Opmåling af drikkekarret forgår ved at måle fra den ene ende af drikkekarret til den anden. Svømmeren måles med. Hvis der er en bøjle omkring drikkekarret, måles den ikke med. Det er kun det egentlige drikkekar, der måles.

    § 86. Kælvningsfaciliteter, antal af enkeltkælvningsbokse:

    Kælvning skal ske i en enkeltkælvningsboks, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, fx salmonella sanering. Kælvning kan dog foregå på græs, hvis kvien eller koen har adgang til et areal, der har en sådan størrelse og beskaffenhed, at den har mulighed for at kælve uforstyrret.

    Uanset størrelsen af bedriften skal der være mindst én enkeltkælvningsboks på bedriften.

    Hvis besætningen er på mere end 100 køer er der 2 muligheder at vælge i mellem. 

    Der skal altid være 4 pladser pr. 100 køer til kælvende køer.

    Der er 2 muligheder for at opfylde kravet til enkeltkælvningsbokse, hvis besætningen er på mere end 100 kreaturer:

    1. De fire pladser pr. 100 kreaturer er udelukkende i enkeltkælvningsbokse. Dvs. 4 enkeltkælvningsbokse
      Beregning af antal ved kun enkeltkælvningsbokse: 
      112 køer - 4 pladser 
      113 køer - 5 pladser
      138 køer - 6 pladser
      150 køer - 6 pladser
      162 køer - 6 pladser
      174 køer - 7 pladser
      188 køer – 8 pladser
      200 køer - 8 pladser

      eller

    2. Ud af de fire pladser skal der mindst være halvdelen i enkeltkælvningsbokse. I tilfælde af 100 køer vil det sige 2 pladser i enkeltkælvningsboks, og de resterende 2 pladser må placeres i fællesforberedelsesområdet. Ud af de fire pladser skal der mindst være halvdelen i enkeltkælvningsbokse. I tilfælde af 100 køer vil det sige 2 pladser i enkeltkælvningsboks, og de resterende 2 pladser må placeres i fællesforberedelsesområdet.
      Fordeling ml. enkelt- og fællesbokse 50:50
      112 køer - 4 pladser (2/2)
      113 køer - 5 pladser (3/2)
      138 køer - 6 pladser (3/3)
      150 køer - 6 pladser (3/3)
      162 køer - 6 pladser (3/3)
      174 køer - 7 pladser (4/3)
      188 køer – 8 pladser (4/4)
      200 køer - 8 pladser (4/4)

    Hvis der er flere end 100 køer på bedriften, afrundes kravet til antallet af pladser i kælvningsfaciliteten til nærmeste hele antal pladser.

    Hvis alle kælvninger på en bedrift finder sted på græs, gælder kravet om enkeltkælvningsbokse ikke.

    § 87. Arealkrav ved enkeltkælvningsbokse: 

    En enkeltkælvningsboks skal have et areal på mindst 10 m2 for små racer og 12 m2 for store racer. Derudover skal boksen være indrettet, så kreaturet kan vende sig rundt.

    § 88. Arealkrav ved fællesforberedelsesbokse: 

    En fællesforberedelsesboks til højdrægtige malkekøer skal have et areal pr. kreatur på mindst 6,8 m2 for små racer og 8,0 m2 for store racer.

    Hvis fællesforberedelsesboksen er indrettet således, at der er fast gulv/spalter ved foderbordet og et særskilt hvileareal i fællesforberedelsesboksen, skal hvilearealet pr. kreatur være mindst 3,4 m2 for små racer og 4,0 m2 for store racer.

    Hvis fællesforberedelsesarealet indeholder sengebåse, skal bredden af sengebåsen i fællesforberedelsesbokse være mindst 1,15 m for små racer og 1,30 m for store racer.

    § 89. Ko-kalv samvær ;

    Kalve skal opholde sig sammen med malkekoen i en enkeltkælvningsboks i mindst 12 timer efter kælvningen. 

    Hvis kælvning har fundet sted på græs, gælder kravet om ophold i en enkeltkælvningsboks dog ikke, hvis kalven har adgang til malkekoen i mindst 12 timer efter kælvningen, og malkekoen og kalven har adgang til et areal, der har en sådan størrelse og beskaffenhed, at de kan færdes uforstyrret.

    Kalven og malkekoen kan adskilles tidligere end de 12 timer, hvis en dyrlæge har vurderet, at malkekoens eller kalvens helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet.

    Når malkekoen adskilles fra kalven, skal malkekoen flyttes til et staldafsnit, hvor den har mulighed for at få tilgodeset sine fysiologiske og adfærdsmæssige behov.

    OBS. Hvis man allerede nu har en enkelt kælvningsboks, skal man leve op til kravet om de 12 timer ko-kalv sammen.
    Ungdyr

    § 100. Plant gulv bag foderbordet:

    Gulvet bag foderbordet skal være indrettet således, at ungdyrene sikres en naturlig æde stilling, og gulvet skal være plant. Der må gerne være et lille repos, hvor ungdyrene kan stille deres forben, når de står ved foderbordet og æder. Der må ikke være store huller i gulvet, hvor ungdyrene står og æder.

    § 101. Antal ædepladser for højdrægtige ungdyr: 

    Fælles forberedelsesbokse til højdrægtige ungdyr skal indeholde mindst én ædeplads ved foderbordet pr. ungdyr. Ædepladsens bredde er afhængig af vægtklasse og er fastsat i § 110

    § 103. Arealkrav til ungdyr opstaldet i fællesbokse med strøelse uden ustrøet ædeareal:

    Totalarealet i fællesbokse med strøelse i hele boksen skal pr. ungdyr være mindst:

    • 2,6 m2 for ungdyr under 200 kg.
    • 3,2 m2 for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 3,8 m2 for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 4,4 m2 for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 5,0 m2 for ungdyr over 500 kg.

    Vær opmærksom på, at det er det areal med strøelse, der tæller. Dvs. hvis der er en rampe eller lignede, som bruges ved udmugning, tæller denne rampe kun med, hvis det er muligt for ungdyrene at ligger der, og hvis der er strøelse på dette areal.

    § 104. Arealkrav til ungdyr opstaldet i fællesbokse med ustrøet ædeareal: 

    Totalarealet i fællesbokse med ustrøet ædeareal skal pr. ungdyr være mindst:

    • 2,7 m2 for ungdyr under 200 kg.
    • 3,4 m2 for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 4,2 m2 for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 4,8 m2 for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 5,4 m2 for ungdyr over 500 kg.

    Vær opmærksom på, at det er det areal med strøelse, der tæller.

    Dvs. hvis der er en rampe eller lignede, som bruges til udmugning, tæller denne rampe kun med, hvis det er muligt for ungdyrene at ligger der, og hvis der er strøelse på dette areal.

    § 105. Liggearealet til ungdyr, opstaldet i fællesbokse med ustrøet ædeareal: 

    Liggearealet i fællesbokse med ustrøet ædeareal skal pr. ungdyr være mindst:

    • 2,2 m2 for ungdyr under 200 kg.
    • 2,7 m2 for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 3,3 m2 for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 3,8 m2 for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 4,3 m2 for ungdyr over 500 kg.

    Vær opmærksom på, at det er det areal med strøelse, der tæller.

    Dvs. hvis der er en rampe eller lignede der bruges til udmugning, tæller denne rampe kun med, hvis det er muligt for ungdyrene at ligger der, og hvis der er strøelse på dette areal

    § 110. Bredden af ædeplads til ungdyr: 

    En ædeplads ved foderbordet skal være mindst:

    • 0,30 m for ungdyr under 100 kg.
    • 0,35 m for ungdyr mellem 100-150 kg.
    • 0,40 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 0,50 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 0,55 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 0,60 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 0,65 m for ungdyr mellem 500-550 kg.
    • 0,70 m for ungdyr over 550 kg.

    Bemærk, at der er ikke noget krav om antal af ungdyr pr. ædeplads. 

    Kun hvis der benyttes restriktiv fodring, skal der være en ædeplads pr. ungdyr

    § 111. Stk. 1, 2. punktum og stk. 3 Ved afgræsning: drivveje og skygge: 

    Når afgræsning anvendes, skal drivveje bestå af et farbart underlag.

    I varme perioder skal alle ungdyr på afgræsningsarealet have mulighed for at få skygge eller have adgang til stald.

    § 113. Fodring af ungdyr mindst én gang dagligt: 

    Ungdyr skal gives frisk foder mindst én gang dagligt.

    Kalve

    § 116. Fuldspaltegulv må ikke anvendes til kalve 

    § 120. Plant gulv bag foderbordet:

    Gulvet bag foderbordet skal være indrettet således, at kalvene sikres en naturlig ædestilling, og gulvet skal være plant. Der må gerne være et lille repos, hvor kalvene kan stille deres forben, når de står ved foderbordet og æder. Der må ikke være store huller i gulvet, hvor kalvene står og æder.

    § 124. Modtagerafsnit til kalve:

    Når kalve flyttes til en besætning med produktion af slagtekalve, skal der være et modtageafsnit for nyankommne kalve, hvor det sikres, at kalvene er sunde og raske, før de indsættes i besætningen. Modtagerafsnittet må gerne være i den samme stald som de øvrige kalve, men de nyankomne kalve skal være i en boks eller staldafsnit for sig, indtil de er erklæret sunde og raske.

    § 129. Bredde af ædepladser:

    En ædeplads ved foderbordet skal være mindst:

    • 0,30 m for kalve under 100 kg.
    • 0,35 m for kalve mellem 100-150 kg.
    • 0,40 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 0,50 m for kalve mellem 200-300 kg.

    Bemærk, der er ingen krav til antallet af ædepladser ved kalve. Dog - hvis der fodres restriktivt, skal der være en ædeplads pr. kalv.

    § 130. Ved afgræsning: drivveje og skygge: 

    Når afgræsning anvendes, skal drivveje bestå af et farbart underlag. I varme perioder skal alle kalve på afgræsningsarealet have mulighed for at få skygge eller have adgang til stald.

    Læs også Renovering af drivveje før udbinding er altid en god investering og faktaarket Gode drivveje – forudsætning for sundhede og afgræsning på økologiske kvægbedrifter.

    § 131. Stk. 2. Kalve skal gives frisk foder mindst én gang dagligt:

    Kalve skal gives frisk foder mindst én gang dagligt.

  • Bindestald udfases fuldstændigt.

    Bindestalden må ikke længere benyttes til malkekvæg og afkom heraf.

  • § 137. Nykælver hold i AMS stalde:

    I AMS stalde skal malkekøer, der har kælvet, indtil 12 dage efter kælvning, eller indtil malkekoens fysiologiske balance er reetableret, have adgang til én ædeplads ved foderbordet pr. malkeko. Det er op til landmanden at vurdere, om en ko er kommet i balance efter kælvning. Er hun ikke i balance vil hun fx tabe sig mere, æde mindre og give mindre mælk, end hvad der kan forventes af en ko i ugerne efter kælvning. I det tilfælde kan perioden strække sig længere end de 12 dage.

    En ædeplads er defineret som 70 cm foderbord for malkekøer af stor race, og 65 cm for Jersey. Når antal ædepladser langs et foderbord beregnes, er det kun den del af foderbordet, hvor køerne reelt har adgang til foderet, der tæller med. Det vil sige, at hvis der fx er placeret vandkar langs foderbordet, så tæller den del af foderbordet ikke med.

  • Køer

    § 59. Krav til rumfang (køer):

    Stalden skal have et rumfang på mindst 20 m3 luft pr. malkeko for små racer og 25 m3 luft pr. malkeko for store racer over det fladeareal, hvor malkekøerne kan bevæge sig frit.

    Beregnes som totalareal gange loftshøjden over totalarealet

    § 60. Totalareal for det område, hvor malkekøerne opholder sig mellem malkningerne:

    Totalarealet for det område, hvor malkekøerne opholder sig i stalden mellem malkningerne, skal pr. malkeko være mindst 6,6 m2 for små racer og 8,0 m2 for store racer.

    Dvs. man måler fra bagkant af foderbordet til bagkant sokkel. Sengebåse, vandkar m.m. tæller med i totalarealet

    § 65. Gangarealer i stalde, uhindret passage:

    Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem sengebåserækker, skal være indrettet således, at der er tilstrækkelig mulighed for, at malkekøerne uhindret kan vende sig og frit passere hinanden. Det gælder dog ikke i malkeområdet.

    § 67. Længde og bredde af sengebåse: 

    Bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010: Opfyldes nedenstående mål er der ikke yderlige krav til længden af senge.

    • Længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en væg, være mindst 2,4 m for små racer og 2,6 m for store racer.
    • Længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en anden række, skal dog kun være mindst 2,25 m for små racer og 2,45 m for store racer.

    For bygninger der er taget i brug før 1.juli 2010, men ikke lever op til ovenstående krav skal:

    • Længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en væg, være mindst 2,8 m for små racer og 3,0 m for store racer. 
    • Længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en anden række eller har front mod et åbent areal, skal være mindst 2,65 m for små racer og 2,85 m for store racer. 
    • Bredden af sengebåse skal være mindst 1,10 m for små racer og 1,25 m for store racer.

    § 68. Bredden af gangen mellem sengebåserækkerne og bag foderbordet:

    - Bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010: Opfyldes nedenstående mål er der ikke yderlige krav til bredde af gange mellem sengerækkerne og bag foderbordet: Bredden af gangen mellem sengebåserækkerne er mindst 2,4 m for store racer.

