Udviklingen af svampesygdomme i alm. rajgræs, engrapgræs og rødsvingel i registreringsnettet 2020
Der er i år startet registreringsnet for rødsvingel og engrapgræs.
I 2011 startede planteavlskonsulenternes registreringsnet for svampesygdomme i alm. rajgræs til frø. Siden 2013 har frøfirmaerne DLF, DSV og Barenbrug også foretaget indberetninger. Det har i år været muligt at starte et nyt registreringsnet for bladsvampe i rødsvingel og engrapgræs. Sidste gang dette var muligt var i 2014-16. Nedenfor ses resultatet af registreringerne i rajgræs i 2020 og de 4 foregående år. Data fra tidligere år er vist i tidligere plantenyt på Landbrugsinfo. Der er ugentlig bedømt i ca. 50 rajgræsmarker. Derudover ses resultatet af registreringerne i rødsvingel og engrapgræs. Der er ugentlig bedømt i ca. 20 rødsvingelmarker og ca. 20 engrapgræsmarker.
Der er bedømt i marker, som konsulenterne kommer til i forbindelse med markbesøg. I starten af vækstsæsonen er de fleste marker usprøjtet mod svampesygdomme, men afhængig af smittetrykket bliver flere og flere marker sprøjtet. Nedenfor er sygdomsudviklingen vist i de usprøjtede marker. Hvis markerne bliver sprøjtet, skal der efterlades et ubehandlet område på 24 meter (eller en sprøjtebredde) x 25 meter. Så længe marken er usprøjtet mod svampesygdomme, bedømmes kun i marken. Hvis/når der udføres en svampesprøjtning, bedømmes både i behandlet og ubehandlet. Et usprøjtet område er dog af forskellige årsager ikke anlagt i alle marker.
Bedømmelsesmetoden er anderledes i frøgræs end i korn. I registreringsnettet i korn bedømmes der procent angrebne planter samt dækningsprocenter på hver af de 2 øverste blade. I frøgræs er væksten anderledes, og der bedømmes derfor procent dækning af grønt bladareal. Der er bedømt angreb af meldug, rust og bladpletsvampe. I alm. rajgræs er der yderligere bedømt procent dækning af sortrust på stængler og frøstand.
Registreringsnettet for alm. rajgræs og engrapgræs er støttet af midler fra Frøafgiftsfonden og registreringsnettet for rødsvingel er støttet af IPM midler fra Miljøstyrelsen.
Sygdomme i rajgræs
Angrebene af kronrust var moderate til kraftige i 2020. Se figur 1-2. I figur 1 er vist procent marker (ubehandlet) med fund af kronrust i 2020 og i de foregående 4 år. I figur 2 ses dækningsprocenterne.
Da der typisk kun indgår meget få marker med hver sort, er det svært at afgøre, om der er sortsforskelle i modtagelighed for kronrust.
Sidste registrering blev foretaget 22.-23. juni, og indtil dette tidspunkt blev der ikke fundet sortrust. Meldugangrebene var middel udbredte. Se figur 3.
Svampesygdomme i engrapgræs
Angrebene af svampesygdomme var relative svage i 2020. Se figur 4. Her er vist procent marker (ubehandlet) med fund af svampesygdomme i 2020. Sent i sæsonen (omkring medio juni) bredte rustangrebene sig dog i nogle marker.
Sidste registrering blev foretaget 8.-9. juni.
Figur 1. Procent marker (ubehandlet) med forekomst af kronrust i rajgræs i 2016-2020.
Figur 2. Procent dækning med kronrust i rajgræs i ubehandlet i 2016-2020.
Figur 3. Procent marker (ubehandlet) med forekomst af meldug i rajgræs i 2016-2020.
Figur 4. Procent marker (ubehandlet) med forekomst af svampesygdomme I engrapgræs 2020.
Svampesygdomme i rødsvingel
Der har generelt været svage angreb af svampesygdomme i hele perioden, hvorfor der ikke er vist figurer med angrebsudviklingen. De højeste dækningsprocenter for bladpletsvampe og meldug var 5 hhv. 10 procent. Der blev ligeledes fundet svage angreb af rust, hvor højeste dækningsprocent var 0,5 procent.
Sidste registrering blev foretaget 2.-3. juni.
