Fuglelivet efter vådlægning af lavbundsarealer

Fuglene er blandt de første til at rykke ind på de nye, vådlagte lavbundsarealer. Det er de, fordi: 

• Mange af vores fugle er tæt tilknyttet vand og fugtige jorde, og når dræn lukkes, og vandet vender tilbage, så skabes der våde enge og småsøer. 
• Ekstensivering skaber levesteder for en lang række fugle, da man stopper med at jordbearbejde, gødske og sprøjte. 
• Fugle reagerer hurtigt på etablering af nye naturarealer, fordi de er meget mobile og let kan opsøge nye levesteder.

Baseret på ni vådlagte lokaliteter fordelt rundt om i landet kan man se, at rigtig mange fuglearter trives i de nye søer og på de fugtige ekstensiverede jorde. Du kan som lodsejer i et udtagningsprojekt i gennemsnit forvente at få besøg af ca. 150 almindelige, sjældne eller truede fuglearter efter vådlægning (se figur 1). Hvor mange fugle du observerer, afhænger i høj grad af ens kendskab til fuglenes udseende. Kendskab til fuglenes forskellige kald og sang vil også være en stor fordel, når du skal observere fugle. 

Danmarks nationalfugl får mere plads

Hvis du går ud i et genetableret vådområde, vil du med meget stor sandsynlighed få øje på Danmarks tungeste fugl, svanen, der toppen listen over de oftest registrerede fugle. I top 50 over hyppigst registrerede arter finder man flere velkendte fugle (se figur 2). 

Men svanen er ikke alene, da både grågæs, gråænder, troldænder og fiskehejre bliver fundet i massevis efter vådlægning. Selv viben, som ellers ofte forbindes med agerlandet, trives glimrende i de vådlagte områder. 

Havørnen er ligeledes en stor succeshistorie i dansk naturforvaltning, og arten blev registreret på alle ni lokaliteter. Derfor kan du godt regne med et besøg fra denne majestætiske fugl, efter området er vådlagt. 

Generelt er det bemærkelsesværdigt, at der i de ni genetablerede vådområder blev observeret 32 truede arter yngle. Det betyder, at vådlægning ikke blot tiltrækker almindelige fugle, men også sjældne arter som f.eks. drosselrørsangeren og rovternen, der er under pres i det danske landskab. 

Korrekt forvaltning af vådområder

Det er vigtigt, at du sørger for den rigtige forvaltning af det genetablerede vådområde, da det ellers kan gro til med f.eks. rørskov, hvilket særligt mindsker antallet af vadefugle.

Anbefalinger til forvaltningen: 

• Anvend et robust dyrehold til græsning, da det skaber den mest varierede natur.  
• Hold vegetationen lav og åben i nogle områder.
• Tænk i at skabe mosaikker af våde, fugtige og tørre pletter. Jo mere variation, des flere fugle.
• Husk at krat, buske og rørskov også er levesteder for mange sangfugle. 
• Skab små lavvandede zoner. Vadefugle foretrækker 1–15 cm vand.
• Undgå færdsel i yngletiden fra april til juli i de mest følsomme områder.
• Skab indimellem våde eller oversvømmede mudderflader.
• Hvis man har et større areal med åbent vandspejl, kan man i midten etablere småøer, hvilket kan give bedre ynglebetingelser for jordrugende fugle. 

Forfatter: Emil Skole Læsøe, SEGES Innovation.