    - Bredden af gangen lige bag foderbordet, for stor race i sengestalde, er mindst 3,2 m med en række sengebåse3,4 m med to rækker sengebåse og 3,6 m med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet.

    For sengebåsestalde, der er taget i brug før den 1. juli 2010, men ikke opfylder ovenstående krav til bredde af gange skal:

    • Bredden af gangen mellem sengebåserækkerne være mindst 2,4 m for små racer og 2,6 m for store racer. 
    • Bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst 3,2 m for små racer og 3,4 m for store racer ved en eller to rækker sengebåse bag foderbordet og mindst 3,7 m for små racer og 4,0 m for store racer ved tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet. 

    § 69. Antal sengebåse inden tværgange: 

    Der skal være mindst én tværgang for hver 15. sengebås i stalde med flere end tre rækker sengebåse. 

    Der skal være mindst én tværgang for hver 20. sengebås i stalde med to eller tre rækker sengebåse. Hvis en række af sengebåse støder op imod en væg, skal der være en tværgang efter højst syv sengebåse.

    En sengerække, der støder op til en væg tolkes som at gangen ende blindt, det vil sige at hvis et gangareal er opdelt med en tværgående bom, kæde eller lignende, må blindgangen kun være maksimalt syv sengebredder lang.

    § 70. Bredden af tværgange i stalde med højst 3 rækker sengebåse:

    Bredden af tværgange i stalde med højst 3 rækker sengebåse skal være mindst 2,3 m for små racer og 2,5 m for store racer, 

    Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller kobørste, skal bredden af tværgangen være mindst 3,7 m for små racer og 4,0 m for store racer.

    Hvis der i en tværgang er placeret både drikkekar og kobørster, skal bredden af tværgangen være mindst 4,7 m for små racer og 5,0 m for store racer.

    § 71. Bredden af tværgange ved flere end 3 rækker sengebåse:

    I stalde med flere end 3 rækker sengebåse skal bredden af den første tværgang fra foderbordet være mindst 4,7 m for små racer og 5,0 m for store racer, hvis malkekøerne skal passere en eller flere rækker sengebåse for at få adgang til foderbordet.

    Bredden af øvrige tværgange skal være mindst 3,7 m for små racer og 4,0 m for store racer.

    • Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller kobørste, skal bredden af den første tværgang være mindst 5,1 m for små racer og 5,5 m for store racer.
    • Hvis der i en tværgang er placeret både drikkekar og kobørste, skal bredden af den første tværgang være mindst 5,6 m for små racer og 6,0 m for store racer.
    • Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller kobørste, skal bredden af øvrige tværgange være mindst 4,2 m for små racer og 4,5 m for store racer.
    • Hvis der i en tværgang er placeret både drikkekar og kobørste, skal bredden af øvrige tværgange være mindst 4,7 m for små racer og 5,0 m for store racer.

    § 72. Arealkrav til hvilearealet i dybstrøelse:

    Hvilearealet i dybstrøelsesstalde skal pr. malkeko være mindst 5,0 m2 for små racer og 6,5 m2 for store racer. Hvilearealet er dybstrøelsesarealet.

    § 73. Arealkrav for den særskilt opsamlingsplads til malkning:

    Opsamlingspladsen skal udgøre et areal på mindst 1,5 m2 pr. malkeko for store racer og 1,35 m2 for små racer. Gulvet på opsamlingspladsen skal være eftergiveligt

    Det er landmanden selv, der definerer, hvad der er hans opsamlingsplads, og dermed hvor mange køer der er plads til på opsamlingspladsen. Eftergiveligt gulv kan fx være betongulv med gummibelægning.

    Ungdyr

    § 95. Gangarealer i stalde, uhindret passage:

    Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem sengebåserækker, skal være indrettet således, at der er tilstrækkelig mulighed for, at ungdyrene uhindret kan vende sig og frit passere hinanden.

    § 99. Antal sengebåse inden tværgange:

    Der skal være mindst én tværgang for hver 15. sengebås i stalde med flere end tre rækker sengebåse. Der skal være mindst én tværgang for hver 20. sengebås i stalde med to eller tre rækker sengebåse. Hvis en række af sengebåse støder op imod en væg, skal der være en tværgang efter højst syv sengebåse.

    En sengerække, der støder op til en væg tolkes som at gangen ende blindt, det vil sige at hvis et gangareal er opdelt med en tværgående bom, kæde eller lignende, må blindgangen kun være maksimalt syv sengebredder lang.

    § 106. Længden af sengebåse: 

    For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, skal længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en anden række eller har front mod et åbent areal, dog kun være mindst:

    • 1,40 m for ungdyr under 150 kg.
    • 1,50 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 1,60 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 1,80 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 2,00 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 2,25 m for ungdyr over 500 kg.

    Bredden af sengebåse skal være mindst:

    • 0,55 m for ungdyr under 150 kg.
    • 0,60 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 0,70 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 0,85 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 0,95 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 1,10 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
    • 1,20 m for ungdyr over 600 kg.

    § 107. Bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde:

    For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, skal bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde med en række sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst:

    • 1,65 m for ungdyr under 150 kg.
    • 1,85 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 2,20 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 2,50 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 2,70 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 2,95 m for ungdyr over 500 kg.

    For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, skal bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde med to rækker sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst:

    • 2,00 m for ungdyr under 150 kg.
    • 2,20 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 2,60 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 2,95 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 3,25 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 3,25 m for ungdyr over 500 kg.

    I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet dog i alle tilfælde kun være mindst 3,2 m for ungdyr over 400 kg af små racer.

    For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, skal bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst:

    • 2,10 m for ungdyr under 150 kg.
    • 2,35 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 2,80 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 3,15 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 3,50 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 3,60 m for ungdyr over 500 kg.

    I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet dog i alle tilfælde kun være mindst 3,7 m for ungdyr over 500 kg af små racer.

    § 108. Bredden af gangen mellem sengebåserækker: 

    For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, skal bredden af gangen mellem sengebåserækker dog kun være mindst:

    • 1,10 m for ungdyr under 150 kg.
    • 1,20 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 1,30 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 1,50 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 1,90 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 2,20 m for ungdyr over 500 kg.

    § 109. Bredden af tværgange i sengebåserækker: 

    Bredden af tværgange i sengebåserækker skal være mindst:

    • 1,10 m for ungdyr under 150 kg.
    • 1,20 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 1,40 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 1,70 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 1,90 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 2,20 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
    • 2,40 m for ungdyr over 600 kg.

    Hvis der i en tværgang er placeret vandkar eller børste, skal bredden af tværgangen være mindst:

    • 1,65 m for ungdyr under 150 kg.
    • 1,80 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 2,10 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 2,55 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 2,85 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 3,30 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
    • 3,60 m for ungdyr over 600 kg.

    Hvis der i en tværgang både er placeret vandkar og børste, skal bredden af tværgangen være mindst:

    • 2,20 m for ungdyr under 150 kg.
    • 2,40 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 2,80 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 3,40 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 3,80 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 4,40 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
    • 4,80 m for ungdyr over 600 kg.

    Kalve

    § 119. Gangarealer i stalde, uhindret passage:

    Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem sengebåserækker, skal være indrettet således, at der er tilstrækkelig mulighed for, at kalvene uhindret kan vende sig og frit passere hinanden.

    § 123. Antal sengebåse inden tværgange:

    Der skal være mindst én tværgang for hver 15. sengebås i stalde med flere end tre rækker sengebåse. Der skal være mindst én tværgang for hver 20. sengebås i stalde med to eller tre rækker sengebåse. Hvis en række af sengebåse støder op imod en væg, skal der være en tværgang efter højst syv sengebåse.

    En sengerække, der støder op til en væg tolkes som at gangen ende blindt, det vil sige at hvis et gangareal er opdelt med en tværgående bom, kæde eller lignende, må blindgangen kun være maksimalt syv sengebredder lang.

    § 125. Længden af sengebåse:

    Længden af sengebåse skal være mindst:

    • 1,50 m for kalve under 150 kg.
    • 1,60 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 1,70 m for kalve mellem 200-300 kg.

    For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, skal længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en anden række eller har front mod et åbent areal, dog kun være mindst:

    • 1,40 m for kalve under 150 kg.
    • 1,50 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 1,60 m for kalve mellem 200-300 kg.

    Bredden af sengebåse skal være mindst:

    • 0,55 m for kalve under 150 kg.
    • 0,60 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 0,70 m for kalve mellem 200-300 kg.

    § 126. Bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde:

    For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, skal bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde med en række sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst:

    • 1,65 m for kalve under 150 kg.
    • 1,85 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 2,20 m for kalve mellem 200-300 kg.

    For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, skal bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde med to rækker sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst

    • 2,00 m for kalve under 150 kg.
    • 2,20 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 2,60 m for kalve mellem 200-300 kg.

    For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, skal bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst:

    • 2,10 m for kalve under 150 kg.
    • 2,35 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 2,80 m for kalve mellem 200-300 kg.

    § 127. Bredden af gangen mellem sengebåserækkerne:

    For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, skal bredden af gangen mellem sengebåserækker dog kun være mindst:

    • 1,10 m for kalve under 150 kg.
    • 1,20 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 1,30 m for kalve mellem 200-300 kg.

    § 128. Bredden af tværgange:

    Bredden af tværgange i sengebåserækker skal være mindst:

    • 1,10 m for kalve under 150 kg.
    • 1,20 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 1,40 m for kalve mellem 200-300 kg.

    Hvis der i en tværgang er placeret vandkar eller børste, skal bredden af tværgangen være mindst:

    • 1,65 m for kalve under 150 kg.
    • 1,80 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 2,10 m for kalve mellem 200-300 kg.

    Hvis der i en tværgang både er placeret vandkar og børste, skal bredden af tværgangen være mindst:

    • 2,20 m for kalve under 150 kg.
    • 2,40 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 2,80 m for kalve mellem 200-300 kg.

Stalde taget i brug mellem 1. juli 2010 og 30. juni 2012

  • Køer

    § 7. Dagligt tilsyn af køer og ungdyr på græs. Ved sygdom hyppigere tilsyn:

    Den besætningsansvarlige skal sørge for, at malkekøer, herunder malkekøer på græs, samt ungdyr, som er afkom af malkekvæg, tilses mindst én gang dagligt. Syge eller tilskadekomne malkekøer skal tilses med en hyppighed, der sikrer fornøden overvågning af sygdommens udvikling, dog mindst to gange dagligt.

    § 27 og § 28. Der må ikke benyttes, aggregater, der tilfører kreaturerne stød:

    Man må ikke hæfte aggregat på kreaturer, som påfører kreaturet elektrisk stød eller anden væsentlig ulempe. Der må heller ikke anvendes stødgivende elektriske aggregater til at styre malkekvægs adfærd. Derfor skal man afkoble alle former for stødgivende aggregater i stalden. Det gælder fx kodriver, udgang fra AMS, elektrisk tråd inde i stalden m.m.

    § 31. Syge eller tilskadekomne kalve skal omgående behandles og skal om nødvendigt kunne isoleres i egnede rum med tør og bekvem strøelse:

    Det er i første omgang landmandens vurdering hvornår adskillelse er nødvendig. ”Rum” kan forstås som sygebokse, et aflukket staldområde, eller andet der holder den syge kalv adskilt fra andre kreaturer.

    § 32. Adskillelse af syge og tilskadekomne malkekøer og ungdyr: 

    Adskillelse af syge og tilskadekomne malkekøer og ungdyr skal kunne holdes adskilt fra andre kreaturer. Dette kan man gøre ved adskillelse via inventar eller fx bigballer. Vær opmærksom på, at kreaturet skal have foder og vand let tilgængeligt ved adskillelsen. Det er i første omgang landmandens vurdering, hvornår en ko skal holdes adskilt fra de øvrige dyr.  

    § 33.  Antallet af sygepladser: 

    På bedrifter med malkekvæg skal der være mindst én sygeplads. Hvis besætningen er på mere end 100 malkekøer, skal der være mindst én sygeplads pr. 100 køer. Ved beregning af kravet til antallet af sygepladser afrundes til nærmeste hele antal sygepladser. Bemærk, at der står sygeplads. En sygeplads kan enten være i en dybstrøelsesboks eller i en sengebås.

    § 33. Stk. 3. Sygebokse må ikke bruges som kælvningsbokse, jf. dog § 86, stk. 4:

    Der refereres til § 86. stk. 4. At hvis kreaturet bliver syg i forbindelse med kælvning, er det tilladt.

    § 36. Maskinmalkning i sygeboks:

    På bedrifter med malkekvæg skal der kunne maskinmalkes i sygebokse. Eksempelvis kan anvendes en mobilmalkemaskine.

    § 55. Malkekøer må ikke bindes:

    Dette krav gælder for alle malkekvæg, på nær bindestalde. Der er dog undtagelser, hvor malkekøerne gerne må bindes:

    1. De må bindes i perioder på højst 1 time på det tidspunkt, hvor malkekøerne fodres, eller
    2. hvis det er nødvendigt kortvarigt at binde malkekoen i forbindelse med undersøgelser, behandling af sygdom, forebyggende behandling, inseminering m.v. eller i forbindelse med malkning.
       

