Myndighederne er i gang med at vurdere, om grænseværdien for nitrat i drikkevand skal reduceres. I nogle områder vil det selv med dyrkningsrestriktioner ikke være muligt at komme ned på den foreslåede grænseværdi.
Danmarks og EU’s højst tilladelige grænse for nitrat i grundvand og drikkevand er 50 mg/l. Denne grænse er på niveau med WHO’s vejledende værdi. Grænseværdien for drikkevand er fastsat for at undgå akutte sundhedseffekter hos børn (”blå børn”). Undersøgelser peger på, at der kan være en sammenhæng mellem nitrat i drikkevandet og kroniske sundhedseffekter som f.eks. større risiko for endetarmskræft. Myndighederne arbejder derfor med at vurdere, om grænseværdien skal sænkes. En ekspertgruppe (2025) har foreslået at sænke grænsen for nitrat i drikkevand fra den nuværende værdi på 50 mg/l til 6 mg/l.
Du kan læse nærmere om baggrund for igangværende vurdering af grænseværdien for nitrat i drikkevand her:
Omkring 80 procent af de almene vandværker indvinder vand fra boringer, hvor vandet er nitratfrit (mindre end 1 mg/l), mens en procent af boringerne overskrides grænseværdien på 50 mg/l. Den høje andel af drikkevand uden nitrat skyldes, at vandet indvindes fra en dybde, hvor der er iltfrie forhold. Uden ilt bliver nitrat under transporten fra rodzonen omdannet til atmosfærisk kvælstof. Det generelt lave nitratindhold i drikkevand skyldes også, at vandværkerne aktivt undgår at indvinde nitratholdigt grundvand, for eksempel er boringer med et højt nitratindhold lukket (Thorling et al. 2024).
Selvom nitratindholdet overordnet set er lavt i det danske drikkevand, findes der dog forhøjede koncentrationer i nogle områder. Det gælder især i det såkaldte nitratbælte, som strækker sig fra Himmerland ned over Djursland og videre på Stevns. Her når kalken i undergrunden helt op til dyrkningslaget. I kalklaget løber vandet i sprækker, hvor reduktionen af nitrat er begrænset. Problemer med nitrat forekommer også lokalt andre steder i landet.
Dyrkningspraksis påvirker nitratkoncentrationen i det vand, som forlader rodzonen. Udvaskningen af kvælstof fra landbruget måles ofte med sugeceller i 1 meters dybde. Hvis der ikke sker en reduktion under nedsivningen, vil denne koncentration også være at finde, når vandet når ned til i grundvandet.
Det er ikke muligt med landbrugsproduktion at etablere en driftsform, hvor udvaskningen af kvælstof fra rodzonen kan overholde en grænseværdi på 6 mg/l. Selvom nitratkoncentrationen kan reduceres gennem ændret dyrkningspraksis, kommer man ikke i nærheden af de 6 mg/l i vandet.
Ved skovrejsning og fra gammel skov kan man komme ned i nærheden af et nitratindhold på 6 mg/l fra rodzonen, men typisk vil indholdet ligge mellem 5-20 mg/l.
Du finder mere viden om nitrat i grundvandet og kvælstofkredsløbet i artiklen Nitrat i grundvandet og på siden Kvælstofkredsløbet, hvor du kan se en række videoer, som forklarer kvælstofkredsløbet i landbruget.
Thorling, L., Albers, C.N., Hansen, B., Kidmose, J., Johnsen, A.R., Mortensen, M.H., Troldborg, L., & Voutchkova 2025: Grundvand. Status og udvikling 1989–2024. Teknisk rapport, GEUS 2025. www.grundvandsovervaagning.dk
Ekspertgruppe (2025): Evaluation of the parametric value for Nitrate in drinking water. Delivered to the Ministry of Environment and Gender Equality of Denmark on November 24, 2025
Emneord
