Natur og vandmiljø

Intelligente bufferzoner

Intelligente bufferzoner anlæggelse på samme areal som en traditionel randzone. De fungerer, at drænene afbrydes, så drænvandet ledes over i en konstrueret grøft. Herfra siver vandet gennem bufferzonen, hvor planter og træer optager næringsstofferne.

Kort om Intelligente bufferzoner

Hvorfor er intelligente bufferzoner gode?

  • De reducerer udledningen af kvælstof og fosfor
  • De giver mere biodiversitet i vandløbet og i bufferzonen (forbedret jagt)
  • De reducerer mængden af grøde i vandløbet på grund af skygge
  • De bør placeres i landskab med dræn og tilstrækkelig hældning
  • MEN de er endnu ikke godkendt som virkemiddel

Er der økonomi i det?

Økonomien er pt. uafklaret, da der kun er lavet forsøgsanlæg i Danmark og Sverige.

Dog ligger et tidligt estimat på 35.000-40.000 kr. pr. 100 meter.

Hvilke regler skal jeg overholde?

Der er en del regler, så start med at kontakte din kommune.

Der er mulighed for 15 års genopdyrkningsret.

Hvordan kommer jeg i gang?

Eftersom der er meget lidt erfaring med de intelligente bufferzoner, bør du starte med at kontakte din lokale rådgivningsvirksomhed.

De kan nemlig hjælpe dig med at udpege en placering og lave skitser over anlægget.

Kontakt også din kommune, da de kan hjælpe med at screene for lovgivning og regler.

Din lokale rådgivningsvirksomhed kan også forestå kontakten til den relevante entreprenør.

Hvis du mangler oplysninger om dræn, kan du få disse hos Orbicon eller kommunen.

  • Intelligente bufferzoner kan designes og etableres på flere forskellige måder. Dermed kan de også tilpasses lokale forhold.

    En fælles egenskab er, at bufferzonerne kan etableres i området mellem mark og vandløb og på marker med dræn.

    Landskabet skal dog hælde, og der skal være et fald ned mod et vandløb.

    Konstruktionen af zonerne udføres ved at lokalisere drænrør, udgrave grøft, og plante træer.

    Bufferzonerne består oftest af en græsstribe og en zone med lavskov eller buske, som plejes eller høstes regelmæssigt.

    Træer eller buske plantes i en stribe langs kanten af vandløbet og har permanent status.

    Omdriftstiden ligger på mellem 15 og 25 år for udnyttelse af den optimale tilvækst i en bufferzone tilplantet med forskellige træsorter.

    Et bud på en brugbar træsort er rødel, som befinder sig godt i våde områder.

    Nyplantede træer skal måske beskyttes mod gnavere. Det kan gøres ved at nedgrave plastikrør omkring det spæde træ.

  • En intelligent bufferzone antages at have minimum samme effekt som et minivådområde.

    Hvis bufferzonen udgør 1% af oplandet, er kvælstoffjernelsen 700 kg kvælstof per. ha intelligent bufferzo-ne.

    Den samlede næringsstoffjernelse øges med en større dimensionering, mens den procentvise fjernelse fal-der med en større dimensionering.

    Man kan stadig høste biomasse fra den intelligente bufferzone. Græsstriben kan også bruges til afgræs-ning.

    Dog kan man ikke forvente den helt store økonomiske gevinst, selvom effektiviteten i forhold til udledning af næringsstoffer øges, hvis du jævnligt høster biomasse.

    En intelligent bufferzone reducerer også tabet af fosfor, fordi brinkerosion reduceres.

    Projekt BufferTech har vist en kvælstofreduktion på 24%, men der er endnu ikke nok dansk forskning til at bevise effekten af intelligente bufferzonen.

  • Intelligente bufferzoner er endnu ikke godkendt til støtte. Derfor bliver det pågældende areal taget ud af støtten.

    Det forventes dog, at zonerne bliver godkendt inden for en overskuelig fremtid, hvilket vil sikre tilskud.

    Man skal være opmærksom på, at der kan opstå tilstopning og tilbageløb af drænvand samt aflejring af sediment i bufferzonen over tid.

    På en mark med svag hældning, kan man med fordel etablere den intelligente bufferzone sammen med styret dræning.

  • Erfaringer fra et pilotprojekt i Odder, viste, at en anlæggelse af en intelligent bufferzone havde en udgift på ca. 37.000,- kr. (ex moms) pr. løbende 100 m. vandløb.

    Heraf udgjorde beplantning med træer og græs ca. 15.000,- kr. og grøftning ca. 22.000,- kr.

    I forhold til støttemuligheder, er det muligt at benytte ordningen om ’landskabs- og biotopforbedrende be-plantninger (læhegn)’.

    Den giver 40-60 % tilskud, og kan anvendes til intelligente bufferzoner med kompakt design.

    Ligeledes er det muligt at få støtte via ordningen om ’demonstrationsprojekter og investeringer i ny teknolo-gi i landbrugs- og gartnerisektoren’ som projekt til reducering af kvælstofudvaskning.

    Her kan man få op til 40 % tilskud, men ikke under kr. 50.000.

    Det er en forudsætning, at der skaffes anden offentlig medfinansiering og puljen er ikke særlig stor.

    Hvis der anlægges vådområder i forbindelse med anlæggelsen, kan der søges tilskud under ordningen ’vådområder’.

    Den udbetales som fastholdelsestilskud over 20 år og tilskud til pleje over 5 år.

    Der kan også søges om tilskud til etablering af mindre vådområder i jagttegnsmidler. I 2015 forventes til-skuddet at være på 15.000 kr. pr. etablering.

  • Der findes en del regler, som er relevante i forhold til beplantning på arealer der grænser op til et vandløb.

    Det er bl.a. Naturbeskyttelsesloven, Vandløbsloven, Lov om randzoner og Lov om drift af landbrugsjorder og VVM-reglerne i planloven.

    Din kommune kan være behjælpelig med at screene de relevante forhold der gør sig gældende i dit tilfæl-de.

    Det er muligt at benytte sig af en 15. års genopdyrkningsret hvis man senere fortryder.

Vil du vide mere?