    § 61. Skridsikre gulve: 

    Gulve i gangarealer i stalde skal være skridsikre og være konstrueret, udformet og vedligeholdt således, at malkekøerne kan gå naturligt og ikke kommer til skade. Gødning skal fjernes så ofte som nødvendigt for at sikre skridsikre gulve og god klovsundhed. Det vil sige, at hvis gulvet er glat, skal det fx rilles eller lignende, for at køerne kan opnå en naturlig gang på gulvene

    § 62. Underlaget i hvilearealet hos køer: 

    Underlaget i hvilearealet i stalde skal bestå af et tørt og blødt materiale. Det betyder, at underlaget ikke kun må bestå af beton. Der skal være en form for strøelse, sand, madras eller lignende.

    § 63. Stk. 3 Ædepladsens størrelse: 

    Størrelsen af en ædeplads skal pr. ko være mindst 65 cm bred for små racer og 70 cm bred for store racer.

    Nærmere krav om antal ædepladser – se § 79

    § 64. Malkekøer skal have adgang til mindst én roterende kobørste i besætningen:

    Ko-børsten skal være roterende, dvs. den skal kunne rotere rundt om koen og give koen mulighed for at udføre komfort- og hudplejeadfærd. Formålet med bestemmelsen er, at børsten skal komme koen til gode, og koen må naturligvis ikke kunne komme til skade. Kravet om kobørster gælder såvel goldkøer som lakterende køer, og det er kun i syge- og enkeltkælvningsbokse og i områder, hvor køerne opholder sig i kort tid, f.eks. i forbindelse med inseminør, dyrlæge mm., der er undtaget. Uanset hvor små gold-ko-hold eller anden holdopdeling man har, gælder kravet stadig. 

    Eksempel 2: Hvor mange kobørster skal der være i holdene?

    Bedriften har 400 køer, fordelingen er således:
    Hold 1: Nykælverafsnit 30 køer: 1 børste
    Hold 2: Højtydende lakterende køer, 49 køer: 1 børste
    Hold 3: Andre gamle lakterende køer, 124 køer: 2 børster
    Hold 4: Andre unge lakterende køer, 126 køer: 3 børster

    Goldkøer: 59 køer: 1 børste
    Fællesforberedelse til kælvende køer, 12 køer: 1 børste
    Enkeltkælvningsbokse: Ingen børster
    Enkelt Sygeboks: Ingen børste

    § 66. En sengebås pr. malkeko:

    Bestemmelsen skal være opfyldt til enhver tid – der er altså ikke tale om en gennemsnitsbetragtning. Men hvis man ved gennemgang af stalden får indtryk af, at der er for få sengebåse i forhold til antallet af køer, kan der foretages en optælling af antal sengebåse og antal køer på kontroltidspunktet i det pågældende staldafsnit.

    § 73. Pkt. 3. Særskilt opsamlingsplads med eftergiveligt underlag:

    Gulvet på opsamlingspladsen eller det område, hvor man samler køer sammen til malkning, skal have et eftergiveligt underlag. Det kan fx være gummibelægning. Dette gælder også foran malkerobotterne, hvor der skal lægges et eftergiveligt underlag, der hvor køerne venter, inden de kan komme ind i malkerobotten.

    Opsamlingspladsen kan etableres på gangarealer mellem sengebåserækker, men så skal sengebåsene spærres af.

    § 74. Beredskabsplan i tilfælde af strømsvigt:

    Der skal foreligge en beredskabsplan i tilfælde af strømsvigt, så man stadigvæk kan anvende maskinmalkningsanlæg.

    § 77. Stk. 1, 1. punktum, stk. 2, stk. 4. Egnetheden af drivveje, mark og græs, ved benyttelse af afgræsning:

    Når afgræsning anvendes, må malkekøer først komme på græs, når vejrforhold, mark, græs og drivveje er egnede hertil. Det er landmanden, der vurderer, om forholdene er dertil. Det er en god ide at føre logbog.

    § 77. Stk.1 2. punktum og stk. 3. Ved afgræsning skal drivveje bestå af et farbart underlag, og der skal være mulighed for skygge:

    Der stilles krav til drivvejene om, at de skal have et farbart underlag. Derudover skal alle dyr have mulighed for, på samme tid, at søge skygge, i form af vegetation, læskur eller lignende. 

    Læs også Renovering af drivveje før udbinding er altid en god investering og faktaarket Gode drivveje – forudsætning for sundhede og afgræsning på økologiske kvægbedrifter.

    § 78. Stk. 2. Foder, der tildeles restriktivt, skal udfodres mindst to gange i døgnet:

    Dette er for at sikre, at der altid er frisk foder tilgængeligt for alle køer.

    § 78. Stk. 3. Foder, der tildeles efter ædelyst, skal udfodres mindst én gang i døgnet:

    Dette er for at sikre, at der altid er frisk foder tilgængeligt for alle køer.

    § 79. Antal af køer pr. ædeplads under forskellige opstaldningsforhold:

    Hvis der fodres efter ædelyst, må der højst være to malkekøer pr. ædeplads ved foderbordet. Hvis der i perioder er mange nykælvere, som jo skal have en ædeplads hver, må de øvrige køer dog højst være 2,5 malkekøer pr. ædeplads.

    Der er tale om korte perioder, hvor dette gør sig gældende

    § 79. Stk 2. Ædepladser ved nykælvere:

    Malkekøer, der har kælvet, skal indtil 12 dage efter kælvning, eller indtil malkekoens fysiologiske balance er reetableret, have adgang til én ædeplads ved foderbordet pr. malkeko. Det er op til landmanden at vurdere, om en ko er kommet i balance efter kælvning.

    Er hun ikke i balance vil hun fx tabe sig mere, æde mindre og give mindre mælk, end hvad der kan forventes af en ko i ugerne efter kælvning. I det tilfælde kan perioden strække sig længere end de 12 dage.

    En ædeplads er defineret som 70 cm foderbord for malkekøer af stor race, og 65 cm for Jersey. Når antal ædepladser langs et foderbord beregnes, er det kun den del af foderbordet, hvor køerne reelt har adgang til foderet, der tæller med. Det vil sige, at hvis der fx er placeret vandkar langs foderbordet, så tæller den del af foderbordet ikke med. 

    § 81. Placering af tilskudsfoderautomater: 

    Tilskudsfoderautomater skal være placeret i umiddelbar tilknytning til ædepladsen og således, at kødannelse og konkurrence minimeres.

    § 82. Fri adgang til vand fra vandspejl:

    Det betyder, at der skal enten være en drikkekop eller et vandkar til køerne at drikke af. Drikkenipler er ikke lovlige til køer 

    § 82. Stk. 2. Drikkekopper til malkekvæg:

    Ved brug af drikkekopper må der højst være 6 malkekøer pr. kop

    § 82. Stk. 3. Max 10 køer pr. meter drikkekar: 

    Ved brug af drikkekar må der højst være 10 malkekøer pr. meter drikkekar. Opmåling af drikkekarret forgår ved at måle fra den ene ende af drikkekarret til den anden. Svømmeren måles med.

    Hvis der er en bøjle omkring drikkekarret, måles den ikke med. Det er kun det egentlige drikkekar, der måles.

    § 83. Kloveftersyn på malkekøer: 

    Hver malkeko skal vurderes med hensyn til hvordan hun går, og om klovene er i orden. Tilsynet behøver ikke at blive gennemført for alle køer på en gang. Men kloveftersyn er gældende for malkekøer og skal ske efter behov, dog mindst to gange årligt. Klovbehandling og -beskæring skal ske efter behov. 

    § 84. Et årligt kloveftersyn må ikke fortages af den ansvarlig på bedriften:

    Et årligt kloveftersyn skal fortages af en person, som ikke er ansvarlig for bedriften. Det kan enten være en dyrlæge eller en klovbeskærer.

    Bestemmelsen skal sikre, at mindst et af eftersynene bliver foretaget af en uvildig fagperson. Hvis man bruger en klovbeskærer (udefra) er kravet opfyldt. Der er ikke særlige formkrav til dokumentation.

    § 85. Der skal være en behandlingsfacilitet på bedriften:

    Der skal på bedriften være en behandlingsfacilitet, som gør det muligt at løfte bagben på malkekøer ved hjælp af mekaniske hjælpemidler. Der kan både være tale om manuelle og/eller elektriske hjælpemidler. Hjælpemidlet skal bare være mekanisk drevet. Formålet er, at man skal kunne løfte bagbenet på koen, så det både er sikkert for koen og personalet.

    § 86. Stk. 4. Anvendelse af kælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til højdrægtige køer og kvier som sygeboks:

    Kælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til højdrægtige køer og kvier må kun bruges som sygeboks, hvis kreaturet, der opstaldes, ikke lider af en smitsom sygdom, eller hvis det bliver sygt i forbindelse med kælvning.

    § 86. Stk. 5. Underlaget i enkeltkælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse: 

    Underlaget i enkeltkælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til højdrægtige køer og kvier, herunder i eventuelle sengebåse, skal bestå af et tørt og blødt materiale.

    § 86. Stk. 6. Maskinmalkning i kælvningsbokse:

    På bedrifter med malkekvæg skal der kunne maskinmalkes i kælvningsbokse. Eksempelvis kan anvendes en Mobilmalkemaskine.

    § 137. Nykælver hold i AMS stalde:

    I AMS stalde skal malkekøer, der har kælvet, indtil 12 dage efter kælvning, eller indtil malkekoens fysiologiske balance er reetableret, have adgang til én ædeplads ved foderbordet pr. malkeko. Det er op til landmanden at vurdere, om en ko er kommet i balance efter kælvning.

    Er hun ikke i balance vil hun fx tabe sig mere, æde mindre og give mindre mælk, end hvad der kan forventes af en ko i ugerne efter kælvning. I det tilfælde kan perioden strække sig længere end de 12 dage.

    En ædeplads er defineret som 70 cm foderbord for malkekøer af stor race, og 65 cm for Jersey. Når antal ædepladser langs et foderbord beregnes, er det kun den del af foderbordet, hvor køerne reelt har adgang til foderet, der tæller med. Det vil sige, at hvis der fx er placeret vandkar langs foderbordet, så tæller den del af foderbordet ikke med

    Ungdyr

    § 7. Dagligt tilsyn af køer og ungdyr på græs. Ved sygdom hyppigere tilsyn:

    Den besætningsansvarlige skal sørge for, at malkekøer, herunder malkekøer på græs, samt ungdyr, som er afkom af malkekvæg, tilses mindst én gang dagligt. Ved syge eller tilskadekomne malkekøer skal dyrene tilses med en hyppighed, der sikrer fornøden overvågning af sygdommens udvikling, dog mindst to gange dagligt.

    § 34. Sygeplads til ungdyr:

    Der skal i stalde med ungdyr altid være mindst én ledig plads i en sygeboks. Sygepladsen i en sygeboks skal kunne etableres ved behov. Sygepladsen må gerne forefindes i et andet staldafsnit end i selve stalden med ungdyr.

    § 97. Underlaget i hvilearealet i stalde skal bestå af et tørt og blødt materiale:

    Underlaget skal være eftergiveligt og må eksempelvis ikke kun bestå af beton.

    § 101. Antal ædepladser for højdrægtige ungdyr: 

    Fælles forberedelsesbokse til højdrægtige ungdyr skal indeholde mindst én ædeplads ved foderbordet pr. ungdyr. Ædepladsens bredde er afhængig af vægtklasse og er fastsat i § 110.

    §102. Hudpleje til ungdyr:

    Alle ungdyr, der opstaldes i grupper af tre dyr eller mere, skal have adgang til at kunne udføre hudpleje. Ungdyr skal ikke nødvendigvis have en roterende børste, hos dem må man gerne nøjes med en stationær børste. Placering af børsten skal til enhver tid passe med højden af ungdyrene

    § 111. Stk. 1, 2. punktum ogstk. 3 Ved afgræsning: drivveje og skygge: 

    Når afgræsning anvendes, skal drivveje bestå af et farbart underlag. I varme perioder skal alle ungdyr på afgræsningsarealet have mulighed for at få skygge eller have adgang til stald.

    § 112. Ungdyr skal altid have adgang til frisk drikkevand:

    Ungdyr skal til hver en tid have adgang til frisk drikkevand

    § 113. Ungdyr skal i mindst 20 timer af døgnet have adgang til grovfoder med tilstrækkeligt fiberindhold til at sikre en normal drøvtygning:

    Fodring af ungdyr mindst én gang dagligt. Grovfoder kan både være ensilage og hø. Og gives frisk foder mindst én gang dagligt.

    § 114. Kloveftersyn på ungdyr over 12 måneder: 

    Kloveftersyn på ungdyr over 12 måneder skal ske efter behov, dog mindst to gange årligt. Ungdyr, der har adgang til ustrøede arealer, skal kun efterses efter behov. Klovbehandling og -beskæring skal ske efter behov. Kravet er lempeligere for ungdyr over 12 måneder, der har adgang til ustrøede arealer. Det skyldes, at der er færre klovproblemer hos denne gruppe af dyr end hos malkekøer og ungdyr på dybstrøelse.

    § 115. Mindst ét årligt kloveftersyn skal foretages af en dyrlæge eller klovbeskærer, der ikke er ansvarlig for eller arbejder på bedriften:

    Bestemmelsen skal sikre, at mindst et af eftersynene bliver foretaget af en uvildig fagperson. Hvis man bruger en klovbeskærer (udefra) er kravet opfyldt. Der er ikke særlige formkrav til dokumentation

    Kalve

    § 6. Dagligt tilsyn af kalve: 

    Kalve skal altid tilses mindst to gange daglig på stald og mindst en gang daglig når de holdes udendørs (jf. EU's kalvedirektiv) = BHK § 6

    § 121. Hudpleje til kalve:

    Alle kalve, der er opstaldet i grupper af tre kalve eller mere, skal have adgang til at kunne udføre hudpleje. Kalve skal have en stationær børste. Placering af børsten skal til enhver tid passe med højden af ungdyrene.

    § 130. Ved afgræsning: drivveje og skygge: 

    Når afgræsning anvendes, skal drivveje bestå af et farbart underlag. I varme perioder skal alle kalve på afgræsningsarealet have mulighed for at få skygge eller have adgang til stald.

    Læs også Renovering af drivveje før udbinding er altid en god investering og faktaarket Gode drivveje – forudsætning for sundhede og afgræsning på økologiske kvægbedrifter.

    § 131. Kalve skal i mindst 20 timer af døgnet have adgang til grovfoder med tilstrækkeligt fiberindhold til at sikre en normal drøvtygning:

    Grovfoder kan både være ensilage og hø.

    § 131. Stk. 2. Kalve skal gives frisk foder mindst én gang dagligt:

    Kalve skal gives frisk foder mindst én gang dagligt.

  • Køer

    § 33, stk. 2, Enkeltsygebokse:

    Syge og tilskadekomne malkekøer skal opstaldes i enkeltsygebokse, hvis det er nødvendigt. Kravet skal tolkes som at der let kan etableres enkeltsygebokse, der skal altid være muligt at etablere en og den skal leve op til arealkravene til sygebokse.

    § 35. Arealkrav til enkeltsygebokse og fællessygebokse:

    På bedrifter med malkekvæg skal enkeltsygebokse have et areal på mindst 10 m2 for små racer og 12 m2 for store racer. Fællessygebokse skal have et areal pr. ko på mindst 6,8 m2 for små racer og 8,0 m2 for store racer.

    § 63. Stk. 1. Plant gulv bagved foderbordet: 

    Gulvet bag foderbordet skal være indrettet således, at køerne sikres en naturlig ædestilling og gulvet skal være plant. Der må gerne være et lille repos, hvor køerne kan stille deres forben, når de står ved foderbordet og æder. Der må ikke være store huller i gulvet, hvor køerne står og æder.

    § 79.  Stk 4. Antal af ædepladser i fælles forberedelses-bokse:

    I fælles forberedelsesbokse til højdrægtige dyr skal der være mindst én ædeplads ved foderbordet pr. malkeko.

    § 86. Kælvningsfaciliteter, antal af enkeltkælvningsbokse:

    Kælvning skal ske i en enkeltkælvningsboks, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, fx salmonella sanering.

    Kælvning kan dog foregå på græs, hvis kvien eller koen har adgang til et areal, der har en sådan størrelse og beskaffenhed, at den har mulighed for at kælve uforstyrret.

    Uanset størrelsen af bedriften skal der være mindst én enkeltkælvningsboks på bedriften.

    Hvis besætningen er på mere end 100 køer er der 2 muligheder at vælge i mellem. 

    Der skal altid være 4 pladser pr. 100 køer til kælvende køer.

    Der er 2 muligheder for at opfylde kravet til enkeltkælvningsbokse, hvis besætningen er på mere end 100 kreaturer:

    1. De fire pladser pr. 100 kreaturer er udelukkende i enkeltkælvningsbokse. Dvs. 4 enkeltkælvningsbokse
      Beregning af antal ved kun enkeltkælvningsbokse: 
      112 køer - 4 pladser 
      113 køer - 5 pladser
      138 køer - 6 pladser
      150 køer - 6 pladser
      162 køer - 6 pladser
      174 køer - 7 pladser
      188 køer – 8 pladser
      200 køer - 8 pladser

      eller

    2. Ud af de fire pladser skal der mindst være halvdelen i enkeltkælvningsbokse. I tilfælde af 100 køer vil det sige 2 pladser i enkeltkælvningsboks, og de resterende 2 pladser må placeres i fællesforberedelsesområdet.
      Fordeling ml. enkelt- og fællesbokse 50:50
      112 køer - 4 pladser (2/2)
      113 køer - 5 pladser (3/2)
      138 køer - 6 pladser (3/3)
      150 køer - 6 pladser (3/3)
      162 køer - 6 pladser (3/3)
      174 køer - 7 pladser (4/3)
      188 køer – 8 pladser (4/4)
      200 køer - 8 pladser (4/4)

    Hvis der er flere end 100 køer på bedriften, afrundes kravet til antallet af pladser i kælvningsfaciliteten til nærmeste hele antal pladser.

    Hvis alle kælvninger på en bedrift finder sted på græs, gælder kravet om enkeltkælvningsbokse ikke.

    § 87. Arealkrav ved enkeltkælvningsbokse: 

    En enkeltkælvningsboks skal have et areal på mindst 10 m2 for små racer og 12 m2 for store racer. Derudover skal boksen være indrettet, så kreaturet kan vende sig rundt.

    § 88. Arealkrav ved fællesforberedelsesbokse: 

    En fællesforberedelsesboks til højdrægtige malkekøer skal have et areal pr. kreatur på mindst 6,8 m2 for små racer og 8,0 m2 for store racer.
    Hvis fællesforberedelsesboksen er indrettet således, at der er fast gulv/spalter ved foderbordet og et særskilt hvileareal i fællesforberedelsesboksen, skal hvilearealet pr. kreatur være mindst 3,4 m2 for små racer og 4,0 m2 for store racer.

    Hvis fællesforberedelsesarealet indeholder sengebåse, skal bredden af sengebåsen i fællesforberedelsesbokse være mindst 1,15 m for små racer og 1,30 m for store racer.

    § 89. Ko-kalv samvær:

    Kalve skal opholde sig sammen med malkekoen i en enkeltkælvningsboks i mindst 12 timer efter kælvningen.

    Hvis kælvning har fundet sted på græs, gælder kravet om ophold i en enkeltkælvningsboks dog ikke, hvis kalven har adgang til malkekoen i mindst 12 timer efter kælvningen, og malkekoen og kalven har adgang til et areal, der har en sådan størrelse og beskaffenhed, at de kan færdes uforstyrret.

    Kalven og malkekoen kan adskilles tidligere end de 12 timer, hvis en dyrlæge har vurderet, at malkekoens eller kalvens helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet.

    Når malkekoen adskilles fra kalven, skal malkekoen flyttes til et staldafsnit, hvor den har mulighed for at få tilgodeset sine fysiologiske og adfærdsmæssige behov.

    OBS. Hvis man allerede nu har en enkelt kælvningsboks, skal man leve op til kravet om de 12 timer ko-kalv sammen.

    Ungdyr

    § 91. Forbud mod fuldspaltegulve til ungdyr: 

    Kvier, der holdes på fuldspaltegulve, undtagen slagtekvier, skal indtil fuldspaltebokse udfases, have adgang til græsarealer i mindst 150 dage i mindst 6 timer dagligt i perioden fra den 15. april til og med den 31. oktober (195 dage). Kvierne kan dog holdes på stald (under særlige forhold).

    Under særlige forhold gør følgende sig gældende:

    • Hvis det er for at beskytte dyrene mod unormale vejrforhold
    • Hvis det er nødvendigt for at beskytte marken mod skader ved unormale vejrforhold• Hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod alvorlige insekt- eller parasitangreb
    • Hvis dyret skal insemineres, dog højst i 30 døgn,

    Hvis dyret skal undersøges eller behandles af veterinære årsager på en måde, der nødvendiggør, at dyret ikke opholder sig udendørs.

    § 100. Plant gulv bag foderbordet:

    Gulvet bag foderbordet skal være indrettet således, at ungdyrene sikres en naturlig æde stilling, og gulvet skal være plant.

    Der må gerne være et lille repos, hvor ungdyrene kan stille deres forben, når de står ved foderbordet og æder.

    Der må ikke være store huller i gulvet, hvor ungdyrene står og æder.

    § 103. Arealkrav til ungdyr opstaldet i fællesbokse med strøelse uden ustrøet ædeareal:

    Totalarealet i fællesbokse med strøelse i hele boksen skal pr. ungdyr være mindst:

    • 2,6 m2 for ungdyr under 200 kg.
    • 3,2 m2 for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 3,8 m2 for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 4,4 m2 for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 5,0 m2 for ungdyr over 500 kg.

    Vær opmærksom på, at det er det areal med strøelse, der tæller. Dvs. hvis der er en rampe eller lignede, som bruges ved udmugning, tæller denne rampe kun med, hvis det er muligt for ungdyrene at ligger der, og hvis der er strøelse på dette areal.

    § 104. Arealkrav til ungdyr opstaldet i fællesbokse med ustrøet ædeareal: 

    Totalarealet i fællesbokse med ustrøet ædeareal skal pr. ungdyr være mindst:

    • 2,7 m2 for ungdyr under 200 kg.
    • 3,4 m2 for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 4,2 m2 for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 4,8 m2 for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 5,4 m2 for ungdyr over 500 kg.

    Vær opmærksom på, at det er det areal med strøelse, der tæller. Dvs. hvis der er en rampe eller lignede, som bruges til udmugning, tæller denne rampe kun med, hvis det er muligt for ungdyrene at ligger der, og hvis der er strøelse på dette areal.

    § 105. Liggearealet til ungdyr, opstaldet i fællesbokse med ustrøet ædeareal: 

    Liggearealet i fællesbokse med ustrøet ædeareal skal pr. ungdyr være mindst:

    • 2,2 m2 for ungdyr under 200 kg.
    • 2,7 m2 for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 3,3 m2 for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 3,8 m2 for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 4,3 m2 for ungdyr over 500 kg.

    Vær opmærksom på, at det er det areal med strøelse, der tæller. Dvs. hvis der er en rampe eller lignede der bruges til udmugning, tæller denne rampe kun med, hvis det er muligt for ungdyrene at ligger der, og hvis der er strøelse på dette areal.

    § 110. Bredden af ædeplads til ungdyr: 

    En ædeplads ved foderbordet skal være mindst:

    • 0,30 m for ungdyr under 100 kg.
    • 0,35 m for ungdyr mellem 100-150 kg.
    • 0,40 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 0,50 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 0,55 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 0,60 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 0,65 m for ungdyr mellem 500-550 kg.
    • 0,70 m for ungdyr over 550 kg.

    Bemærk, at der er ikke noget krav om antal af ungdyr pr. ædeplads. 

    Kun hvis der benyttes restriktiv fodring, skal der være en ædeplads pr. ungdyr

    Kalve

    § 116. Fuldspaltegulv må ikke anvendes til kalve 

    § 120. Plant gulv bag foderbordet:

    Gulvet bag foderbordet skal være indrettet således, at kalvene sikres en naturlig ædestilling, og gulvet skal være plant.

    Der må gerne være et lille repos, hvor kalvene kan stille deres forben, når de står ved foderbordet og æder.

    Der må ikke være store huller i gulvet, hvor kalvene står og æder.

    § 124. Modtagerafsnit til kalve:

    Når kalve flyttes til en besætning med produktion af slagtekalve, skal der være et modtageafsnit for nyankommne kalve, hvor det sikres, at kalvene er sunde og raske, før de indsættes i besætningen.

    Modtagerafsnittet må gerne være i den samme stald som de øvrige kalve, men de nyankomne kalve skal være i en boks eller staldafsnit for sig, indtil de er erklæret sunde og raske.

    § 129. Bredde af ædepladser: 

    En ædeplads ved foderbordet skal være mindst:

    • 0,30 m for kalve under 100 kg.
    • 0,35 m for kalve mellem 100-150 kg.
    • 0,40 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 0,50 m for kalve mellem 200-300 kg.

    Bemærk, der er ingen krav til antallet af ædepladser ved kalve. Dog - hvis der fodres restriktivt, skal der være en ædeplads pr. kalv.

  • Køer

    § 59. Krav til rumfang (køer):

    Stalden skal have et rumfang på mindst 20 m3 luft pr. malkeko for små racer og 25 m3 luft pr. malkeko for store racer over det fladeareal, hvor malkekøerne kan bevæge sig frit.

    Beregnes som totalareal gange loftshøjden over totalarealet

    § 60. Totalareal for det område, hvor malkekøerne opholder sig mellem malkningerne:

    Totalarealet for det område, hvor malkekøerne opholder sig i stalden mellem malkningerne, skal pr. malkeko være mindst 6,6 m2 for små racer og 8,0 m2 for store racer. Dvs. man måler fra bagkant af foderbordet til bagkant sokkel. Sengebåse, vandkar m.m. tæller med i totalarealet

    § 65. Gangarealer i stalde, uhindret passage:

    Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem sengebåserækker, skal være indrettet således, at der er tilstrækkelig mulighed for, at malkekøerne uhindret kan vende sig og frit passere hinanden. Det gælder dog ikke i malkeområdet.

    § 67. Længde og bredde af sengebåse: 

    Længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en væg, skal være mindst 2,8 m for små racer og 3,0 m for store racer.

    Længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en anden række eller har front mod et åbent areal, skal være mindst 2,65 m for små racer og 2,85 m for store racer.

    Bredden af sengebåse skal være mindst 1,10 m for små racer og 1,25 m for store racer.

    § 68. Bredden af gangen mellem sengebåserækkerne og bag foderbordet:

    I sengebåsestalde skal bredden af gangen mellem sengebåserækkerne være mindst 2,4 m for små racer og 2,6 m for store racer. 

    I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst 3,2 m for små racer og 3,4 m for store racer. 

    I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst 3,7 m for små racer og 4,0 m for store racer.

    § 69. Antal sengebåse inden tværgange: 

    Der skal være mindst én tværgang for hver 15. sengebås i stalde med flere end tre rækker sengebåse. 

    Der skal være mindst én tværgang for hver 20. sengebås i stalde med to eller tre rækker sengebåse. Hvis en række af sengebåse støder op imod en væg, skal der være en tværgang efter højst syv sengebåse.

    En sengerække, der støder op til en væg tolkes som at gangen ende blindt, det vil sige at hvis et gangareal er opdelt med en tværgående bom, kæde eller lignende, må blindgangen kun være maksimalt syv sengebredder lang.

    § 70. Bredden af tværgange i stalde med højst 3 rækker sengebåse:

    Bredden af tværgange i stalde med højst 3 rækker sengebåse skal være mindst 2,3 m for små racer og 2,5 m for store racer.

    Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller kobørste, skal bredden af tværgangen være mindst 3,7 m for små racer og 4,0 m for store racer.

    Hvis der i en tværgang er placeret både drikkekar og kobørster, skal bredden af tværgangen være mindst 4,7 m for små racer og 5,0 m for store racer.

    § 71. Bredden af tværgange ved flere end 3 rækker sengebåse:

    I stalde med flere end 3 rækker sengebåse skal bredden af den første tværgang fra foderbordet være mindst 4,7 m for små racer og 5,0 m for store racer, hvis malkekøerne skal passere en eller flere rækker sengebåse for at få adgang til foderbordet.

    Bredden af øvrige tværgange skal være mindst 3,7 m for små racer og 4,0 m for store race.

    • Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller kobørste, skal bredden af den første tværgang være mindst 5,1 m for små racer og 5,5 m for store racer.
    • Hvis der i en tværgang er placeret både drikkekar og kobørste, skal bredden af den første tværgang være mindst 5,6 m for små racer og 6,0 m for store racer.
    • Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller kobørste, skal bredden af øvrige tværgange være mindst 4,2 m for små racer og 4,5 m for store racer.
    • Hvis der i en tværgang er placeret både drikkekar og kobørste, skal bredden af øvrige tværgange være mindst 4,7 m for små racer og 5,0 m for store racer.

    § 72. Arealkrav til hvilearealet i dybstrøelse:

    Hvilearealet i dybstrøelsesstalde skal pr. malkeko være mindst 5,0 m2 for små racer og 6,5 m2 for store racer. Hvilearealet er dybstrøelsesarealet.

    § 73. Arealkrav for den særskilt opsamlingsplads til malkning:

    Opsamlingspladsen skal udgøre et areal på mindst 1,5 m2 pr. malkeko for store racer og 1,35 m2 for små racer. Gulvet på opsamlingspladsen skal være eftergiveligt. Det er landmanden selv, der definerer, hvad der er hans opsamlingsplads, og dermed hvor mange køer der er plads til på opsamlingspladsen. Eftergiveligt gulv kan fx være betongulv med gummibelægning

    Ungdyr

    § 95. Gangarealer i stalde, uhindret passage:

    Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem sengebåserækker, skal være indrettet således, at der er tilstrækkelig mulighed for, at ungdyrene uhindret kan vende sig og frit passere hinanden.

    § 99. Antal sengebåse inden tværgange:

    Der skal være mindst én tværgang for hver 15. sengebås i stalde med flere end tre rækker sengebåse. Der skal være mindst én tværgang for hver 20. sengebås i stalde med to eller tre rækker sengebåse.

    Hvis en række af sengebåse støder op imod en væg, skal der være en tværgang efter højst syv sengebåse.

    En sengerække, der støder op til en væg tolkes som at gangen ende blindt, det vil sige at hvis et gangareal er opdelt med en tværgående bom, kæde eller lignende, må blindgangen kun være maksimalt syv sengebredder lang.

    § 106. Længden af sengebåse: 

    Længden af sengebåse skal være mindst:

    • 1,50 m for ungdyr under 150 kg.
    • 1,60 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 1,70 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 1,95 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 2,15 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 2,40 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
    • 2,60 m for ungdyr over 600 kg.

    Bredden af sengebåse skal være mindst:

    • 0,55 m for ungdyr under 150 kg.
    • 0,60 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 0,70 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 0,85 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 0,95 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 1,10 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
    • 1,20 m for ungdyr over 600 kg.

    § 107. Bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde: 

    I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst:

    • 2,15 m for ungdyr under 150 kg.
    • 2,35 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 2,75 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 3,10 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 3,40 m for ungdyr over 400 kg.

    I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet dog i alle tilfælde kun være mindst 3,2 m for ungdyr over 400 kg af små racer.

    I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst:

    • 2,25 m for ungdyr under 150 kg.
    • 2,50 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 2,95 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 3,30 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 3,65 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 3,80 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
    • 4,00 m for ungdyr over 600 kg.

    I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet dog i alle tilfælde kun være mindst 3,7 m for ungdyr over 500 kg af små racer.

    § 108. Bredden af gangen mellem sengebåserækker: 

    Bredden af gangen mellem sengebåserækker skal være mindst:

    • 1,20 m for ungdyr under 150 kg.
    • 1,30 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 1,45 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 1,65 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 2,10 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 2,40 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
    • 2,60 m for ungdyr over 600 kg.

    § 109. Bredden af tværgange i sengebåserækker: 

    Bredden af tværgange i sengebåserækker skal være mindst:

    • 1,10 m for ungdyr under 150 kg.
    • 1,20 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 1,40 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 1,70 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 1,90 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 2,20 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
    • 2,40 m for ungdyr over 600 kg.

    Hvis der i en tværgang er placeret vandkar eller børste, skal bredden af tværgangen være mindst:

    • 1,65 m for ungdyr under 150 kg.
    • 1,80 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 2,10 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 2,55 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 2,85 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 3,30 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
    • 3,60 m for ungdyr over 600 kg.

    Hvis der i en tværgang både er placeret vandkar og børste, skal bredden af tværgangen være mindst:

    • 2,20 m for ungdyr under 150 kg.
    • 2,40 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 2,80 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 3,40 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 3,80 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 4,40 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
    • 4,80 m for ungdyr over 600 kg.

    Kalve

    § 119. Gangarealer i stalde, uhindret passage:

    Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem sengebåserækker, skal være indrettet således, at der er tilstrækkelig mulighed for, at kalvene uhindret kan vende sig og frit passere hinanden.

    § 123. Antal sengebåse inden tværgange:

    Der skal være mindst én tværgang for hver 15. sengebås i stalde med flere end tre rækker sengebåse.

    Der skal være mindst én tværgang for hver 20. sengebås i stalde med to eller tre rækker sengebåse. Hvis en række af sengebåse støder op imod en væg, skal der være en tværgang efter højst syv sengebåse.

    En sengerække, der støder op til en væg tolkes som at gangen ende blindt, det vil sige at hvis et gangareal er opdelt med en tværgående bom, kæde eller lignende, må blindgangen kun være maksimalt syv sengebredder lang.

    § 125. Længden af sengebåse:

    Længden af sengebåse skal være mindst:

    • 1,50 m for kalve under 150 kg.
    • 1,60 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 1,70 m for kalve mellem 200-300 kg.

    Bredden af sengebåse skal være mindst:

    • 0,55 m for kalve under 150 kg.
    • 0,60 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 0,70 m for kalve mellem 200-300 kg.

    § 126. Bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde:

    I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst:

    • 2,15 m for kalve under 150 kg.
    • 2,35 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 2,75 m for kalve mellem 200-300 kg.

    I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst:

    • 2,25 m for kalve under 150 kg.
    • 2,50 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 2,95 m for kalve mellem 200-300 kg.

    § 127. Bredden af gangen mellem sengebåserækkerne:

    Bredden af gangen mellem sengebåserækker skal være mindst:

    • 1,20 m for kalve under 150 kg.
    • 1,30 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 1,45 m for kalve mellem 200-300 kg.

    § 128. Bredden af tværgange:

    Bredden af tværgange i sengebåserækker skal være mindst:

    • 1,10 m for kalve under 150 kg.
    • 1,20 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 1,40 m for kalve mellem 200-300 kg.

    Hvis der i en tværgang er placeret vandkar eller børste, skal bredden af tværgangen være mindst:

    • 1,65 m for kalve under 150 kg.
    • 1,80 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 2,10 m for kalve mellem 200-300 kg.

    Hvis der i en tværgang både er placeret vandkar og børste, skal bredden af tværgangen være mindst:

    • 2,20 m for kalve under 150 kg.
    • 2,40 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 2,80 m for kalve mellem 200-300 kg.

Stalde taget i brug efter 1. juli 2012

  • Køer

    § 7. Dagligt tilsyn af køer og ungdyr på græs. Ved sygdom hyppigere tilsyn:

    Den besætningsansvarlige skal sørge for, at malkekøer, herunder malkekøer på græs, samt ungdyr, som er afkom af malkekvæg, tilses mindst én gang dagligt.

    Syge eller tilskadekomne malkekøer skal tilses med en hyppighed, der sikrer fornøden overvågning af sygdommens udvikling, dog mindst to gange dagligt.

    § 27 og § 28. Der må ikke benyttes, aggregater, der tilfører kreaturerne stød:

    Man må ikke hæfte aggregat på kreaturer, som påfører kreaturet elektrisk stød eller anden væsentlig ulempe.

    Der må heller ikke anvendes stødgivende elektriske aggregater til at styre malkekvægs adfærd. Derfor skal man afkoble alle former for stødgivende aggregater i stalden. Det gælder fx kodriver, udgang fra AMS, elektrisk tråd inde i stalden m.m.

    § 31. Syge eller tilskadekomne kalve skal omgående behandles og skal om nødvendigt kunne isoleres i egnede rum med tør og bekvem strøelse:

    Det er i første omgang landmandens vurdering hvornår adskillelse er nødvendig. ”Rum” kan forstås som sygebokse, et aflukket staldområde, eller andet der holder den syge kalv adskilt fra andre kreaturer.

    § 32. Adskillelse af syge og tilskadekomne malkekøer og ungdyr:

    Adskillelse af syge og tilskadekomne malkekøer og ungdyr skal kunne holdes adskilt fra andre kreaturer. Dette kan man gøre ved adskillelse via inventar eller fx bigballer.

    Vær opmærksom på, at kreaturet skal have foder og vand let tilgængeligt ved adskillelsen. Det er i første omgang landmandens vurdering, hvornår en ko skal holdes adskilt fra de øvrige dyr.  

    § 33.  Antallet af sygepladser: 

    På bedrifter med malkekvæg skal der være mindst én sygeplads. Hvis besætningen er på mere end 100 malkekøer, skal der være mindst én sygeplads pr. 100 køer.

    Ved beregning af kravet til antallet af sygepladser afrundes til nærmeste hele antal sygepladser. Bemærk, at der står sygeplads. En sygeplads kan enten være i en dybstrøelsesboks eller i en sengebås.

    § 33, stk. 2, Enkeltsygebokse:

    Syge og tilskadekomne malkekøer skal opstaldes i enkeltsygebokse, hvis det er nødvendigt.

    Kravet skal tolkes som at der let kan etableres enkeltsygebokse, der skal altid være muligt at etablere en og den skal leve op til arealkravene til sygebokse.

    § 33. Stk. 3. Sygebokse må ikke bruges som kælvningsbokse, jf. dog § 86, stk. 4:

    Der refereres til § 86. stk. 4. At hvis kreaturet bliver syg i forbindelse med kælvning, er det tilladt.

    § 35. Arealkrav til enkeltsygebokse og fællessygebokse:

    På bedrifter med malkekvæg skal enkeltsygebokse have et areal på mindst 10 m2 for små racer og 1 2m2 for store racer. Fællessygebokse skal have et areal pr. ko på mindst 6,8 m2 for små racer og 8,0 m2 for store racer.

    § 36. Maskinmalkning i sygeboks:

    På bedrifter med malkekvæg skal der kunne maskinmalkes i sygebokse. Eksempelvis kan anvendes en mobilmalkemaskine.

    § 55. Malkekøer må ikke bindes:

    Dette krav gælder for alle malkekvæg, på nær bindestalde. Der er dog undtagelser, hvor malkekøerne gerne må bindes:

    1. De må bindes i perioder på højst 1 time på det tidspunkt, hvor malkekøerne fodres, eller
    2. hvis det er nødvendigt kortvarigt at binde malkekoen i forbindelse med undersøgelser, behandling af sygdom, forebyggende behandling, inseminering m.v. eller i forbindelse med malkning. 
       

    § 59. Krav til rumfang (køer):

    Stalden skal have et rumfang på mindst 20 m3 luft pr. malkeko for små racer og 25 m3 luft pr. malkeko for store racer over det fladeareal, hvor malkekøerne kan bevæge sig frit.

    Beregnes som totalareal gange loftshøjden over totalarealet.

    § 60. Totalareal for det område, hvor malkekøerne opholder sig mellem malkningerne:

    Totalarealet for det område, hvor malkekøerne opholder sig i stalden mellem malkningerne, skal pr. malkeko være mindst 6,6 m2 for små racer og 8,0 m2 for store racer. Dvs. man måler fra bagkant af foderbordet til bagkant sokkel. Sengebåse, vandkar m.m. tæller med i totalarealet

    § 61. Skridsikre gulve: 

    Gulve i gangarealer i stalde skal være skridsikre og være konstrueret, udformet og vedligeholdt således, at malkekøerne kan gå naturligt og ikke kommer til skade.

    Gødning skal fjernes så ofte som nødvendigt for at sikre skridsikre gulve og god klovsundhed. Det vil sige, at hvis gulvet er glat, skal det fx rilles eller lignende, for at køerne kan opnå en naturlig gang på gulvene

    § 62. Underlaget i hvilearealet hos køer:

    Underlaget i hvilearealet i stalde skal bestå af et tørt og blødt materiale. Det betyder, at underlaget ikke kun må bestå af beton. Der skal være en form for strøelse, sand, madras eller lignende.

    § 63. Stk. 1. Plant gulv bagved foderbordet: 

    Gulvet bag foderbordet skal være indrettet således, at køerne sikres en naturlig ædestilling og gulvet skal være plant.

    Der må gerne være et lille repos, hvor køerne kan stille deres forben, når de står ved foderbordet og æder.

    Der må ikke være store huller i gulvet, hvor køerne står og æder.

    § 63. Stk. 3 Ædepladsens størrelse: 

    Størrelsen af en ædeplads skal pr. ko være mindst 65 cm bred for små racer og 70 cm bred for store racer. Nærmere krav om antal ædepladser – se § 79

    § 64. Malkekøer skal have adgang til mindst én roterende kobørste i besætningen:

    Ko-børsten skal være roterende, dvs. den skal kunne rotere rundt om koen og give koen mulighed for at udføre komfort- og hudplejeadfærd.

    Formålet med bestemmelsen er, at børsten skal komme koen til gode, og koen må naturligvis ikke kunne komme til skade.

    Kravet om kobørster gælder såvel goldkøer som lakterende køer, og det er kun i - syge- og enkeltkælvningsbokse og i områder, hvor køerne opholder sig i kort tid, f.eks. i forbindelse med inseminør, dyrlæge mm., der er undtaget.  Uanset hvor små gold-ko-hold eller anden holdopdeling man har, gælder kravet stadig. 

    Eksempel 2: Hvor mange ko-børster skal der være i holdene?

    Bedriften har 400 køer, fordelingen er således:
    Hold 1: Nykælverafsnit 30 køer: 1 børste
    Hold 2: Højtydende lakterende køer, 49 køer: 1 børste
    Hold 3: Andre gamle lakterende køer, 124 køer: 2 børster
    Hold 4: Andre unge lakterende køer, 126 køer: 3 børster

    Goldkøer: 59 køer: 1 børste
    Fællesforberedelse til kælvende køer, 12 køer: 1 børste
    Enkeltkælvningsbokse: Ingen børster
    Enkelt Sygeboks: Ingen børste

    § 65. Gangarealer i stalde, uhindret passage:

    Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem sengebåserækker, skal være indrettet således, at der er tilstrækkelig mulighed for, at malkekøerne uhindret kan vende sig og frit passere hinanden. Det gælder dog ikke i malkeområdet.

    § 67. Længde og bredde af sengebåse: 

    Længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en væg, skal være mindst 2,8 m for små racer og 3,0 m for store racer.

    Længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en anden række eller har front mod et åbent areal, skal være mindst 2,65 m for små racer og 2,85 m for store racer.

    Bredden af sengebåse skal være mindst 1,10 m for små racer og 1,25 m for store racer.

    § 68 Bredden af gangen mellem sengebåserækkerne og bag foderbordet:

    I sengebåsestalde skal bredden af gangen mellem sengebåserækkerne være mindst 2,4 m for små racer og 2,6 m for store racer. 

    I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst 3,2 m for små racer og 3,4 m for store racer. 

    I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst 3,7 m for små racer og 4,0 m for store racer.

    § 69. Antal sengebåse inden tværgange: 

    Der skal være mindst én tværgang for hver 15. sengebås i stalde med flere end tre rækker sengebåse.

    Der skal være mindst én tværgang for hver 20. sengebås i stalde med to eller tre rækker sengebåse.

    Hvis en række af sengebåse støder op imod en væg, skal der være en tværgang efter højst syv sengebåse.

    En sengerække, der støder op til en væg tolkes som at gangen ende blindt, det vil sige at hvis et gangareal er opdelt med en tværgående bom, kæde eller lignende, må blindgangen kun være maksimalt syv sengebredder lang.

    § 70. Bredden af tværgange i stalde med højst 3 rækker sengebåse:

    Bredden af tværgange i stalde med højst 3 rækker sengebåse skal være mindst 2,3 m for små racer og 2,5 m for store racer.

    Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller ko-børste, skal bredden af tværgangen være mindst 3,7 m for små racer og 4,0 m for store racer.

    vis der i en tværgang er placeret både drikkekar og ko-børster, skal bredden af tværgangen være mindst 4,7 m for små racer og 5,0 m for store racer.

    § 71. Bredden af tværgange ved flere end 3 rækker sengebåse:

    I stalde med flere end 3 rækker sengebåse skal bredden af den første tværgang fra foderbordet være mindst 4,7 m for små racer og 5,0 m for store racer, hvis malkekøerne skal passere en eller flere rækker sengebåse for at få adgang til foderbordet. Bredden af øvrige tværgange skal være mindst 3,7 m for små racer og 4,0 m for store racer.

    Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller ko-børste, skal bredden af den første tværgang være mindst 5,1 m for små racer og 5,5 m for store racer.

    Hvis der i en tværgang er placeret både drikkekar og ko-børste, skal bredden af den første tværgang være mindst 5,6 m for små racer og 6,0 m for store racer.

    Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller ko-børste, skal bredden af øvrige tværgange være mindst 4,2 m for små racer og 4,5 m for store racer.

    Hvis der i en tværgang er placeret både drikkekar og ko-børste, skal bredden af øvrige tværgange være mindst 4,7 m for små racer og 5,0 m for store racer.

    § 72. Arealkrav til hvilearealet i dybstrøelse:

    Hvilearealet i dybstrøelsesstalde skal pr. malkeko være mindst 5,0 m2 for små racer og 6,5 m2 for store racer. Hvilearealet er dybstrøelsesarealet

    § 73. Arealkrav for den særskilt opsamlingsplads til malkning:

    Opsamlingspladsen skal udgøre et areal på mindst 1,5 m2 pr. malkeko for store racer og 1,35 m2 for små racer. Gulvet på opsamlingspladsen skal være eftergiveligt. Det er landmanden selv, der definerer, hvad der er hans opsamlingsplads, og dermed hvor mange køer der er plads til på opsamlingspladsen. Eftergiveligt gulv kan fx være betongulv med gummibelægning.

    § 73. Pkt. 3. Særskilt opsamlingsplads med eftergiveligt underlag:

    Gulvet på opsamlingspladsen eller det område, hvor man samler køer sammen til malkning, skal have et eftergiveligt underlag. Det kan fx være gummibelægning. Dette gælder også foran malkerobotterne, hvor der skal lægges et eftergiveligt underlag, der hvor køerne venter, inden de kan komme ind i malkerobotten.

    Opsamlingspladsen kan etableres på gangarealer mellem sengebåserækker, men så skal sengebåsene spærres af.

    § 74. Beredskabsplan i tilfælde af strømsvig:

    Der skal foreligge en beredskabsplan i tilfælde af strømsvigt, så man stadigvæk kan anvende maskinmalkningsanlæg.

    § 77. stk.1 2. punktum og stk.3 Ved afgræsning skal drivveje bestå af et farbart underlag, og der skal være mulighed for skygge:

    Der stilles krav til drivvejene om, at de skal have et farbart underlag. Derudover skal alle dyr have mulighed for, på samme tid, at søge skygge, i form af vegetation, læskur eller lignende. 

    Læs også Renovering af drivveje før udbinding er altid en god investering og faktaarket Gode drivveje – forudsætning for sundhede og afgræsning på økologiske kvægbedrifter.

    § 78. Stk. 2. Foder, der tildeles restriktivt, skal udfodres mindst to gange i døgnet:

    Dette er for at sikre, at der altid er frisk foder tilgængeligt for alle køer.

    § 78. Stk. 3. Foder, der tildeles efter ædelyst, skal udfodres mindst én gang i døgnet:

    Dette er for at sikre, at der altid er frisk foder tilgængeligt for alle køer.

    § 79. Antal af køer pr. ædeplads under forskellige opstaldningsforhold:

    Hvis der fodres efter ædelyst, må der højst være to malkekøer pr. ædeplads ved foderbordet. Hvis der i perioder er mange nykælvere, som jo skal have en ædeplads hver, må de øvrige køer dog højst være 2,5 malkekøer pr. ædeplads. Der er tale om korte perioder, hvor dette gør sig gældende.

    § 79. Stk 2. Ædepladser ved nykælvere:

    Malkekøer, der har kælvet, skal indtil 12 dage efter kælvning, eller indtil malkekoens fysiologiske balance er reetableret, have adgang til én ædeplads ved foderbordet pr. malkeko. 

    Det er op til landmanden at vurdere, om en ko er kommet i balance efter kælvning. Er hun ikke i balance vil hun fx tabe sig mere, æde mindre og give mindre mælk, end hvad der kan forventes af en ko i ugerne efter kælvning. I det tilfælde kan perioden strække sig længere end de 12 dage.

    En ædeplads er defineret som 70 cm foderbord for malkekøer af stor race, og 65 cm for Jersey. Når antal ædepladser langs et foderbord beregnes, er det kun den del af foderbordet, hvor køerne reelt har adgang til foderet, der tæller med. Det vil sige, at hvis der fx er placeret vandkar langs foderbordet, så tæller den del af foderbordet ikke med. 

    § 79. Stk 4. Antal af ædepladser i fælles forberedelsesbokse:

    I fælles forberedelsesbokse til højdrægtige dyr skal der være mindst én ædeplads ved foderbordet pr. malkeko.

    § 81. Placering af tilskudsfoderautomater: 

    Tilskudsfoderautomater skal være placeret i umiddelbar tilknytning til ædepladsen og således, at kødannelse og konkurrence minimeres.

    § 82. Fri adgang til vand fra vandspejl:

    Det betyder, at der skal enten være en drikkekop eller et vandkar til køerne at drikke af. Drikkenipler er ikke lovlige til køer 

    § 82. Stk. 2. Drikkekopper til malkekvæg:

    Ved brug af drikkekopper må der højst være 6 malkekøer pr. kop

    § 82. Stk. 3. Max 10 køer pr. meter drikkekar: 

    Ved brug af drikkekar må der højst være 10 malkekøer pr. meter drikkekar. Opmåling af drikkekarret forgår ved at måle fra den ene ende af drikkekarret til den anden. Svømmeren måles med.

    Hvis der er en bøjle omkring drikkekarret, måles den ikke med. Det er kun det egentlige drikkekar, der måles.

    § 83. Kloveftersyn på malkekøer: 

    Hver malkeko skal vurderes med hensyn til hvordan hun går, og om klovene er i orden. Tilsynet behøver ikke at blive gennemført for alle køer på en gang. Men kloveftersyn er gældende for malkekøer og skal ske efter behov, dog mindst to gange årligt. Klovbehandling og -beskæring skal ske efter behov. 

    § 84. Et årligt kloveftersyn må ikke fortages af den ansvarlig på bedriften:

    Et årligt kloveftersyn skal fortages af en person, som ikke er ansvarlig for bedriften. Det kan enten være en dyrlæge eller en klovbeskærer. Bestemmelsen skal sikre, at mindst et af eftersynene bliver foretaget af en uvildig fagperson. Hvis man bruger en klovbeskærer (udefra) er kravet opfyldt. Der er ikke særlige formkrav til dokumentation.

    § 85. Der skal være en behandlingsfacilitet på bedriften:

    Der skal på bedriften være en behandlingsfacilitet, som gør det muligt at løfte bagben på malkekøer ved hjælp af mekaniske hjælpemidler. Der kan både være tale om manuelle og/eller elektriske hjælpemidler. Hjælpemidlet skal bare være mekanisk drevet. Formålet er, at man skal kunne løfte bagbenet på koen, så det både er sikkert for koen og personalet.

    § 86. Kælvningsfaciliteter, antal af enkeltkælvningsbokse:

    Kælvning skal ske i en enkeltkælvningsboks, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, fx salmonella sanering.

    Kælvning kan dog foregå på græs, hvis kvien eller koen har adgang til et areal, der har en sådan størrelse og beskaffenhed, at den har mulighed for at kælve uforstyrret. Uanset størrelsen af bedriften skal der være mindst én enkeltkælvningsboks på bedriften.

    Hvis besætningen er på mere end 100 køer er der 2 muligheder at vælge i mellem. Der skal altid være 4 pladser pr. 100 køer til kælvende køer.

    Der er 2 muligheder for at opfylde kravet til enkeltkælvningsbokse, hvis besætningen er på mere end 100 kreaturer:

    1. De fire pladser pr. 100 kreaturer er udelukkende i enkeltkælvningsbokse. Dvs. 4 enkeltkælvningsbokse
      Beregning af antal ved kun enkeltkælvningsbokse: 
      112 køer - 4 pladser 
      113 køer - 5 pladser
      138 køer - 6 pladser
      150 køer - 6 pladser
      162 køer - 6 pladser
      174 køer - 7 pladser
      188 køer - 8 pladser
      200 køer - 8 pladser

      eller

    2. Ud af de fire pladser skal der mindst være halvdelen i enkeltkælvningsbokse. I tilfælde af 100 køer vil det sige 2 pladser i enkeltkælvningsboks, og de resterende 2 pladser må placeres i fællesforberedelsesområdet.
      Fordeling ml. enkelt- og fællesbokse 50:50
      112 køer - 4 pladser (2/2)
      113 køer - 5 pladser (3/2)
      138 køer - 6 pladser (3/3)
      150 køer - 6 pladser (3/3)
      162 køer - 6 pladser (3/3)
      174 køer - 7 pladser (4/3)
      188 køer - 8 pladser (4/4)
      200 køer - 8 pladser (4/4)

    Hvis der er flere end 100 køer på bedriften, afrundes kravet til antallet af pladser i kælvningsfaciliteten til nærmeste hele antal pladser.

    Hvis alle kælvninger på en bedrift finder sted på græs, gælder kravet om enkeltkælvningsbokse ikke.

    § 86. Stk. 4. Anvendelse af kælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til højdrægtige køer og kvier som sygeboks:

    Kælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til højdrægtige køer og kvier må kun bruges som sygeboks, hvis kreaturet, der opstaldes, ikke lider af en smitsom sygdom, eller hvis det bliver sygt i forbindelse med kælvning.

    § 86. Stk. 5. Underlaget i enkeltkælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse: 

    Underlaget i enkeltkælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til højdrægtige køer og kvier, herunder i eventuelle sengebåse, skal bestå af et tørt og blødt materiale.

    § 86. Stk. 6. Maskinmalkning i kælvningsbokse:

    På bedrifter med malkekvæg skal der kunne maskinmalkes i kælvningsbokse. Eksempelvis kan anvendes en Mobilmalkemaskine.

    § 87. Arealkrav ved enkeltkælvningsbokse: 

    En enkeltkælvningsboks skal have et areal på mindst 10 m2 for små racer og 12 m2 for store racer. Derudover skal boksen være indrettet, så kreaturet kan vende sig rundt

    § 88. Arealkrav ved fællesforberedelsesbokse: 

    En fællesforberedelsesboks til højdrægtige malkekøer skal have et areal pr. kreatur på mindst 6,8 m2 for små racer og 8,0 m2 for store racer.

    Hvis fællesforberedelsesboksen er indrettet således, at der er fast gulv/spalter ved foderbordet og et særskilt hvileareal i fællesforberedelsesboksen, skal hvilearealet pr. kreatur være mindst 3,4 m2 for små racer og 4,0 m2 for store racer.

    Hvis fællesforberedelsesarealet indeholder sengebåse, skal bredden af sengebåsen i fællesforberedelsesbokse være mindst 1,15 m for små racer og 1,30 m for store racer.

    § 89. Ko-kalv samvær: 

    Kalve skal opholde sig sammen med malkekoen i en enkeltkælvningsboks i mindst 12 timer efter kælvningen. Hvis kælvning har fundet sted på græs, gælder kravet om ophold i en enkeltkælvningsboks dog ikke, hvis kalven har adgang til malkekoen i mindst 12 timer efter kælvningen, og malkekoen og kalven har adgang til et areal, der har en sådan størrelse og beskaffenhed, at de kan færdes uforstyrret.

    Kalven og malkekoen kan adskilles tidligere end de 12 timer, hvis en dyrlæge har vurderet, at malkekoens eller kalvens helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet. Når malkekoen adskilles fra kalven, skal malkekoen flyttes til et staldafsnit, hvor den har mulighed for at få tilgodeset sine fysiologiske og adfærdsmæssige behov.

    § 137. Nykælver hold i AMS stalde:

    I AMS stalde skal malkekøer, der har kælvet, indtil 12 dage efter kælvning, eller indtil malkekoens fysiologiske balance er reetableret, have adgang til én ædeplads ved foderbordet pr. malkeko. Det er op til landmanden at vurdere, om en ko er kommet i balance efter kælvning.

    Er hun ikke i balance vil hun fx tabe sig mere, æde mindre og give mindre mælk, end hvad der kan forventes af en ko i ugerne efter kælvning. I det tilfælde kan perioden strække sig længere end de 12 dage.

    En ædeplads er defineret som 70 cm foderbord for malkekøer af stor race, og 65 cm for Jersey. Når antal ædepladser langs et foderbord beregnes, er det kun den del af foderbordet, hvor køerne reelt har adgang til foderet, der tæller med. Det vil sige, at hvis der fx er placeret vandkar langs foderbordet, så tæller den del af foderbordet ikke med

    Ungdyr

    § 7. Dagligt tilsyn af køer og ungdyr på græs. Ved sygdom hyppigere tilsyn:

    Den besætningsansvarlige skal sørge for, at ungdyr, som er afkom af malkekvæg, tilses mindst én gang dagligt. Ved syge eller tilskadekomne dyr, skal dyrene tilses med en hyppighed, der sikrer fornøden overvågning af sygdommens udvikling, dog mindst to gange dagligt.

    § 34. Sygeplads til ungdyr:

    Der skal i stalde med ungdyr altid være mindst én ledig plads i en sygeboks. Sygepladsen i en sygeboks skal kunne etableres ved behov. Sygepladsen må gerne forefindes i et andet staldafsnit end i selve stalden med ungdyr.

    § 95. Gangarealer i stalde, uhindret passage:

    Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem sengebåserækker, skal være indrettet således, at der er tilstrækkelig mulighed for, at ungdyrene uhindret kan vende sig og frit passere hinanden.

    § 97. Underlaget i hvilearealet i stalde skal bestå af et tørt og blødt materiale:

    Underlaget skal være eftergiveligt og må eksempelvis ikke kun bestå af beton.

    § 99. Antal sengebåse inden tværgange:

    Der skal være mindst én tværgang for hver 15. sengebås i stalde med flere end tre rækker sengebåse. Der skal være mindst én tværgang for hver 20. sengebås i stalde med to eller tre rækker sengebåse.

    Hvis en række af sengebåse støder op imod en væg, skal der være en tværgang efter højst syv sengebåse. En sengerække, der støder op til en væg tolkes som at gangen ende blindt, det vil sige at hvis et gangareal er opdelt med en tværgående bom, kæde eller lignende, må blindgangen kun være maksimalt syv sengebredder lang.

    § 100. Plant gulv bag foderbordet:

    Gulvet bag foderbordet skal være indrettet således, at ungdyrene sikres en naturlig æde stilling, og gulvet skal være plant. Der må gerne være et lille repos, hvor ungdyrene kan stille deres forben, når de står ved foderbordet og æder. Der må ikke være store huller i gulvet, hvor ungdyrene står og æder.

    § 101. Antal ædepladser for højdrægtige ungdyr: 

    Fælles forberedelsesbokse til højdrægtige ungdyr skal indeholde mindst én ædeplads ved foderbordet pr. ungdyr. Ædepladsens bredde er afhængig af vægtklasse og er fastsat i § 110

    §102. Hudpleje til ungdyr:

    Alle ungdyr, der opstaldes i grupper af tre dyr eller mere, skal have adgang til at kunne udføre hudpleje. Ungdyr skal ikke nødvendigvis have en roterende børste, hos dem må man gerne nøjes med en stationær børste. Placering af børsten skal til enhver tid passe med højden af ungdyrene

    § 103. Arealkrav til ungdyr opstaldet i fællesbokse med strøelse uden ustrøet ædeareal:

    Totalarealet i fællesbokse med strøelse i hele boksen skal pr. ungdyr være mindst:

    • 2,6 m2 for ungdyr under 200 kg.
    • 3,2 m2 for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 3,8 m2 for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 4,4 m2 for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 5,0 m2 for ungdyr over 500 kg.

    Vær opmærksom på, at det er det areal med strøelse, der tæller. Dvs. hvis der er en rampe eller lignede, som bruges ved udmugning, tæller denne rampe kun med, hvis det er muligt for ungdyrene at ligger der, og hvis der er strøelse på dette areal.

    § 104. Arealkrav til ungdyr opstaldet i fællesbokse med ustrøet ædeareal:

    Totalarealet i fællesbokse med ustrøet ædeareal skal pr. ungdyr være mindst:

    • 2,7 m2 for ungdyr under 200 kg.
    • 3,4 m2 for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 4,2 m2 for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 4,8 m2 for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 5,4 m2 for ungdyr over 500 kg.

    Vær opmærksom på, at det er det areal med strøelse, der tæller. Dvs. hvis der er en rampe eller lignede, som bruges til udmugning, tæller denne rampe kun med, hvis det er muligt for ungdyrene at ligger der, og hvis der er strøelse på dette areal.

    § 105. Liggearealet til ungdyr, opstaldet i fællesbokse med ustrøet ædeareal: 

    Liggearealet i fællesbokse med ustrøet ædeareal skal pr. ungdyr være mindst:

    • 2,2 m2 for ungdyr under 200 kg.
    • 2,7 m2 for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 3,3 m2 for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 3,8 m2 for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 4,3 m2 for ungdyr over 500 kg.

    Vær opmærksom på, at det er det areal med strøelse, der tæller. Dvs. hvis der er en rampe eller lignede der bruges til udmugning, tæller denne rampe kun med, hvis det er muligt for ungdyrene at ligger der, og hvis der er strøelse på dette areal

    § 106. Længden af sengebåse: 

    Længden af sengebåse skal være mindst:

    • 1,50 m for ungdyr under 150 kg.
    • 1,60 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 1,70 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 1,95 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 2,15 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 2,40 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
    • 2,60 m for ungdyr over 600 kg.

    Bredden af sengebåse skal være mindst:

    • 0,55 m for ungdyr under 150 kg.
    • 0,60 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 0,70 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 0,85 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 0,95 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 1,10 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
    • 1,20 m for ungdyr over 600 kg.

    § 107. Bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde:

    I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst:

    • 2,15 m for ungdyr under 150 kg.
    • 2,35 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 2,75 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 3,10 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 3,40 m for ungdyr over 400 kg.

    I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet dog i alle tilfælde kun være mindst 3,2 m for ungdyr over 400 kg af små racer.

    I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst:

    • 2,25 m for ungdyr under 150 kg.
    • 2,50 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 2,95 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 3,30 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 3,65 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 3,80 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
    • 4,00 m for ungdyr over 600 kg.

    I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet dog i alle tilfælde kun være mindst 3,7 m for ungdyr over 500 kg af små racer.

    § 108. Bredden af gangen mellem sengebåserækker: 

    Bredden af gangen mellem sengebåserækker skal være mindst:

    • 1,20 m for ungdyr under 150 kg.
    • 1,30 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 1,45 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 1,65 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 2,10 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 2,40 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
    • 2,60 m for ungdyr over 600 kg.

    § 109. Bredden af tværgange i sengebåserækker: 

    Bredden af tværgange i sengebåserækker skal være mindst:

    • 1,10 m for ungdyr under 150 kg.
    • 1,20 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 1,40 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 1,70 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 1,90 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 2,20 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
    • 2,40 m for ungdyr over 600 kg.

    Hvis der i en tværgang er placeret vandkar eller børste, skal bredden af tværgangen være mindst:

    • 1,65 m for ungdyr under 150 kg.
    • 1,80 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 2,10 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 2,55 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 2,85 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 3,30 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
    • 3,60 m for ungdyr over 600 kg.

    Hvis der i en tværgang både er placeret vandkar og børste, skal bredden af tværgangen være mindst:

    • 2,20 m for ungdyr under 150 kg.
    • 2,40 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 2,80 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 3,40 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 3,80 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 4,40 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
    • 4,80 m for ungdyr over 600 kg.

    § 110. Bredden af ædeplads til ungdyr: 

    En ædeplads ved foderbordet skal være mindst:

    • 0,30 m for ungdyr under 100 kg.
    • 0,35 m for ungdyr mellem 100-150 kg.
    • 0,40 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
    • 0,50 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
    • 0,55 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
    • 0,60 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
    • 0,65 m for ungdyr mellem 500-550 kg.
    • 0,70 m for ungdyr over 550 kg.

    Bemærk, at der er ikke noget krav om antal af ungdyr pr. ædeplads. 

    Kun hvis der benyttes restriktiv fodring, skal der være en ædeplads pr. ungdyr

    § 111, stk. 1, 2. punktum og stk. 3 Ved afgræsning: drivveje og skygge: 

    Når afgræsning anvendes, skal drivveje bestå af et farbart underlag. I varme perioder skal alle ungdyr på afgræsningsarealet have mulighed for at få skygge eller have adgang til stald.

    § 112. Ungdyr skal altid have adgang til frisk drikkevand:

    Ungdyr skal til hver en tid have adgang til frisk drikkevand.

    § 113. Ungdyr skal i mindst 20 timer af døgnet have adgang til grovfoder med tilstrækkeligt fiberindhold til at sikre en normal drøvtygning. Og ungdyr skal mindst fodres en gang dagligt:

    Grovfoder kan både være ensilage og hø. Ungdyr skal gives frisk foder mindst én gang dagligt.

    § 114. Kloveftersyn på ungdyr over 12 måneder: 

    Kloveftersyn på ungdyr over 12 måneder skal ske efter behov, dog mindst to gange årligt. Ungdyr, der har adgang til ustrøede arealer, skal kun efterses efter behov. Klovbehandling og -beskæring skal ske efter behov. Kravet er lempeligere for ungdyr over 12 måneder, der har adgang til ustrøede arealer. Det skyldes, at der er færre klovproblemer hos denne gruppe af dyr end hos malkekøer og ungdyr på dybstrøelse.

    § 115. Mindst ét årligt kloveftersyn skal foretages af en dyrlæge eller klovbeskærer, der ikke er ansvarlig for eller arbejder på bedriften:

    Bestemmelsen skal sikre, at mindst et af eftersynene bliver foretaget af en uvildig fagperson. Hvis man bruger en klovbeskærer (udefra) er kravet opfyldt. Der er ikke særlige formkrav til dokumentation.

    Kalve

    § 6. Dagligt tilsyn af kalve: 

    Kalve skal altid tilses mindst to gange daglig på stald og mindst en gang daglig når de holdes udendørs (jf. EU's kalvedirektiv) = BHK § 6

    § 119. Gangarealer i stalde, uhindret passage:

    Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem sengebåserækker, skal være indrettet således, at der er tilstrækkelig mulighed for, at kalvene uhindret kan vende sig og frit passere hinanden.

    § 120. Plant gulv bag foderbordet:

    Gulvet bag foderbordet skal være indrettet således, at kalvene sikres en naturlig ædestilling, og gulvet skal være plant. Der må gerne være et lille repos, hvor kalvene kan stille deres forben, når de står ved foderbordet og æder. Der må ikke være store huller i gulvet, hvor kalvene står og æder.

    § 121. Hudpleje til kalve:

    Alle kalve, der er opstaldet i grupper af tre kalve eller mere, skal have adgang til at kunne udføre hudpleje. Kalve skal have en stationær børste. Placering af børsten skal til enhver tid passe med højden af ungdyrene.

    § 123. Antal sengebåse inden tværgange:

    Der skal være mindst én tværgang for hver 15. sengebås i stalde med flere end tre rækker sengebåse. Der skal være mindst én tværgang for hver 20. sengebås i stalde med to eller tre rækker sengebåse.

    Hvis en række af sengebåse støder op imod en væg, skal der være en tværgang efter højst syv sengebåse.

    En sengerække, der støder op til en væg tolkes som at gangen ende blindt, det vil sige at hvis et gangareal er opdelt med en tværgående bom, kæde eller lignende, må blindgangen kun være maksimalt syv sengebredder lang.

    § 125. Længden af sengebåse:

    Længden af sengebåse skal være mindst:

    • 1,50 m for kalve under 150 kg.
    • 1,60 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 1,70 m for kalve mellem 200-300 kg

    Bredden af sengebåse skal være mindst:

    • 0,55 m for kalve under 150 kg.
    • 0,60 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 0,70 m for kalve mellem 200-300 kg.

    § 126. Bredden af gangen lige bag foderbordet i sengebåsestalde:

    I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst:

    • 2,15 m for kalve under 150 kg.
    • 2,35 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 2,75 m for kalve mellem 200-300 kg.

    I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af gangen lige bag foderbordet være mindst:

    • 2,25 m for kalve under 150 kg.
    • 2,50 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 2,95 m for kalve mellem 200-300 kg.

    § 127. Bredden af gangen mellem sengebåserækkerne:

    Bredden af gangen mellem sengebåserækker skal være mindst:

    • 1,20 m for kalve under 150 kg.
    • 1,30 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 1,45 m for kalve mellem 200-300 kg.

    § 128. Bredden af tværgange:

    Bredden af tværgange i sengebåserækker skal være mindst:

    • 1,10 m for kalve under 150 kg.
    • 1,20 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 1,40 m for kalve mellem 200-300 kg.

    Hvis der i en tværgang er placeret vandkar eller børste, skal bredden af tværgangen være mindst:

    • 1,65 m for kalve under 150 kg.
    • 1,80 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 2,10 m for kalve mellem 200-300 kg.

    Hvis der i en tværgang både er placeret vandkar og børste, skal bredden af tværgangen være mindst:

    • 2,20 m for kalve under 150 kg.
    • 2,40 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 2,80 m for kalve mellem 200-300 kg.

    § 129. Bredde af ædepladser: 

    En ædeplads ved foderbordet skal være mindst:

    • 0,30 m for kalve under 100 kg.
    • 0,35 m for kalve mellem 100-150 kg.
    • 0,40 m for kalve mellem 150-200 kg.
    • 0,50 m for kalve mellem 200-300 kg.

    Bemærk, der er ingen krav til antallet af ædepladser ved kalve. Dog - hvis der fodres restriktivt, skal der være en ædeplads pr. kalv.

    § 130. Ved afgræsning: drivveje og skygge: 

    Når afgræsning anvendes, skal drivveje bestå af et farbart underlag.

    I varme perioder skal alle kalve på afgræsningsarealet have mulighed for at få skygge eller have adgang til stald.

    Læs også Renovering af drivveje før udbinding er altid en god investering og faktaarket Gode drivveje – forudsætning for sundhede og afgræsning på økologiske kvægbedrifter.

    § 131. Kalve skal i mindst 20 timer af døgnet have adgang til grovfoder med tilstrækkeligt fiberindhold til at sikre en normal drøvtygning:

    Grovfoder kan både være ensilage og hø.

    § 131. Stk. 2. Kalve skal gives frisk foder mindst én gang dagligt:

    Kalve skal gives frisk foder mindst én gang dagligt.

Kort oversigt over overgangsordninger for Lov om hold af malkekvæg

Bemærk, at skemaet er sorteret efter ikrafttrædelse af overgangsordningen.

Paragraf Indhold For bygninger taget i brug før 1.7.2010 For bygninger taget i brug ml. 1.7.2010 og 30.6.2012 For bygninger taget i brug efter 1.7.2012
§ 64 Adgang til ko børster 1.7 2022 ved ibrugtagning ved ibrugtagning
§ 79. stk.2 En ædeplads pr. ko for nykælvere 1.7.2022 ved ibrugtagning ved ibrugtagning
§ 82. stk. 2 Max.6 køer pr. drikkekop 1.7.2022 ved ibrugtagning ved ibrugtagning
§102 Ungdyr hudpleje 1.7.2022 ved ibrugtagning ved ibrugtagning
§ 121 Kalve opstaldet i grupper skal kunne udføre hudpleje 1.7.2022 ved ibrugtagning ved ibrugtagning
§ 33. stk.2 Syge og tilskadekomne malkekøer skal opstaldes i enkeltsygebokse, hvis det er nødvendigt. 1.7.2024 1.7. 2022 ved ibrugtagning
§35 Arealkrav ved enkelt og fælles sygeboks 1.7.2024 1.7.2022 ved ibrugtagning
§ 63. stk.1 Plant gulv bagved foderbordet 1.7.2024 1.7.2022
§73. 3 pkt. Gulv, opsamlings, eftergiveligt 1.7.2024 ved ibrugtagning ved ibrugtagning
§77 stk. 1, 2. pkt. og stk. 3 Afgræsning: drivgange og skygge 1.7.2024 ved ibrugtagning ved ibrugtagning
§ 78 stk. 2 og 3 Foder tildeling restriktiv eller efter ædelyst Foder efter ædelyst mindst 1 gang dagligt 1.7.2024 ved ibrugtagning ved ibrugtagning
§ 79, stk 1,3,4 Køer pr ædeplads under forskellige forhold 1.7.2024 1.7.2022 Stk. 4 dog ved ibrugtagning ved ibrugtagning
§82, stk. 3 Max. 10 køer pr. meter drikkekar 1.7.2024 ved ibrugtagning ved ibrugtagning
§86 stk. 1-3 Enkeltkælvningsbokse, antal mm. 1.7.2024 1.7.2022 ved ibrugtagning
§87 Arealkrav ved enkeltkælvnings boks 1.7.2024 1.7.2022 ved ibrugtagning
§88 Arealkrav ved fællesforberedelse boks 1.7.2024 1.7.2022 ved ibrugtagning
§ 89 Ko kalv sammen i 12 timer 1.7.2024 1.7.2022 ved ibrugtagning
OBS § 89 Hvis der allerede er en enkelt kælvning boks ved ibrugtagning ved ibrugtagning ved ibrugtagning
§ 91 Fuldspalter må ikke anvendes til ungdyr 1.7.2024 1.7.2022 -
§ 100 stk.1 Gulvet bag foderbordet skal være indrettet således, at ungdyrene sikres en naturlig ædestilling og være plant (gerne med repos) 1.7.2024 1.7.2022 ved ibrugtagning
§ 101 Fælles forberedelsesbokse til højdrægtige ungdyr skal indeholde mindst én ædeplads ved foderbordet pr. ungdyr. 1.7.2024 Ved ibrugtagning ved ibrugtagning
§103 Arealkrav ved fællesboks til ungdyr med strøelse over det hele 1.7.2024 1.7.2022 ved ibrugtagning
§104 Arealkrav ved fællesboks til ungdyr med ustrøet ædeplads 1.7.2024 1.7.2022 ved ibrugtagning
§105 Liggeareal i bokse til ungdyr med ustrøet ædeplads 1.7.2024 1.7.2022 ved ibrugtagning
§110 Bredden af ædeplads til ungdyr 1.7.2024 1.7.2022 ved ibrugtagning
§ 111 stk. 1,2. pkt. og stk. 3 Afgræsning: drivgange og skygge 1.7.2024 ved ibrugtagning ved ibrugtagning
§113 stk. 2 Fodring af ungdyr min. en gang dagligt 1.7.2024 ved ibrugtagning ved ibrugtagning
§ 116 Fuldspaltegulv må ikke anvendes i stalde med kalve. 1.7.2024 1.7. 2022 -
§ 120 stk.1 Gulvet bag foderbordet skal være indrettet således, at kalvene sikres en naturlig ædestilling og være plant. 1.7.2024 1.7.2022 ved ibrugtagning
§ 124 Modtager afsnit 1.7.2024 1.7.2022 ved ibrugtagning
§ 129 Bredden af ædepladser 1.7.2024 1.7.2022 ved ibrugtagning
§130 stk. 1,2. pkt. og stk. 3 Afgræsning: drivgange og skygge 1.7.2024 ved ibrugtagning ved ibrugtagning
§ 131 stk. 2 Kalve skal have frisk foder mindst 1 gang dagligt 1.7.2024 ved ibrugtagning
§ 79, stk. 2/ §137 OBS: Ved AMS Indtil 12 dage efter kælvning, eller indtil malkekoens fysiologiske balance er reetableret, have adgang til én ædeplads ved foderbordet pr. malkeko 1.7.2029 Ved ibrugtagning ved ibrugtagning
§ 60 Totalarealet for det område, hvor malkekøerne op? holder sig i stalden mellem malkningerne, skal pr. malkeko være mindst 6,6 m2 for små racer og 8,0 m2 for store racer. 1.7.2034 1.7.2032 ved ibrugtagning
§ 65 Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem sengebåserækker, skal være indrettet således, at der er tilstrækkelig mulighed for, at malkekøerne uhindret kan vende sig og frit passere hinanden. 1.7.2034 1.7.2032 ved ibrugtagning
§ 69 Der skal være mindst én tværgang for hver 15. sengebås i stalde med flere end tre rækker sengebåse.
Der skal være mindst én tværgang for hver 20. sengebås i stalde med to eller tre rækker sengebåse.
Hvis en række af sengebåse støder op imod en væg, skal der være en tværgang efter højst syv sengebåse
1.7.2034 1.7.2032 ved ibrugtagning
§ 73, 1 og 2 pkt. I malkestalde skal der være en særskilt opsamlings? plads, hvor malkekøerne kan opholde sig umiddelbart inden malkning. Opsamlingspladsen skal udgøre et areal på mindst 1,5 m2 pr. malkeko for store racer og 1,35 m2 for små racer. 1.7.2034 1.7.2032 ved ibrugtagning
§ 95 Uhindret passage i gangarealer, køer 1.7.2034
§ 99 Antal af sengebåse inden tværgange 1.7.2034 1.7.2032 ved ibrugtagning
§106 Længden af sengebåse skal være mindst, ungdyr 1.7.2034 1.7.2032
§107 I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden ad gangen lige bag foderbordet være mindst: 1.7.2034 1.7.2032 ved ibrugtagning
§ 108 Bredden af gangen mellem sengebåserækker skal være mindst: 1.7.2034 1.7.2032 ved ibrugtagning
§ 109 Bredden af tværgange i sengebåserækker skal være mindst 1.7.2034 1.7.2032 ved ibrugtagning
§ 59 Krav til rumfang 1.7.2034 1.7.2032 ved ibrugtagning
§67 Længde og bredden af sengebåse 1.7.2034 1.7.2032 ved ibrugtagning
§68 Bredden af gangene mellem sengebåserækkerne 1.7.2034 1.7.2032 ved ibrugtagning
§ 70 Bredden af tværgange med højest 3 rækker 1.7.2034 1.7.2032 ved ibrugtagning
§ 71 Bredden af tværgange flere end 3 rækker 1.7.2034 1.7.2032 ved ibrugtagning
§72 Arealkrav til hvilearealet til dybstrøelse 1.7.2034 1.7.2032 ved ibrugtagning
§ 119 Uhindret passage i gangarealer, kalve 1.7.2034 1.7.2032
§ 123 Antallet af sengebåse inden en tværgang 1.7.2034 1.7.2032
§ 125 Længden af sengebåse 1.7.2034 1.7.2032
§ 126 Bredden ad gangen bag foderbordet, ved en eller to rækker sengebåse, ungdyr 1.7.2034 1.7.2032 ved ibrugtagning
§ 127 Bredden ad gangen mellem sengebåserækker, ungdyr 1.7.2034 1.7.2032 ved ibrugtagning
§ 128 Bredden af tværgange, ungdyr 1.7.2034 1.7.2032 ved ibrugtagning

 * Hvis kælvningsboks findes, så gældende fra 01.07.2014
** Kvier på græs, hvis fuldspaltestald 

Vil du vide mere?